Sådan planlægger du en god og sikker tur i vildmarken
Drømmer du dig også ind imellem langt ud i vildmarken på storslået eventyr?!
Måske planlægger du allerede at tage afsted til Sverige, Norge eller måske Canada ́s øde egne og prøve kræfter med vildmarkslivet....
Inden du begiver dig på eventyr sådanne steder, er der en del ting du bør undersøge, planlægge og tage hensyn til, inden du tager afsted.
Når du begiver dig ud i vildmarken, er god planlægning nøglen til en sikker og mindeværdig oplevelse. Forberedelserne handler om at vælge det rette udstyr, kende terrænet og sikre, at du er klar til de udfordringer, naturen kan byde på. I dette blogindlæg guider vi dig gennem de vigtigste skridt til at planlægge en vellykket og sikker vildmarkstur – så du kan fokusere på at nyde naturen og få en fantastisk og spændende oplevelse i det fri.
Planlæg turen :
Hvor?
Hvor planlægger du/I tage hen? Undersøg, så meget som muligt af området inden i tager afsted, terræn, ruter, studerer kort, Google Maps, tal med lokale, tjek vejret, undersøg hvor nærmeste skadestue er osv.Hvem?
Hvem skal med og hvilke erfaring og kompetencer har I til sammen?
Har I erfaring med at være på tur, har I førstehjælpskurser, kan I navigerer med kort og kompas, er der nogle som har sygdomme eller skavanker osv.Hvornår?
I hvilke sæson planlægger I at tage afsted, hvordan kan man forvente vejret er, kan der være skovbrande, oversvømmelser eller lignende i området.Logistik.
Hvordan kommer I frem og tilbage fra turen, kan I have alt udstyr og mad med på en
gang, kan I blive evakueret i en nødsituation?Udstyr
Medbring det rigtige udstyr til netop denne tur, varm sovepose, varmt tøj, redningsveste, rigeligt med mad og mulighed for at skaffe vand. Udstyret kan ændre sig en del, afhængigt af hvor turen gå hen og hvad tid på året det er.
Det handler i bund og grund altid om at kunne dække de basale behov (Shelter, ild, vand og mad) også kaldet mæt, varm og tør og det kan man med fordel tænke over når man pakker sig udstyr til turen i vildmarken.
En standard udstyrsliste til en enkelt person ser typisk sådan her ud:
Shelter:
- Telt, tarp eller hængekøje
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Tøj til årstiden
Ild :
- Lighter
- Ildstål
- Optænding
- Økse
- Sav
- Kniv
Vand :
- Drikkedunk
- Gryde eller kedel
- Vandrensefilter
Evt. isotoniske tabletter/pulver
Mad :
- Gryde
- Pande
- Kedel
- Spisegrej
- Min. 2500 Kcal om dagen i form af min. 3 måltider, samt snacks
Andet personligt udstyr :
Hertil kommer forskelligt personligt udstyr, som f.eks. kompas, kort, snor, pandelampe, tandbørste, førstehjælpsudstyr, reparationsgrej, powerbank, telefon, toiletgrej osv.
Fælles udstyr :
Måske er I flere afsted og skal derfor også have noget udstyr med? Typisk kan man dele udstyr som f.eks. telt, køkkengrej, toiletgrej, førstehjælpsudstyr osv.
I andre tilfælde kan det være nødvendigt at tilføje ekstra udstyr som f.eks. kanoer, satellitsendere eller lignende afhængig af turen.
Kom helt hjem igen!
Regel nummer 1, inden man tager på vildmarkstur, er at give familie og/eller venner besked om hvor man tager hen, ruter, område osv., hvornår turen starter og hvornår man forventer at være retur. Denne lille regel, er den vigtigste ting at huske før man tager afsted. Skulle der ske et uheld eller lignende på turen, så er der nogen som reagerer og efterlyser jer, såfremt I ikke kommer retur til aftalt tid.
En anden vigtig regel er at studerer et kort over det område af vildmarken, man ønsker at besøge og finde nemme kendetegn i terrænet, samt opfang/backstops i for har let genkendelige ting i terrænet, som f.eks. en højspændingsledning i den vestlige del af området og en flod eller sø i den nordlige del af det. På denne måde kan man, hvis man farer vild, altid finde vej ud af området, ved f.eks. at gå nord på til man rammer Højspændingsledningen og så vide at man skal gå syd langs ledningen for at komme frem til civilisationen.
Rigtig god fornøjelse med planlægningen af din næste tur.
Vildmarkskurser:
Bushcraft Danmark tilbyder ofte forskellige typer kurser inden for bushcraft og friluftsliv. Du kan bl.a. finde disse to kurser, som med garanti bliver en udfordrende og spændende oplevelse for livet.
I den svenske vildmark lærer du at bygge en bushcraft-lejr af naturlige materialer og leve af vildt, spiselige planter samt basisvarer. Fokus er på praktiske færdigheder som fiskeri, snitteri, navigation og bushcraft-projekter. Kurset inkluderer kano-padling med undervisning i bl.a. padleteknik og redning.