Menu
Kurv 0

Save

En god sav til Outdoor brug er ganske uundværlig. I mange tilfælde er en sav et bedre værktøj end en økse. Fordelen ved at vælge en sav fremfor økser er at saven dels vejer mindre, men også er bredere anvendelig. Ved præcisionsarbejde og konstruktioner er en foldesav et genialt redskab i naturen. Du kan endda flække brænde med en foldesav, hvis blot du kender den rette teknik! Survival kædesaven er genial til de lidt større fældeopgaver og hvor du stadig er begrænset af vægt og volume. Er I to mand, kan I nemt fælde et træ med en større diameter. Foldesaven fra Bahco har derimod den fordel at den er lille og kompakt. Den fylder ganske lidt i din baggage og kan uden problemer være i din sidelomme på enten bukser eller rygsæk. Har du brug for en større sav til dit Bushcraft, Survival og Outdoor eventyr, så tag et kig på bøjlesavene fra Bahco. 

Fordele ved de enkelte typer save:

Foldesave

Foldesaven fylder utrolig lidt. Den kan du have med over alt og er generelt den mest anvendelige af alle typer save. Tænderne på en foldesav er ganske små og er derfor yderst velegnet til præcisionsarbejdet. Her når ingen af de andre save den til sokkeholderne! I forhold til det at lave brænde, så er denne type sav rigtig fin til fremstilling af mindre portioner. Skal du derimod lave lejrbål, så bliver du hurtigt glad for taske med vabelplastre!

Bøjlesav / grensav

Brænde produktion, fældeopgaver af lidt større art og konstruktionsarbejde. En god bøjlesav er blandt egne favoritter i naturen. Foruden den lille foldesav, så er det en rigtig god ide at medbringe en bøjlesav. Du kan holde en højere kadence i din produktion af hvad du nu end måtte får lyst at save træ til. En god Lavvu ovn eller lejrbål "sluger" langt mere brænde end man lige forestiller sig. Er din intention at nyde turen, så medbring et bøjlesav. En lille anbefaling går på at du kombinerer bøjlesaven med et par gode læderhandsker - hvorfor så det? Grebet på en bøjlesav er ikke designet til at være behageligt at bruge i længere tid. Indrømmet, så er Bahco's bøjlesavsgreb blandt de bedre....men alligevel.

Survival save

Denne type sav, hvad end det er kæde eller tråd, er kun designet til nødløsninger. Det er ikke primærsave men kan bruges som backup eller til wtshtf (When The Shit Hits The Fan). Fælles for dem er at de fylder utrolig lidt og er netop er tænkt som nødsave. Kædesaven er klart den bedste af de to slags survivalsave. Dels fordi den har en fornuftigt greb og så kan den komme godt omkring grene og træer. I brug er hurtig og den kan tilmed betjenes af to mand til de lidt større træer. Den lille trådsav er ultra light og egner sig kun til ekstreme situationer. Den kan på ingen måde betragtes som primær på nogen måde, men i dit EDC kit er den genial.