Telte

Der er rigtig mange fordele ved at overnatte i et telt. De har ofte myggenet, holder regn og blæst ude, giver mere privatliv, og meget mere. Mange moderne telte er fremstillede med alle mulige teknologier baseret på mange, mange års erfaringer. Derfor kan der også være utrolig mange ting at skulle have styr på, når man skal købe et telt. Herunder er en gennemgang af nogle af de mest relevante ting at kigge efter, således at du kan vælge det telt, som passer bedst til netop dit behov.

HVILKEN SÆSON?

Når du man kigger på telte, står der ofte hvor mange sæsoner de egner sig til. De fleste telte er enten 3-sæsoners eller 4-sæsoners, men der findes op til 5-sæsoners telte. Disse ratings er ikke super intuitive, da de ofte skal fortolkes som at jo flere sæsoner, desto koldere vejr kan teltet bruges i. For eksempel dur et 4-sæsoners telt bedst til vinteren og er ikke så godt til de tre andre sæsoner.

3 sæsoner

Et 3-sæsoners telt, som er den mest normale type, er som udgangspunkt designet til sommer, forår, og efterår. Dog kan det ofte godt bruges om vinteren, hvis man befinder sig et sted som i Danmark, hvor der ofte ikke bliver så koldt. Disse telte er typisk lette, har god ventilation, og beskytter dig primært mod insekter, vind, og regn. Derudover kommer 3-sæsoners telte typisk med et indertelt og et oversejl. Dette giver nemlig stor fleksibilitet, da man eksempelvis kan nøjes med at bruge inderteltet, når det er varmt og ikke regner eller blæser for meget.

4 sæsoner

Trods navnet er et 4-sæsoners telt bedst egnet til vinterbrug. De er designet til ekstremt vejr og er derfor typisk fremstillede af mere slidstærke materialer der gør dem stærkere. De kan modstå kraftig vind og tung sne. Samtidig har de ventilationssystemer, der begrænser kondensering. Et 4-sæsoners telt er dermed fantastisk til vintercamping og endda visse alpine ekspeditioner.

KONSTRUKTION/FORM

Telte kommer i mange forskellige former, da disse har forskellige fordele og ofte er forskellige kompromiser mellem komfort og styrke af det pågældende telt. Visse typer er mest velegnede til bilcamping med familien om sommeren, mens andre er designet til at kunne modstå de ekstreme forhold, som man for eksempel finder på Mount Everest. Her er en gennemgang af nogle af de mest hyppige typer af teltkonstruktioner, men der findes også mange flere derude.

Kuppelformede telte

Denne type er ofte ret stærk, da teltstængerne krydser hinanden på midten. Dette gør teltet modstandsdygtigt overfor både blæst og sne. Denne konstruktion gør også, at teltene ofte kan sættes op uden pløkker (fritstående), så man nemt kan flytte på det efter det er slået op, eller nemmere kan slå det op på hårde overflader såsom på klipper. Kuppeltelte til to eller flere personer har ofte døre i begge sider med fortelte, så man ikke behøver at kravle over hinanden, hvis man skal ud om natten. Ulempen ved denne form er, at de kun er stabile når de er forholdsvis små, samt med at de ikke har så meget indvendig plads i højden.

Vandretelte

Disse minder meget om kuppeltelte, men er ofte designet til at være lavere, da dette mindsker vægt og gør dem mere modstandsdygtige overfor blæst. Vandretelte er kendetegnede ved at være utrolig lette, nemme at slå op, og så er de meget små. Der er typisk et eller flere apsis (fortelt) med plads til opbevaring af grej. Fordi de ofte er er så små, vælger mange et vandretelt med plads til én mere person end hvad de skal være, da det ellers kan blive ret trængt. Til gengæld er det utrolig rart at spare på plads og vægt, specielt hvis man selv skal slæbe på teltet. Ulempen ved vandretelte er, at de kan være ret lave indvendigt.

Tunneltelte

Tunneltelte er ofte mere rummelige og dermed mere komfortable end kuppeltelte. Hvis de er designet til friluftsliv, er de ofte lette og nemme at slå op. Dermed kan de være super til både vandreture og bilcamping. De har typisk et ret rummeligt fortelt med masser af plads til opbevaring af grej, men der er tit også plads til ophold, for eksempel når det regner. Dog er denne konstruktion ikke den bedste til at modstå kraftig blæst.

Tipitelte

Også kaldet pyramidetelt eller lavvu. Tipitelte er super populære i Danmark. De er så rummelige at man kan stå oprejst indenfor. Man kan endda sætte en brændeovn op i midten og bruge ventilationshullet i toppen at teltet som skorsten. Et tipitelt fungerer desuden rigtig godt som en ”fællessal”, hvis man er mange afsted på tur sammen. Ulemperne er dog, at disse telte ofte er meget tunge og ikke altid er særlig beskyttende mod insekter og vind.

