I efteråret kan man ikke blot støde på de ordinære fugle, også kaldet stand-fugle, som opholder sig i Danmark året rundt og aldrig trækker sydpå. Fuglelivet i efteråret er nemlig ganske specielt, herunder er især september og oktober måneder, hvor der er gang i fugle-trafikken. Alverdens fugle trækker sydpå fra blandt andet Sverige, Norge, Rusland og sågar fra Arktis. Nogle bliver i Danmark og andre fortsætter rejsen længere sydpå.
Er du interesseret i fugle, eller ønsker du blot at vide lidt mere om, hvilke du kan møde, når du er afsted på tur i efteråret eller se i haven, læs da videre her. I løbet af denne artikel vil du blive klogere på, hvilke fugle som altid opholder sig i Danmark og bliver her i efterårsmånederne, samt hvilke der har rejst den lange vej fra eksempelvis Rusland eller Arktis, for at kunne synge for dig og resten af din lejr under morgenmaden.
Almindelige stand-fugle i Danmark
Stand-fugle er fugle, som bliver i Danmark året rundt og ikke trækker hverken sydpå eller nordpå. De små danske fugle ser vi tit og de fleste af os blev nok hevet med på tur i folkeskolen, for at lærer at udpege rødhalsen og musvitten. Dog er det begrænset, hvad vi ved om de små flyvere, trods at vi møder dem alle vegne - specielt ude i det fri, hvor vi i den grad bevæger os ind på fuglenes domæne. Lær de små fugle bedre at kende ved at læse denne sektion.
Rødhalsen
Rødhalsen er muligvis en af de nemmest genkendelige fugle, du finder i skoven eller i haven. Den har et meget genkendeligt rødt bryst, som ikke ses ved andre fugle. Den bliver ikke mere end 16 cm. høj og vejer sjældent mere end 22 gram. Rødhalsen er uden tvivl en lille fugl, men den bliver lettere at spotte i naturen, grundet dens smukke røde hals.
Rødhalsen er medlem af spurve familien, som udfolder sig i utallige arter her i Danmark. Spurvene er, foruden solsorten, nogle af de mest udbredte og almindelige fugle i Danmark. Bestanden af rødhalse er stigende, så hvis du skal ud på tur i skoven eller har en stor have, er der stor chance for, at du kan få øje på den lille rødhalsede fugl.
Gråspurven
En anden lille spurv, som du også kan se i Danmark hele året rundt, er gråspurven. Denne fugl er kun en smule større end den rødhalsede spurv, og er derfor også en meget lille fugl. Samtidig er den også en del sværere at få øje på grundet dens grå nuancer. Gråspurven har i sandhed styr på sin camouflage! Den er grå med brunlige aftegninger på vingerne samt på hovedet. Gråspurven opholder sig efter sigende hovedsageligt i haver og andre beboede steder. I 1970’erne var gråspurven den mest almindelige fugl i Danmark, men efterhånden er antallet af den lille fugl faldende til en anden spurv - nemlig skovspurven, som er en smule større og er brun uden aftegninger.
Solsorten
Solsorten er en drosselfugl og en del større end de små spurve, idet den kan veje helt op til 100 g. Der er en smule forskel på hannen og hunnen, når det kommer til solsorte. Hannen er helt sort, hvorimod hunnen kan være lidt mere over i det brunlige - dog stadig så mørk, at det til tider kan være svært at se forskel på de to køn. Solsorten er blevet den mest almindelige fugl i Danmark og den kan ses nærmest overalt.
Trækfugle
Hvis man for alvor er fugleinteresseret, eller har et ønske om, at spotte andre fugle end de almindelige danske stand-fugle, er efteråret bestemt tiden, hvor det skal gøres! Der er utallige fuglearter, som krydser Danmark i efteråret, grundet Danmarks placering mellem de nordlige lande og resten af Europa, når de er på vej sydpå. Lær hvilke trækfugle, du kan spotte i efteråret, ved at læse dette afsnit.
Hvor kan man se trækfugle?
