Filtre
Snitte Grej
36 produkter
Snitning: en fantastisk aktivitet
Når ilden knitrer og soveposerne er rullet ud i shelterne, er der næsten ikke noget mere hyggeligt end at snitte. Eller når der holdes pause på vandreturen. Eller hjemme i baghaven med en varm kop kaffe. Det er nemt at finde din indre ro og den der helt unikke følelse af skaberglæde med en snitteknivsæt ved hånden og et godt stykke træ. Snitning er en utroligt alsidig hobby, som er let at have med på farten, så du altid kan sætte hænderne i gang. Og så er den ret skalérbar i forhold til udstyr. Du kan komme rigtig langt med et mindre snitteknivsæt der fylder meget lidt i rygsækken, så du altid kan fordybe dig på turen ud i det fri. Men du kan også med fordel udvide værktøjskassen og udforske mere komplicerede eller større projekter. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser, og her på siden kan du finde snittegrej og snitteknivsæt til dig, hvad end du er øvet eller begynder. Og hvorfor ikke tage familiens yngste med væk fra skærmene og ud i naturen og skabe noget? Her på siden kan du også finde en god snittekniv til børn, så hele familien kan få mange gode timer sammen med træarbejde som samlingspunkt.
Når du begynder at snitte opdager du nok, at der åbner sig en helt ny verden af muligheder, og det er en fantastisk fornemmelse når man er færdig med sin egen hjemmelavede ske, eller når man tager første tår kaffe af en helt nysnittet kop. Det er også en stor glæde at skabe noget smukt og personligt med egne hænder, og forære det som gave til en man holder af. Figurer, bestik, legetøj, knager, greb til kommoden, fløjter og kopper - udfoldelsesmulighederne er nærmest uendelige! Og med en snittekniv til børn kan hele familien hurtigt finde fællesskab om at skabe nye fine ting. Måske har du erhvervet dig et nyt snitteknivsæt, og føler dig en smule overvældet over alle mulighederne, eller måske mangler du nye ideer og inspiration til dit næste snitteprojekt. Så har vi her nogle anbefalinger: Den Store Snittebog og Snittede Småfugle, skrevet af Frank Egholm, en af Danmarks helt store snitteguruer. Heri finder du både gode tips og tricks til at komme godt i gang med snitteriet, gennemgang af teknikker og udstyr samt vejledninger til utallige forskellige kreationer, og bøgerne kan derfor anbefales både til begynderen og til den øvede der gerne vil have ny inspiration.
Kom i gang med at snitte med et snitteknivsæt
At snitte er altså en helt fantastisk hobby, hvor der virkelig er plads til fordybelse og udfoldelse af din kreative side. Der skal faktisk ikke så meget til for at komme godt i gang som nybegynder. Et godt snitteknivsæt, som indeholder en god snittekniv og en skekniv og så er du rigtigt langt. Forskellen på snitteknive og andre knive og dolke ligger ofte i klingens proportioner, som er udformet til at give det letteste og mest kontrollerede snit når du arbejder i træ. En skekniv er en kniv med et afrundet blad, der kan bruges til at lave udhulinger og fordybninger i træet, og gør arbejdet med at snitte en ske, en kop eller en lille skål langt nemmere. Med sådan et snitteknivsæt kan du komme hurtigt i gang med at snitte mindre projekter, for eksempel af grene du sanker på vandreturen eller træ der findes omkring bålpladsen. Hvis du ønsker at arbejde med lidt større eller lidt mere komplicerede projekter, findes der også et par praktiske værktøjer: En båndkniv er rigtig anvendelig at have i dit snitteknivsæt, fordi den giver dig stor kontrol når du skal lave lange, lige snit, eller hurtigt skal arbejde dig igennem materialet. Et andet godt værktøj i snitterens værktøjskasse er en god, skarp håndøkse, som er handy når du hurtigt og effektivt skal arbejde dig igennem et større stykke træ, ind til den del, som du med dine snitteknive finesser til det endelige produkt. En foldesav er bare også en rigtig god investering for de fleste natur-mennesker, da den fylder og vejer meget lidt, og bare er anvendelig i så mange situationer, herunder for eksempel til at skære en rigtig god gren af til dit næste snitteprojekt. Der er masser af muligheder for værktøj, men vi anbefaler til begynderen at starte med et godt, enkelt snitteknivsæt og så ellers fornemme derfra, hvad der ellers mangler i værktøjskassen. Her skal det nævnes, at det selvfølgelig altid er anbefalelsesværdigt at have et lille førstehjælpssæt med på turen, men specielt når man arbejder med knive, så er det rigtig praktisk at sikre sig, at der er ekstra plaster og sprit i tasken, hvis man nu skulle være uheldig. Og så er det jo egentlig bare at komme i gang med at sætte kreativiteten fri og skabe fantastiske kreationer!
