Flåter & flåtbid

Flåter & flåtbid
Alle hader flåter og tanken om at blive syg af borrelia eller den endnu farligere TBE virus. Vi har udstyret til dig klar, så du kan undgå flåtbid eller afhjælpe når du er blevet bidt af en flåt. Tag et kig på vores sortiment og køb beskyttelse før det er for sent. 

Se midlet mod flåter HER

Mange danskere bruger sommeren på at være ude i den danske natur på kortere eller længere ture. Danmarks fauna er fyldt med dejlige åbne enge, gamle skove og bakkede landskaber. Heldigvis for os, som godt kan lide at bruge den danske natur er der ikke mange dyr, som vi behøver at være bange for. I praksis er der næsten ingen, også lige med undtagelse af flåter. 

Men lidt er der alligevel. Den lille mide, flåten, bider sig hver sommer fast i mange danskere. Og er du uheldig kan du blive smittet med bakterier eller virusser, som overføres gennem et flåtbid. Det er ikke livstruende, men kan være en meget hård og ubehagelig omgang. Det er derfor vigtigt at du tager dine forholdsregler overfor flåten. 

I det følgende kan du læse meget mere om flåter, tæger, hvordan man fjerner en flåt, hvad der kan være farligt og hvordan du kan undgå at blive bidt. 

Værd at vide om flåtbid:

• Ved 98% af flåtbid er der ingen smitte eller overførsel af sygdom
• For at blive farligt kræves det almindeligvis at flåten skal sidde på huden i mere end 24 timer
• Ved smitte vil der oftest komme udslæt omkring flåtbidet, typisk 1-2 uger efter bidet 

Flåt eller tæge – Kender du forskellen?

Mange kommer uden at vide det, til at forveksle, og sidestille, flåten med tægen eller omvendt. Der er faktisk stor forskel. Så stor en forskel at det er to helt forskellige typer dyr. 

Hvad er en flåt?

Flåten er en mide, som tilhører gruppen af spindlere, hvor du også finder edderkopper. Skovflåten, som er langt den mest almindelige i Danmark, er meget lille, blot få millimeter lang. Det er en blodsuger, som bider sig fast og suger blod fra f.eks. mennesker. Mens den suger blod vokser flåtens krop og bliver ærteformet, og kan blive over en cm lang. Flåten suger blod fra sin vært for at få energi til at producere æg. I sjældne tilfælde kan flåten overføre sygdomme til dens værtsdyr. Den mest udbredte flåtbårne sygdom i Danmark er borreliose, som kommer af borrelia-bakterien og den type flåtbid vil man helst undgå !

Flåter findes primært i fugtige omgivelser og i områder med mange større værtsdyr, som f.eks. hjorte. I områder med mere sandet jord og tørre omgivelser, hvor jorden kan tørre ud om sommeren, risikerer flåterne at dø. Derfor holder de sig til mere fugtige områder. De vil ofte befinde sig i højt græs og mindre buske. 

Hvad er en tæge?

En tæge er, modsat flåten, et insekt med seks ben. Der findes knap 500 forskellige arter af tæger, som på nær en enkelt, er planteædende eller lever af at spise andre insekter. Væggelusen, som også er en tæge, er blodsugende. Enkelte af tægearterne kan stikke, men helt overordnet er tægen ufarlig for mennesker. 

Du har fået et flåtbid – hvad gør du?

En flåt er først farlig når den bider. Det farlige ved flåtbiddet er at der kan overføres bakterier eller virusser til mennesker, hvilket kan føre til flere sygdomme. De mulige følgesygdomme fra et flåtbid kan du læse mere om længere nede i artiklen. 

Obs. Det vurderes at kun 2% af flåtbid fører til sygdom. 

Sådan bør du agere, hvis du har fået et flåtbid:

1. Det vigtigste er at få fjernet flåten så hurtigt som muligt. Desto hurtigere du kan fjerne flåten, desto mindre er risikoen for at blive smittet med en sygdom fra flåten. 

”How to” fjerne en flåt:

• Find pincet eller tang frem. Neglene kan også bruges
• Flåten skal trækkes direkte ud eller vrides ud af huden
• Det gør ingenting, hvis rester af flåten bliver siddende i flåtbiddet. Det tilbageværende kan ikke smitte og vil falde ud i løbet af et par dage 

Mythbuster: Du bør ikke følge gamle husråd med at smøre flåten ind i fedt, smør, olie, vaseline eller lignende for at få den til at slippe. Hovedsageligt fordi det vil forsinke udtagelsen af flåten, hvilket øger risikoen for sygdomssmitte.

