Bushcraft » Sådan kommer du i gang!

Opslået af Bjarke Petersen d.

Bushcraft er et begreb du vil støde på før eller siden, når du interesseret dig for friluftsliv. Man kan dyrke det, men ikke gå til det som om det var fodbold eller badminton.

For mange kan man beskrive det som en decideret livsstil. For nok de fleste i virkeligheden, mens det for andre blot er et ekstra lag af et allerede eksisterende outdoor skill-set.

Læs og lær om Bushcraft på følgende links

▶︎ Hvor må jeg udøve det henne? ◀︎

Hvad er Bushcraft?

Den korte version af begrebet skal findes i sammensætningen - nemlig af BUSH og CRAFT. Bush dækker over bushen, vildmarken, skovene og naturen. Craft som i craftig, altså evnen til at kunne skabe/bygge/konstruere alting selv, så at sige.

At være en buschcrafter kan derfor også bruges som begreb, og dækker over dét at være i stand til at kunne klare sig selv i vildmarken, og være i stand til at improvisere forskellige ting.

Her er nogle af de ting du vil lære når du begynder at dyrke bushcraft

  • Lav ild uden brug af lighter
  • Bygge et shelter ud af naturmaterialer, som værner mod naturens kræfter.
    sol - varme - vind - regn - kulde - sne
  • Tildanne skeer, skåle og andre nice-to-have ting når du er ude
  • Lave bål på forskellige måder og til afvekslende formål. Ild er ikke bare ild.
  • Konstruere flydende konstruktioner til fiskeri, fiskenet, snor, buer, pile, knive, økser osv.

I det hele taget hænger bushcraft sammen med evnen til at kunne improvisere ALT det som du ellers bare køber i en grejbutik, til situationer hvor du IKKE har det med, eller hvor du har besluttet dig for at alt skal holdes simpelt...hver gang!

Hænger bushcraft og survival så sammen?

I allerhøjeste grad.... og lidt til!

Udover at det har den vildeste wow effekt blandt dine outdoor-venner at du liiiige kan trylle et eller andet sammen når I er på tur, så har det også den betydning at det gør dig mere sikker i din færden i naturen.

Det sker at man glemmer et eller andet stykke grej derhjemme. Det kunne evt. være snor. Den snor du ellers bruger til at spænde din tarp op med. I en sådan situation er det meget rart at du selv er i stand til at kunne IMPROVISERE, eller decideret KONSTRUERE noget snor.

En hurtig løsning vil være brug af rødder fra grantræer, mens en mere langsigtet og holdbar løsning er egentlig produktion af snor fra en lang rækker planter. Vidste du at brændenælder er godt til den slags? Den indeholder en masse gode fibre til lige præcis det formål.

Det overrasker mange, mens det for en bushcrafter er noget nær naturlig viden.
For naturen er dét det hele handler om.

Bushcraft kan redde dit liv!

Nu forestiller vi os lige at du er afsted på tur i flere uger, og du har ikke adgang til butikker hvor der sælges snor.

Du ved at det regner en stor del af tiden.

Du ved også at du IKKE kan sætte din tarp op, og dermed lave dig et shelter uden den snor!

Tror du så at din mangel af snor og din viden om produktion/improvisation af det... altså dine nye evner som bushcrafter.... der redder dig?

Deri ligger svaret på om Bushcraft bare er nice-to-know viden, eller om det rent faktisk kan blive en lifesaver.

Så hvordan kommer jeg så i gang?

Heldigvis er du landet det helt rigtige sted. Herunder finder du links til min videre guide om bushcraft, og du er i gode hænder. Jeg har selv dyrket bushcraft siden jeg var en lille dreng og friluftslivet har for mit vedkommende altid været sjovest når ting skulle improviseres.

Spoiler alert: Primitivt friluftsliv og pro-grejpusher. Hvordan hænger det sammen?
Akkurat som med hundeliv (man siger at 1 hundeliv er 7 menneskeår) så går tiden i naturen også bare ufattelig stærkt.

Næste gang din bedre halvdel undrer sig over at du har brug for at være så lang tid afsted, så fortæl ham eller hende at det tager ca. fem timer fra du er landet ude i skoven, til du rent faktisk har fundet dig et godt spot, samlet brænde, fået et bål op at køre, pakket ud, lavet noget mad, pakket sammen igen og kommet igen hjem.

En weekendtur er overstået med lynets hastighed.


Go to full site