Snitteknive til børn
Tag de yngste med ind i snitteriets verden med en snittekniv til børn. At snitte er en aktivitet der både fordrer kreativitet og nysgerrighed og samtidigt lærer børn om ansvarlig brug af værktøj. Samtidigt kan processen i at skabe noget give en oplevelse af mestring hos børnene. Og så er det jo bare rigtig hyggeligt at samles om kreative aktiviteter i naturen. Inden de små uerfarne begiver sig ud i at arbejde med en snittekniv til børn, kan de med fordel begynde med at øve sig med en kartoffelskræller og afbarke en pind så den bliver til en tryllestav, en vandrestav eller hvad de ellers kan forestille sig - kun fantasien og legen sætter grænser! Når de er klar til at opgradere værktøjet, så har vi et lækkert udvalg af snitteknive til børn. Vores snitteknive til børn har en afrundet spids så de ikke kan komme til at stikke sig, fingerstop før klingen for at sikre mod fingre der kan smutte, samt medfølgende skede, så kniven trygt og sikkert kan tages med på turen. Vi anbefaler, at en snittekniv til børn holdes skarp, da det faktisk er mere sikkert og giver større kontrol at arbejde med en skarp kniv. Med en let og effektiv knivsliber i lommestørrelse kan barnet selv lære at slibe sin kniv, og det kan nemt gøres til en lille øvelse i at tage ansvar og passe på sit eget værktøj. At kunne bearbejde træ åbner døre til mange hyggelige stunder i naturen, hvad end det er snobrøds- eller skumfiduspinden der skal spidses eller det er små figurer der skal skæres ud af træet. Frank Egholm har skrevet Børnenes Snittebog som vi anbefaler, hvis du søger inspiration, idéer eller gode tips til at komme i gang, og denne bog sammen med en snittekniv til børn kan bare udgøre en rigtig god gave til familiens yngste naturentusiaster.
Pas på dine knive
For at sikre at dit snitteknivsæt holder i mange år, så er det vigtigt at behandle knivene godt. Det er heldigvis en ret overskuelig proces, der hurtigt kan gøres til en god vane. Vi anbefaler altid at have en knivsliber i nærheden, så du kan holde dit værktøj skarpt. Det er rigtig vigtigt at holde sine knive så skarpe så muligt, både fordi det letter arbejdet og gør oplevelsen langt mere fornøjelig, men også fordi det kan være rigtigt farligt at forsøge at tvinge en sløv snittekniv igennem et stykke træ. Du har mindre kontrol over en sløv kniv, og risikoen for at den smutter fra dig mindskes, når du sørger for at holde snittekniven helt skarp. Du kan eksempelvis se nærmere på vores slibegrej her. Hvis du hertil altid husker at rengøre dit snitteknivsæt umiddelbart efter brug, sikrer at knivene er helt tørre, og derefter giver dem et tyndt lag voks eller olie for at forhindre rust, så er du rigtig godt på vej i forhold til at forære dit snitteknivsæt noget ekstra levetid.
Den bedste oplevelse med snitning
For den bedste oplevelse med snitning anbefaler vi at arbejde i friskt træ, da fugten heri gør træet nemmere og blødere at arbejde med. Der findes mange forskellige holdninger til hvad den bedste træsort til snitning er, men en god tommelfingerregel er, at løvtræ fungerer rigtig godt til snitning, og for nybegyndere er birk et særdeles taknemmeligt materiale at arbejde med. Træ kan du enten købe på internettet eller hos en forhandler i dit område, men det er jo også rigtig sjovt at sanke sine egne materialer. Især hvis familiens yngste har fået sin første snittekniv til børn, så ligger der også et kæmpe læringspotentiale i at udforske naturen og lære at artsbestemme forskellige træsorter og lokalisere gode stykker træ til det næste snitteprojekt. Her er det jo altid vigtigt at være opmærksom på sankereglerne i det naturområde du er på tur i. I danske skove må man samle grene fra skovbunden til privat brug i det Miljøstyrelsen kalder "begrænset omfang". En god tommelfingerregel er ikke at sanke mere, end hvad der kan være i en almindelig bærepose. Hertil må man gerne klippe grene af væltede træer, så længe det ikke er i et område til pyntegrønt, og i offentligt ejede skove er det tilladt at klippe grene af løvtræer så længe træet er over 10 meter højt. Så er det bare at lægge dit snitteknivsæt i rygsækken og ud i naturen! Og i det store og hele handler det jo bare om at kaste sig ud i det, bruge det, du har til rådighed og finde ud af, hvad du foretrækker.
Filtre