Et af de steder, du kan spotte trækfugle er på den østlige side af Sjælland. Dog behøver du ikke rejse helt til Sjælland, hvis du ønsker at spotte fuglene men bor i Nordjylland. Skagen er nemlig også et yderst formidabelt sted, hvor du kan spotte store fugleflokke krydse ind over Jylland. Du kan også tage til vadehavet, som er et sted, hvor mange fugle enten tager en velfortjent pause eller slår sig ned for vinteren. Der er frodigt og her finder de massere af næring, som kan tage dem til deres næste stop på rejsen.
Hvorfor trækker fugle sydpå?
Størstedelen af verdens fuglearter trækker og det er faktisk kun få, som er stand-fugle. De stand-fugle som eksempelvis findes i Danmark, såsom solsorten eller rødhalsen, er ganske enkelt ikke store eller på anden vis robuste nok til at kunne overleve en længere rejse sydpå. Deres eneste håb for at overleve vinteren er derfor ved at blive i Danmark. De, som derimod trækker sydpå, er styret af ynglesteder samt muligheden for at skaffe føde.
Eksempelvis er der fugle såsom havternen, som yngler i Antarktis og andre nordlige steder. Der er næring nok i løbet af sommeren og derfor er det blevet en ideel yngleplads. Dog er vinteren for hård, og havternen trækker derfor hele vejen til Sydafrika. Havternen er den fugl, som man mener, trækker allerlængst.
Nogle gisner også om, at fugletræk er noget der tilhører fuglenes urinstinkt. Det ligger ganske enkelt dybt i fugle at rejse langt for at overvintre, og de holder sig til ynglesteder, som de kender og som eventuelt er præsenteret for dem af flokken. Måske det er årsagen til Havternens lange rejse fra Arktis til Sydafrika hvert år.
Havternens lange og uforståelige rejse kan sammenlignes med historien om havskildpadderne, som lever ud fra Afrikas østkyst. De har ynglet på samme øer i tusindvis af år. Dog har verden forandret sig, og har ikke altid set ud, som den gør nu. Tilbage i tiden lå havskildpaddens yngle-øer tæt på den afrikanske østkyst. Desværre er det ikke tilfældet længere! Selvom havskildpadderne nu skal rejse tusindvis af kilometer for at nå til deres ynglesteder, fortsætter de troligt. Det ligger dybt i havskildpadderne, at de absolut må yngle på disse bestemte øer, koste hvad det vil - præcis som havternen er fast besluttet på, at fortsætte med at flyve fra Arktis til Sydafrika hvert år for at overvintre.
Fuglens orienteringsevne
Trækfuglen har en utrolig evne til at orientere sig og denne evne er ganske enkelt genetisk betinget. Næsten alle fugle besidder denne utrolige evne, men der er et dog få arter, som ikke har været lige så heldige som resten. Eksempelvis må svaner og gæs oplæres af deres forældre, så de kan være i stand til at orientere sig, når de trækker sydpå eller nordpå. Forskere ved stadig ikke helt præcist, hvordan de kan have sådanne formidable orienteringsevner. Det eneste, som forskerne indtil videre kan slå fast er, at fuglene bruger naturen i form af jordens magnetfelt, solen, månen, stjernerne og polariseret lys, når de rejser.
Trækfugle, som kan spottes i det danske efterår
Vandstær
Tit og ofte vil du kunne spotte en vandstær i løbet af vinteren. Denne fugl er nemlig en vanlig gæst i Danmark i vintermånederne, selvom den drager til enten Sverige eller Norge i sommermånederne for at yngle. Den er sort og brunlig, men med en hvid hals - ganske lig rødhalsens aftegning. Denne fugl bliver omtrent 65 gram, og selvom det er en lille fugl, vælger den at tage chancen hvert evig eneste forår og efterår, ved at trække sydpå når vinteren rammer Norge og Sverige. Fuglen søger føde i vandet og kan finde på at dumpe lige ned over vandoverfladen, for at fange små spiselige insekter og lignende. Denne måde hvorpå at skaffe føde, har også givet anledning til dens navn.
Sangsvanen
Sangsvanen er en af de tre arter af svaner, som vi har i Danmark. Modsat knopsvanen, kan den lide at græsse, og derfor vil du ofte kunne spotte sangsvanen på marker og lignende. Det er sjældent, at sangsvanen yngler i Danmark frem for at komme her og overvintre. I forårs-og sommermånederne opholder den sig langt mere nord på i Norge, Nordsverige, Finland og Rusland. Den kan blive op til 11 kg. som voksen med et vingefang på op til 2,8 meter. Det er afgjort en større fugl, og den er derfor også let at spotte på himlen, når den trækker mod dens vinterhjem i Danmark. Samtidig kan du let afgøre, om det er svaner, du ser på himlen, grundet dens lange og smukke hals.
