Filtre
Førstehjælp
15 produkter
Førstehjælp til friluftslivet
Når du begiver dig ud i naturen, er førstehjælp en af de vigtigste ting at have styr på. Uheld sker, uanset hvor forsigtig du er, og i det fri kan små skader hurtigt blive store problemer, hvis du ikke er forberedt. Et veludstyret førstehjælpskit sikrer, at du kan håndtere alt fra vabler og små snitsår til større skader, indtil professionel hjælp kan nå frem.
Hvorfor er førstehjælp vigtigt når du er ude i det fri?
Naturen er uforudsigelig. Vejret skifter, terrænet er ujævnt, og selv den mest erfarne friluftsentusiast kan komme galt afsted. At have det rette førstehjælpsudstyr med kan gøre en verden til forskel, hvis du eller en rejsekammerat får brug for det. Med et godt førstehjælpskit kan du:
- Stoppe blødninger og behandle sår
- Forebygge og lindre vabler
- Afhjælpe insektstik og allergiske reaktioner
- Stabilisere en skade, indtil hjælp er tilgængelig
- Holde varmen med nødudstyr som alutæpper
Førstehjælp handler ikke om frygt, men om at være ansvarlig og klar til at håndtere uforudsete situationer. Når du pakker et førstehjælpskit, pakker du ikke kun for dig selv, men også for dine rejsekammerater. Med den rette forberedelse kan du nyde naturen med ro i sindet og fokusere på det vigtigste – eventyret i det fri.
Uanset om du skal på en kort dagstur eller en længere ekspedition, finder du det nødvendige førstehjælpsudstyr her.
Et førstehjælpskasse er også praktisk at have i dit hjemmeberedskab eller nødberedskab, med grundlæggende medicinske forsyninger og redskaber til at behandle små skader eller sygdomme under krisesituationer. Det kan også være en god ide at tage førstehjælpsudstyr med på rejser og ferier, for at sikre dig selv og dine nærmeste med de mest gængse førstehjælpsremedier.
Tips og gode råd om førstehjælp
Der er nogle ting, og noget udstyr som der gode at have i tankerne når det handler om førstehjælp. Herunder finder du en lille liste over vores anbefalinger.
Vand:
Det giver selvfølgelig sig selv, men det kan næsten heller ikke siges ofte nok: Det er virkeligt vigtigt at holde væskebalancen i orden. Og så er det vigtigt på længere ture, at medregne i ruteplanlægningen hvordan du sikrer, at du ikke løber tør for væske. Du kan hos os finde både rensetabletter eller vandrensesystemer og vandfilter, så du kan omdanne det vand du kommer forbi i naturen til rent drikkevand. Og så handler det jo om at have en god, tæt drikkedunk med, som du selvfølgelig også kan finde hos os her.
Håndkøbs-smertestillende og antihistaminer:
Det er altid en god ide at have Panodiler, Iprener eller hvad man ellers foretrækker af lette smertestillende med i tasken. Antihistaminer fås også i håndkøb, og kan være rigtig smarte at have som en del af førstehjælpsudstyret, fordi de dæmper allergiske reaktioner. De kan derfor være nyttige, også selvom du ikke døjer med høfeber eller lignende, fordi de også kan dæmpe reaktionerne i huden ved insektbid- eller stik, eksempelvis fra myg, bier eller hvepse.
Nødsignalering:
Hvis det er gået helt galt, du har ydet den førstehjælp du kan, og du nu venter på, at der er nogen der kommer og henter dig, så er det vigtigt at kunne sende et nødsignal af en slags, så redningsholdet hurtigere finder dig. Især hvis du skal på længere ture, kan de anbefale at medbringe en lille fløjte. Den fylder meget lidt, vejer meget lidt og kan til gengæld være virkelig god at have til at give alarm. Du kan også medbringe knæklys, da de er utroligt anvendelige i mange situationer, men også med fordel kan bruges til nødsignalering. Et Alutæppe reflekterer lyset, og kan også anvendes som nødsignal. Alutæppets reflekterende materiale hjælper også med at reducere varmetab ved at reflektere op til 90 % af kropsvarmen tilbage til personen. Dette kan være afgørende i kolde omgivelser eller ved hypotermi. Et alutæppe fungerer også som en effektiv barriere mod vind, regn og kulde, hvilket gør det nyttigt, hvis du pludselig bliver udsat for dårligt vejr.
Hertil er der flere små ting, som du nok allerede har derhjemme, og som man ikke nødvendigvis tænker på som førstehjælp, men som stadigvæk hører ind under at være godt forberedt på turen:
-
Pincet og flåtfjerner: Til de mindste, men nok også de mest hyppige ”skader”.
-
Sikkerhedsnåle: De er overraskende ofte anvendelige, til alt lige fra sikring af forbindinger til at holde opsmøgede ærmer fra at falde ned.
-
Vabelplastre: Til at forhindre en potentielt helt ulidelig vandretur.
-
Renseservietter og håndsprit: Ja, det siger næsten sig selv.
-
Solcreme: Husk også solcremen om vinteren, især hvis du skal op i de lidt højere luftlag eller igennem et snelandskab. Vi har alle nok alle set eksempler på hvordan det ser ud, når nogen har været på skitur uden solcreme, og de helt hvide skibrille-øjne og den solskoldede næse er en meget håndgribelig påmindelse om, at solens stråler altså også rammer når vi ikke lige tænker over det.
-
Læbepomade og en lille håndcreme: Især i koldere vejr. Huden i ansigtet og på hænderne er mest udsat når vi er på tur, og når huden først er knastør, eller endda sprækket, så er det så svært at rette op på igen.
Mest af alt handler det hele jo bare om at være tryg og sikker i naturen, og om at passe på sig selv, og dem omkring sig, så naturoplevelser, mere end noget andet, bliver en kilde til eventyr og og gode oplevelser.
Filtre