2. I den efterfølgende tid er det vigtigt at holde øje med området omkring et flåtbid. Hvis du er blevet smittet, vil der typisk komme udslæt omkring bidet. Udslættet vil ofte vise sig 1-2 uger efter et flåtbid. Udslættet vil sprede sig i ringforme og er letgenkendeligt.
3. Har du iagttaget udslæt omkring et flåtbid bør du kontakte egen læge, som vil udskrive en recept på en antibiotikakur, der vil helbrede smitten. 

Hvad kan du blive smittet med?

I langt de fleste tilfælde, mere end 98%, vil et flåtbid ikke være farligt for dig, og der vil ikke blive overført sygdomsbakterier fra flåten til dig. Flåten skal almindeligvis sidde i mere end 24 timer for at der er fare for overførsel af sygdom.

Borrelia (borreliose)

Den mest kendte sygdom efter flåtbid kendes ved navnet borrelia. Det er mere korrekt at sige at borrelia-bakterien (Borrelia burgdorferi) fører til sygdomstilstanden borreliose. Sygdommen kan komme til udtryk i tre forskellige stadier. Kan i alle stadier behandles med antibiotika. 

1. Første stadie er et karakteristisk, rødt og ringformet udslæt omkring et flåtbid (som du ikke nødvendigvis ved at du har haft). Sideløbende med udslæt vil man oftest få feber, opleve træthed og ondt i kroppen.

Obs. 60-80% af alle, som bliver smittet med bakterien får udslæt, men du kan godt være smittet uden at have fået udslæt.

2. Andet stadie er når bakterien har spredt sig via blodbanen til andre organer. Det kan føre til smerter i muskler og led, hovedpine, almindelig sygdomsfølelse og nedsat bevægelighed.
3. Tredje stadie viser sig først måneder til år efter et smitte fra et flåtbid. Det kan føre til ledsmerter, humørsvingninger, dårlig søvn, udslæt og hukommelsestab. 

Info: Borreliose er også kendt som Lymes sygdom 

Skovflåtencefalitis (TBE / Tick Borne Encephalitis)

Det lange navn dækker over en sygdomstilstand, hvor der går infektion i centralnervesystemet. Sygdommen kommer fra TBE-virusset. Denne virus er ikke særligt udbredt i Danmark, men findes på Bornholm. Flåter bliver bærere af virusset ved at suge blod fra en inficeret mus og kan herefter sprede smitten til mennesker. Der er ingen specifik behandling, da den skyldes en virus. Behandlingen går derfor ud på at undgå svære skader. Indlæggelse på hospital er nødvendigt. 

Undgå at blive smittet

Den bedste måde at undgå både borreliose og TBE er ved ikke at blive smittet. Og den bedste måde at undgå smitte er ved at undgå flåtbid.

I det følgende vil du blive introduceret til, hvordan du bedst muligt undgår flåtbid, når du er i naturen.

Inden og undervejs

• Dæk hud og krop til med lange bukser, trøje og støvler. Hvis ikke flåten kan komme ind til huden, kan du ikke blive bidt.
• Brug flåtspray på krop og tøj, for at skræmme flåterne væk. En flåtspray virker ved at berolige huden, således at huden bliver uinteressant for flåten.

Efter

• Undersøg kroppen for flåtbid. Det kan være svært at spotte et flåtbid, da flåten kan være ned til 1 mm lang. Husk også at tjekke børn.
• Tag et bad. Hvis det er muligt, kan du tage et bad efterfølgende for at kunne få undersøgt hele kroppen. En flåt kan godt bevæge sig rundt på huden, inden den bider sig fast.
• Kontrollér dit tøj på inder- og yderside for om der skulle være nogle flåter, som har sat sig tøjet med risiko for at de kan bide på et senere tidspunkt. Flåter er nemmest at spotte på lyst tøj. 

Tip: Hav evt. altid en pincet eller tænge med i rygsækken, så du kan fjerne en flåt så hurtigt som muligt.

Du kan gøre meget for at undgå flåtbid, men der er ingen metode til at du kan vide dig 100% sikker på ikke at få flåtbid. En flåtspray og god påklædning er effektiv forebyggelse mod flåtbid, og det bedste du kan gøre. Men selv når du har taget dine forholdsregler, er det vigtigt at kontrollere dig selv og dine børn for flåter efter en tur i naturen. Opdager du et flåtbid skal flåten fjernes så hurtigt som muligt. Gerne med en pincet, men fingrene fungerer også. Træk flåten lige ud af dens flåtbid.