Pris:
149 kr 229 kr

Beskrivelse

Bow drill kit

Få en god start på friktions ild! 

Det er den gyldne standart, at kunne lave sin egen glød ud fra fundne materialer i naturen. Det er noget mange begynder på, men få rent faktisk ser resultater i. 

Hos survivalstore ved vi hvor svært det er, så vi vil hjælpe dig på vej så godt vi kan. 

Det handler nemlig ikke kun om vilje og muskel styrke for at lave en glød med en bow drill. Det kræver at du kender dimensionerne for de materialer du skal bruge, og kender til de mekanismer som går forud for at konstruere sit eget sæt. 

Det kan dette bowdrill start kit hjælpe med. 

I bow drill kittet medfølger: 

- En bue du kan fastgøre den tilhørende snor til

- Et bræt med indhak hvor friktionen og gløden skal komme fra

- Tenen, som er pinden der skal skabe friktion med brættet

- En håndstøtte, som skal være for enden af tenen så du kan presse og styre processen

- Let antændeligt optændings materiale

- Kugleleje til håndstøtten 

Hvad gør man så?  

Det er vigtigt at bemærke, at bowdrill kittet ikke laver ild eller flammer, men en glød. Gløden kommer af den friktion der er mellem tenen og brættet.

Her, ligesom al ild med naturlige materialer, er forberedelsen vigtigst. Du skal sørge for at have nok tørt og fiberfyldt materiale klar til at kunne bruge til din glød. Du har god tid når gløden er lavet, men ikke så god tid at du kan rende rundt som en hovedløs høne og finde tørt materiale. 

Friktionen skal først først tjene som et redskab for at få materiale (træstøv) i brættets indhak, hvorefter man skal ligge et større pres på tenen for at få tilstrækkelig nok friktion mellem tenen og brættet så træstøvet antænder og ulmer til en glød. 

NB: Inden du begynder skal du finde et tørt underlag din glød skal lande på fra brættet. Vi bruger en gammel læderlap, men et tyndt stykke træ, et tørt blad eller bark kan også bruges. Så længe det er tørt. 

Når du skal have træstøv skal du prøve dig frem. Når du lærer metoden at kende, kan du høre hvornår tenen "bider" fat i materialet og producerer træstøvet. Når du har nok materiale i dit hak, kan du fokusere på den friktion der skal give dit materiale varme. Det vil ryge, først lidt og derefter med tyk røg. Du er på rette vej. 

Når du får en glød, så tag dig god tid. Gløden kan sagtens ulme i 3-4 minutter. Så få pusten igen, ryst armene og gør dit materiale klar til. 

Nu kan du forsigtigt vende din glød over i den fuglerede af materiale du har lavet i forvejen, klemme nænsomt sammen om gløden, og puste gløden varmere og større indtil dit materiale antænder. Du har nu lavet ild med pinde! Byg så videre med små kviste og derefter større stykker træ indtil dit bål kan brænde. 

Bow drill kittet kan give dig en forsmag på hvad der skal til og inspirere dig til at lave dit eget kit. 

Det er en fantastisk proces som vi varmt anbefaler, tøhø. 



Specifikationer for bow drill start kit

Tenen

260mm og 210mm

Bræt

330mm

bue

400mm

håndstøtte

67mm

 

Anbefalet til dig

Senest viste produkter