Fjeldvåge
Fjeldvågen er en rovfugl og minder delvist om en musvåge. Dog yngler musvågen ofte i Danmark, hvorimod fjeldvågen yngler i Norge og Sverige og kun kommer til Danmark for at overvintre i de mildere temperaturer. Den er kendt som Norges mest almindelige rovfugl, og ligeledes er fuglen meget udbredt i Rusland og Nordamerika. Den kan blive op til 60 cm. lang og veje op til 1 kg. Fjeldvågen er ret stor, med et vingefang på 140 cm., som sagtens kan klare rejsen fra Norge eller Sverige til Danmark, hvor den foretrækker at yngle.
Både sangsvanen, vandstæren og fjeldvågen er fugle, som du kan se i den danske natur hen over vintermånederne. Samtidig er det smukt og unikt, når man ser disse fugleflokke flyve over Danmark, når de leder efter det rette sted at slå sig ned for vinteren. Tag til et af de kendte steder, hvor du kan spotte fuglene ankomme og medbring eventuelt en kikkert, en varm kop kaffe og godt selskab. God fornøjelse!
Lav dit eget fuglefoder
Efteråret, og selvfølgelig vintermånederne, er den hårdeste tid for de små sangere. Kunne du tænke dig, at give fugle en hjælpende hånd med at finde mad? Vi giver dig herunder en opskrift på næringsrig foder, som du kan sætte ud i haven eller servere for vinter gæsterne, når du er på tur i det fri.
Man kan købe en del forskellige frøblandinger til fugle, og det er godt at vide, hvilke blandinger er bedst for de arter, som du gerne vil fodre. Vil du eksempelvis sætte den hjemmelavede fuglefoder ud i haven, bør du tilpasse maden til musvitter, små spurve og solsorte. Disse fugle har oftest brug for fedtholdigt føde såsom solsikkekerner samt bær, rosiner og havre. Hvis du derimod ønsker at placere den hjemmelavede fuglefoder på ude i naturen, for at hjælpe fuglene i skoven, kan du med fordel også tilsætte rester fra aftensmaden såsom kartofler og kødrester. I skoven er der ofte også større rovfugle, som sætter pris på denne slags kost.
Opskrift
Under lav varme, smelt da 500 gram usaltet fedt i en gryde. Det er vigtigt, at det er usaltet fedt, idet fuglene ikke har godt af for meget salt. Du kan med fordel bruge palmin
Bland 1 kilo frøblanding i gryden (og tilsæt eventuelt ingredienser, som specificeret til de arter, du skal fodre). Bland det hele godt, så alle frø, nødder og lignende er dækket af fedtet. På den måde holder fuglefoderet bedre sammen
Kom blandingen op i små kageforme og sæt en pind i “dejen”, for at skabe et hul. Når blandingen er kølig og har sat sig, kan du tage “dejen” op af kageformen og tage pinden ud.
Du kan nu fastsætte en snor i hullet, hvor pinden sad, for at hænge “dejen” op. Hvis du skal hænge den op i naturen, brug da natursnor, og sørg for at snoren ikke kommer til at sidde således, at en lille fugl eventuelt kan komme i karambolage med den og komme til skade.
Efteråret byder altså på masser af spændende fugleoplevelser i den danske natur. Både de velkendte standfugle og de mange trækfugle er med til at gøre årstiden særlig for alle, der holder af friluftsliv og natur.
Næste gang du er på tur i skoven, ved kysten eller blot opholder dig i haven, kan det derfor betale sig at kigge lidt ekstra op mod himlen eller lytte til lydene omkring dig. Måske får du øje på en flok svaner på vej mod vinterkvarteret, eller en lille rødhals der hopper rundt mellem grenene.
Med en smule opmærksomhed kan fuglelivet give endnu en dimension til dine oplevelser i naturen – uanset om du er på vandretur, på sheltertur eller bare nyder en stille morgen med en kop kaffe under åben himmel.