Fysiske skader og friluftsliv - kommer du ud alligevel?

Der er mange der render rundt med dårlig ryg, slidte knæ og andre skavanker.
Skader der potentielt kan sætte en stopper for dit friluftsliv og lysten til i det hele taget at komme ud i naturen. I hvert fald hvis du beslutter dig for det.

...Men sådan behøver det bare ikke at være.

I 2016 kom jeg selv ret slemt afsted. I et forsøg for at "lege ung", styrtede jeg på et skateboard og resultatet blev et alvorlig brud på min højre skulder OG begge arme af led, samtidig.

Jeg skal hilse at sige at den slags gør helvedes ondt!

Nu er der gået et år og to måneder og kroppen har det væsentlig bedre.
Det er dog ikke første gang at jeg har lavet nogle hæsblæsende vilde ting, der i den grad har kostet førligheden.
Men livet har jeg vist mig, at hvis man lever AKTIVT så har det bare en pris.
Fra tid til anden skal der så betales ved kasse ét.

Vigtigt af alt, så har jeg lært at det handler om at »komme op på hesten igen«.
Det er vigtigt at fokusere på små del-mål og tænke i, at hvis du ikke kan kommer 100% tilbage lige med det samme, så start med de 10% og byg så på derfra.

Det sker ikke så sjældent at folk ringer eller skriver, for at spørge til liggeunderlag og dårlig ryg. Bekymringen går oftest på at det at skulle sove i skoven og om det overhovedet er muligt? For mit eget vedkommende forstuvede jeg ryggen for år tilbage og i dag sover jeg på en kombination af et tyndt, billigt liggeunderlag og et af de gode fra Klymit.

Nogle dage forinden dette blogindlæg talte jeg med min kammerat, Jesper. Han er fysioterapeut og ejer af Ascendfys i København. Han har bred erfaring med skader fra et aktivt liv og til spørgsmålet om overnatning ude og med dårlig ryg, gav han følgende råd.

En vigtig del at ryggens evne til at holde en hensigtsmæssig stilling i løbet af natten, er korrekt hovedstøtte. Derfor skal du sørge for at have noget med, der tilnærmer sig det du sover med til daglig...Bedst af alt så tag din hovedpude med. Hvis du ikke har overnattet i skoven længe, skal kroppen vænne sig til belastningen på ny. Det kommer ikke, for at blive i udtrykket »natten over«.

Glem ikke den daglige træning.

Hvis du er skadet er det vigtigt at du træner regelmæssigt En fysioterapeut kan hjælpe dig til at graduere dine øvelser så du kan lave noget der passer til præcis dit niveau. Ved den mindste tvivl skal du selvfølgelig altid konsultere egen læge først.

Træning inden du går i seng og når du står op i naturen kan være en fantastisk oplevelse, så lad være med at snyd dig for den. Vær tålmodig og det skal nok komme.

Fysioterapeut - Jesper Aggergaard - Ascendfys.dk

 

At sove ude og på jorden er i dag ikke et problem for mig, netop fordi jeg tilpasser mit udstyr og sammensætningen til mine fysiske behov.

Det samme kan du.

Vores dagligdag er travlere end nogensinde før, fordi der forventes mere og mere af os på jobbet. Derfor kan naturen været et tiltrængt pusterum for mange. Lidt småskavanker må ikke være dét der holder dig hjemme og fra at dyrke dit elskede outdoorliv.

Det kan også være at du må droppe din overnatning i skoven for en periode.
Du kan evt. planlægge din tur på følgende måde:

Du tager afsted » er derude en hel dag » kører hjem og sover » kører afsted igen dagen efter og hygger dig » pakker sammen og kører hjem igen.

Voila!

Du har nu haft to hele og gode dage i naturen - dog uden overnatning.

... og hva' så!?

Bare fordi du ikke er det billede af en supermand eller superkvinde, som du gerne vil være, betyder det ikke at det nu er slut med at dyrke friluftsliv.

Du er en superhelt hvis du formår at at finde din kapacitet, flytte og udvikler derfra.

It's all in your head.

Forrige artikel Kelly Kettle Ultimate - Se hvilken der er mest populær?
Næste artikel Outdoorudstyr fra Dave Canterbury - Pathfinder School

Tilføj en kommentar

Din kommentar skal godkendes før den bliver vist

*Disse felter skal udfyldes