Filtre
Feltspader
11 produkter
Feltspade - Alt det du gerne vil vide.
Hvorfor skal jeg have en feltspade med på tur?
Med mindre du har aftjent værnepligt, eller været på længere friluftsture, vil du måske være i tvivl om, hvorfor du skal have en feltspade med på tur, og hvorfor den er så nyttig som den er?
Kort og godt kan man svare; at det er den, en feltspade er værd at tage med på tur.
Nu skal du høre hvorfor.
En feltspade har først og fremmest den fordel, at den er designet til at kunne være med i din oppakning, og at mange af dem, har flere anvendelses muligheder.
Så som både sav, hakke, spade mm.
Her er 3 åbenlyse fordele, til at du skal have en feltspade med på tur.
1 - Træd af på naturens vegne, men leave no trace.
Når man er afsted på tur, uanset om det er korte eller lange ture, så kommer man med jævne mellemrum i en situation, hvor man skal træde af på naturens vegne.
Når man færdes i naturen, er der en sætning, man bør skrive sig bag øret, nemlig ‘leave no trace’.
Den gælder i alle henseender. Når man forlader et sted, bør se så vidt muligt, se ud som da man kom.
Af flere grunde bør man grave sine naturlige efterladenskaber ned. For det første har hverken man selv, eller andre, lyst til at møde det igen, og for det andet beskytter det også mod spredning af sygdomme mm.
Lille tip, grav hullet inden du sætter dig, der er ikke meget ved at skulle til at grave ‘det’ ned bagefter, og så skulle have feltspaden tilbage i tasken 😉
2 - Klargøring af bålplads.
Her i Danmark må du ikke bare tænde bål hvor du vil, der skal vi benytte de bålpladser der allerede er lavet til os, med mindre du er på stranden, eller har en aftale med en privat ejer.
Men når du kommer til en bålplads, kan det stadig være en fordel at ‘grave den ren’, der er sikkert nogle der har lavet bål før dig, og der kan det være rart, at få fjernet det gamle, inden du starter dit eget bål.
I udlandet gælder der i mange lande helt andre regler, her må du flere steder lave bål i det fri, så her er feltspanden nærmest uundværig at have med på tur.
3 - Slå lejr - uden at sove på et muldvappeskud.
En god nats søvn er alfa omega, for at have energi til at nyde den tur man er på.
Vi har sikkert alle prøvet at finde det perfekte sted at slå vores telt op, for så at finde ud af at det er knoldet som en pløjemark - Ikke fedt!
Her er feltspaden altså GENIAL, især hvis du har en der kan indstilles på flere måder.
Glock Feltspaden har feks den fordel at den både kan indstilles som hakke, spade og skovl (og meget mere) hvilket gør, at du har et rigtig godt udgangspunkt, for at få et jævnt underlag, så det er behageligt at ligge på dit liggeunderlag.
En feltspade er ikke bare en spade
Her hos Survivalstore har vi flere forskellige typer feltspader på lager, samt reservedele.
Alt afhængig af hvad du skal bruge spaden til, og hvor ofte, så har vi både regulere små feltspader med fast skaft og stort blad, eller meget små enhånds foldespader, der kan være med på selv de korteste ture, og som også er perfekte til en dag i haven, eller til dine børn når de skal bygge sandslotte på stranden.
Så har vi selvfølgelig vores favorit feltspade, nemlig Glock feltspaden, som klart vil være vores nr 1 anbefaling, hvis du skal have en der kan flere ting, her har du nemlig både sav, hakke, skovl, spade, skruetrækker mm i et.
Feltspade, Foldespade, Foldeskovl?
Enhver skovl kan have mange navne, men ens for dem vi har på lager, er at alle kan grave, og at de er perfekte at have med på friluftsture.
Feltspaden forbinder vi nok mest af alt med felten og ser det som en form for krigsmateriel hvor foldespaden og foldeskovlen måske mere er man bruger hjemme i urtehaven, men tag ikke fejl, de passe alle til friluftsliv.
Survivalstore´s yndlings feltspade - Glock Feltspade
Som sagt er Glock feltspaden er vores favorit.
Den kan blive utrolig kompakt, så den finder nemt plads i din oppakning, og så kan de anvendes til rigtig mange ting.
-Den har justerbart skaft, det vil sige at du kan trække det ud til forskellige længder.
-Du kan indstille vinklen på skovlbladet, så den både kan bruges til hakke, skovl og spade.
-Bladet er standset i en profil, der gør at bladet ikke giver efter når man lægger kræfter i arbejdet.
- Glockfeltspaden har en sav indbygget.
Så når man er godt på vej i gennem jordlagene og møder en stor rod, så har feltspaden indbygget en grov sav i skaftet (der monteres på skaftet)
Den er selvfølgelig også nyttig hvis du vil bygge din egen lejr.
Hos Survivalstore kan du få alle dele af Glock feltspaden som reservedel, så skulle du knække et skaft eller ødelægge låsen (selv om det måske ikke er så sandsynligt, den kan nemlig holde til en del), så er der hjælp at hente her hos os.
Survivalstore trivia: Vidste du at Glock udviklede deres populære feltspade, før de begyndte at fremstille skydevåben?
Feltspadens/Linnemanns spadens (spændende) historie
-vidste du at den har sine rødder i Danmark?
Siden feltspaden blev udviklet tilbage i slutningen af 1800 tallet, er den blevet udbredt især blandt millitær, i stort set hele verden.
Men vidste du at det er en dansker der står bag?
Tilbage i 1864 havde vi en infanteri officer ved navn Johan Linnemann (Mads Johan Buch Linnemann - født 1830). Han var en dygtig kompagnikommandør, der kom på ideen om at hans fodfolk kunne have god gavn af at have en feltspade med i felten.
Med den kunne de grave skyttegrave, beskytte sig selv i nærkamp, samtidig havde den også sav og faskinkniv, og de anvendte den efter sigende også som stegepande. Den gavnede dem altså i flere henseender.
Johan Linnemann fik så stor succes med sin feltspade/linnemann spaden at han endte med at få patent på den i Danmark, og andre steder ud over landets grænser også, og åbnede en fabrik i Østrig.
Igennem historien, og de mange krige, har feltspader altså reddet millioner af liv.
Den helt åbenlyse er selvfølgelig nedgravning af efterladenskaber, for at forhindre sygdomme, det glemmer vi måske lidt her i vores moderne nutid.
Men den har altså også beskyttet og hjulpet mange soldater, ved at grave skyttegrave, jordovne, fylde sandsække osv.
Den lille kompakte feltspade har altså flyttet millioner af tons jord, så tak til Johan Linnemann.
Selv om vi har hos Survivalstore mest dyrker friluftsliv, og ikke så meget krig, er vi er sikker på at du også vil kunne få gavn af at have en feltspade med på din næste tur.
Filtre