Geodætiske telte

Dette er en form for kuppeltelt, hvor der er flere stænger som krydser hinanden, hvilket gør teltet så stabilt, at det kan modstå virkelig ekstreme forhold. Det er den stærkeste teltkonstruktion man kan få. Derfor vil man også ofte se denne type telt i base camps for ved store bjerge. Geodætiske telte har ofte en lidt større apsis end et kuppeltelt, så denne kan benyttes til at lave mad på gaskomfur. Det er normalt ikke anbefalet at man har ild i sit telt, ikke engang i forteltet, men på bjergbestigningsekspeditioner gør man det ofte alligevel, da der ikke er andre muligheder. Ulemperne ved denne type telt er, at de ofte er rigtig dyre, meget tunge, og noget mere besværlige at slå op.

MATERIALER

Et telt består typisk af et indertelt, oversejl, og stænger, som alle naturligvis er fremstillede af forskellige materialer med forskellige egenskaber. Her er de mest normale materialer du vil støde på, samt deres fordele og begrænsninger.

Selve teltet

De mest hyppige materialer til at fremstille telte af, er nylon, polyester, og bomuld (eller en kombination af disse).

Nylon er et stærkt materiale, der sammenlignet med polyester, er mere strækbart og kan væves så det bliver meget let, hvilket gør det særlig godt til letvægtstelte. Dertil er nylon typisk mere modstandsdygtigt overfor mug, insekter, og kemikalier. Det er for det meste også mere slidstærkt.

Polyester er meget stærkt samt mere modstandsdygtigt overfor varme og UV end nylon. Derudover tørrer det noget hurtigere, men er også typisk tungere.

Bomuld er et lækkert og blødt materiale, der har været brugt meget til telte gennem tiden. Grundet materialets åndbarhed, skaber det et bedre indeklima da bedre ventilering reducerer kondensering. Dette gør samtidigt, at et bomuldstelt ikke bliver lige så varmt om sommeren. Det er vigtigt at man husker at ”vande” sit nye bomuldstelt inden det tages i brug første gang, da det først vil være helt vandtæt efter dette. Man kan for eksempel slå bomuldsteltet op i regnvejr, eller skylle det med en vandslange før man skal bruge det første gang.

Coating

Ud over selve materialet som teltet er fremstillet af, bliver det ofte også behandlet med en coating. Dette hjælper med at holde vand ude samtidig med at gøre teltet mere slidstærkt. De mest almindelige typer coating er polyuretan (PU) og silikone (SI). PU er den mest økonomiske løsning, men fordi det lægger sig på ydersiden af stoffet, kan det godt falde af med tiden, for eksempel hvis teltet pakkes ned mens det stadig er vådt. SI derimod, penetrerer stoffet hvilket gør at det ikke kan falde af. Samtidig gør SI stoffet mere elastisk, stærkt, og vandafvisende så det også tørrer hurtigt. Nogle telte er i stedet behandlede med Polyvinylchlorid (PVC), hvilket gør dem ekstra stærke og meget vandtætte, men det tilføjer dog også vægt og øger risikoen for kondensering.

Teltstængerne

Det er også relevant at kigge på, hvilket materiale teltstængerne er fremstillede af, da disse udgør en vigtig del af teltets strukturelle integritet. Ofte må man gå på kompromis mellem stængernes styrke, vægt, og pris. Teltstænger af fiberglas er oftest de billigste man kan finde. De vejer ikke så meget, men har også nemmere ved at knække. Dog kan de holde længe hvis man passer godt på dem. Aluminiumsstænger er meget stærke i forhold til hvor meget de vejer. De er generelt meget lette og går ikke lige så nemt i stykker. De bruges ofte til letvægts vandretelte. Carbonfiber har de samme egenskaber som aluminium, men er en smule lettere. De er også noget dyrere. Teltstænger at stål er nok den stærkeste og mest pålidelige type. Ulempen ved stålstænger er, at de både fylder og vejer rigtig meget, så de egner sig bedst til bilcamping, for eksempel. En nyere ting, er teltstænger af luft. Disse er en slags rør som er indbyggede i teltet, der skal pustes op. Denne type er typisk ret dyr og findes mest i store familietelte.

VANDTÆTHED OG VENTILERING

De fleste ønsker, at deres telt er vandtæt. Det er dog ikke altid ligetil at vurdere, hvor vandtæt et telt rent faktisk er, da flere af de mål der bliver givet, ikke har en strømlinet definition for, hvordan de skal måles på tværs af forskellige producenter. Derfor må man tage flere ting i betragtning, såsom teltets materialer, overfladebehandling, vandsøjletryk, sømme, samt hvor godt teltet ventileres.

Vandsøjletryk

Vandsøjletrykket angiver hvor mange millimeter vand en kvadratmeter af et materiale kan modstå. Som tommelfingerregel er det vandtæt når vandsøjletrykket er omkring 1500-2000 mm eller mere. Et teltunderlag skal helst have en noget højere værdi, da dette skal kunne modstå vand når det presses mod en våd jordbund. Det er dog forskelligt hvordan vandsøjletryk måles og der er nogle ting man skal være opmærksom på, når man kigger på disse værdier. Et telt med lavt vandsøjletryk, der samtidig har en coating af høj kvalitet, vil holde sig vandtæt i længere tid. Derimod vil et telt der kun er behandlet med PU af lav kvalitet hurtigt vil holde op med at være vandtæt, da dets coating hurtigt slides af, men kan sagtens have et meget højt vandsøjletryk. Derfor er det vigtigt at kigge på vandsøjletryk sammen med teltets materialer for at danne sig en bedre ide om, hvor vandtæt det faktisk er.

ikke kan tapes og i stedet bliver syet på en bestemt måde. Bliver sømmene på dit telt slidte, kan du også selv putte ny tape på for at give ekstra vandtæthed eller for at beskytte mod slid.

Kondensering og ventilering

Et telt kan også blive vådt indvendigt. Fugten kommer ofte fra udåndinger og et fugtigt jordunderlag. Man kan reducere kondensering i sit telt ved at bruge et teltunderlag der afskærmer en fugtig jordbund fra teltet. Derudover er det vigtigt at sørge for at der er god ventilation i teltet.

PLEJE AF TELT

Gode telte er super slidstærke og kan holde i rigtig mange år. Dog gælder dette kun hvis man samtidig vedligeholder sit telt. Derfor har vi givet nogle gode råd til teltpleje der vil forlænge dets levetid herunder.

Pak ikke et vådt telt ned

Sørg altid for at dit telt er fuldstændig tørt før det pakkes ned. Dette er nødvendigt for at undgå at få skimmelsvamp og at en eventuel PU coating nedbrydes. Er du nødt til at pakke et vådt telt ned alligevel, sørg da for at tørre det så hurtigt som muligt. Du kan tørre dit telt derhjemme ved at slå det op i haven eller hænge det op over et tørrestativ. Sørg desuden for at opbevare det løst derhjemme og ikke presset sammen, da du på denne måde sikrer at det får mere luft hvilket forlænger dets levetid.

Gør teltet rent

En gang i mellem bør du vaske dit telt i hånden med vand og eventuelt en mild sæbe (læs instrukserne for dit telt da dette kan variere). Skidt og snavs slider nemlig på teltets materialer, så hvis det holder længere hvis det bliver vasket.

Pas på lynlåsene

Det er ofte lynlåsene der går i stykker først og må repareres, men der er et par ting du selv kan gøre for at passe lidt bedre på dem. Først og fremmest er det en god ide at være tålmodig når du bruger lynlåsene, så de ikke bliver slidt eller sætter sig fast. Hvis der samler sig snavs i lynlåsene, kan du med fordel gøre dem rent med en lille børste og eventuelt vand og mild sæbe. Du kan endda give dine lynlåse voks for endnu bedre holdbarhed.

Brug et teltunderlag

Det er meget nemmere og billigere at skifte et teltunderlag ud end en teltbund. Et teltunderlag hjælper med at beskytte bunden af dit telt fra at blive slidt ned og giver samtidig ekstra beskyttelse mod vand nedefra. Derudover kan du også sørge for at fjerne skarpe sten, kviste, og lignende fra det sted du gerne vil slå teltet op, så disse ikke kan beskadige det.

ANDET

Disse ting er ikke nødvendigvis de vigtigste at forholde sig til, men de kan bidrage til en lidt bedre tur og hvis valget af telt ender med at være et spørgsmål om detaljer, kan det være praktisk at forholde sig til dem.

Overvej om du skal have ekstra pløkker

Når du køber et telt, plejer der at følge pløkker med. Dog er det ofte bare en standard type, som virker fint til de fleste jordtyper. Men ved du at du for eksempel skal bruge teltet i sand eller på grus, bør du overveje om du også har brug for nogle pløkker som egner sig bedre til disse jordtyper.

Fortelt

Mange telte har et fortelt (også kaldet apsis), hvor man kan opbevare udstyr og er det stort nok, kan det bruges til ophold. En apsis er super rar at have, især hvis der er begrænset plads inde i sovekabinen. Det er altså relevant at overveje, om du gerne vil have at dit nye telt skal have et fortelt.

Lommer og ting at hænge ting i fx lamper

En anden ting du kan kigge efter, er om der er løkker, lommer, og andet hvor du kan hænge og/eller opbevare dine ting. Her må du vurdere hvad dit behov er, og om det stemmer overens med hvad der er i de telte du overvejer.

Hav lappegrej med

Det er en god ide at anskaffe sig et lappegrej til sit telt, som man kan have med sig på tur, så man er klar hvis det pludselig lækker et sted. Når man køber lappegrej til sit telt, er det vigtigt at sætte sig ind i hvad der passer bedst til det materiale ens telt er lavet af, så lapperne kan sidde ordentlig fast.