Snitte - kom godt i gang. Komplet guide til at snitte en ske og et nålehus.

Skrevet af: Nicolai Berg Christensen

|

|

Tid til at læse 9 min

Lær at snitte - en komplet guide med 2 gode begynderopgaver

Hvordan kommer jeg i gang med et snitte projekt?

At snitte noget giver dig mulighed for en hyggelig stund med dig selv, eller andre.

En stund med ro og en mulighed for at komme i flow, hvor du mister tid og sted.

Du har mulighed for at fremstille noget unikt… en genstand som kan bruges i det daglige.

Du har lagt tid, besvær og umage i genstanden… du smider den sikkert ikke ud som en plasticgenstand. Måske ender du lige frem med at reparere den en dag?

Først og fremmest skal du vælge noget træ at snitte i. 

Det er selvfølgelig ikke nogen god ide at gå ud i en privat skov, og fælde et træ. 

Nej, men måske mindre kan gøre det… du har ikke brug for meget mere end en god tyk gren.


Lad os med det samme slå fast…. det er ikke godt at starte med et alt for stort projekt. 

Det er der flere grunde til. 

For det første bør dit første projekt være overskueligt, dernæst arbejder du ikke så hurtigt i starten. Du vil få nogle udfordringer i forhold til udtørring af dit snitte-emne inden du er færdig. 

Derfor… start med en lille genstand. 

Det kunne fx være en ske, eller en lille beholder. 

Vi forklarer om begge dele her, så kan du selv vælge hvad der passer til dig. 

Beholderen vil helt klart være den letteste udfordring, så måske skal du starte der?

Dernæst kommer skeen i forhold til sværhedsgrad, her indgår der nogle grundliggende teknikker, som du kan bruge i dine næste projekter.

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Hvor kom vi fra?

Du skal vælge noget træ at snitte i, men hvad for noget træ.

I starten er det en fordel at vælge noget træ der ikke er alt for hårdt.

Hårde træsorter kræver en meget skarp kniv, de er mere udmattende at snitte i.

Man ligger flere kræfter i snittene, det vil altså være farligere for en nybegynder.

Så selv om du har noget flot æbletræ som du lige har fældet, noget blomme eller eg, så vent med det.

Nogle træsorter har en større tendens til at flække/revne når det tørrer op, det ville være ærgerligt for dit første snitte projekt.

Alt sammen noget du senere kan lære at tage højde for for, når du har udvidet din viden.

I starten anbefaler jeg træsorter som fx.:

Poppel, birk, rødel, lind, spidsløn, pil eller ahorn.

Træet skal altså være friskt når du begynder at snitte.

Hvis du ikke har tid til at snitte når du har noget godt træ til rådighed, så lig det i din fryser indtil du har tid.

Hvad skal du bruge ud over dit stykke træ?

I virkeligheden skal du kan bruge en kniv, men der er nogle andre værktøjer der kan lette dit arbejde.

Det kunne fx være:

En lille foldesav.

En mindre økse.

En skekniv eller et huljern (stemme jern med krumning på skæret).

Din snittekniv skal være skarp og skal helst være med den æg/fas man kalder “scandi”.

Det kunne fx være en Morakniv model 105 eller 120. 

Hvorfor skal kniven være skarp?

Hvis den snitter….. så snitter den vel?

Ja, det gør den, men der er større chance for at du ligger flere kræfter i dit snit.

Når bladet til sidst går igennem træets overflade, så har du mindre kontrol over knivhånden. 

Den bevæger sig for langt og du kan komme til skade. 

Så derfor en skarp kniv, med mindre og kontrolerede bevægelser. 

Hvis du vil starte med et lille “øveprojekt", så skal du også bruge et stykke skind. 

Skindet skal være lidt længere end det dobbelte af din hånds bredte. 



 

Lidt om sikkerhed når du skal snitte:

Når du hugger med økse:


-Brug en god stabil huggeblok, eller anden stabil overflade at hugge på!

-Det er den hånd der holder emnet der skifter vinkel, ikke din økse-hånd! 

Øksehånden hugger lige op og ned!

-Fjern løbende afhugget træspun fra blokken!

-Pas på din tommelfinger, det er den vigtigste finger du har! Krum den ind til siden af hånden!

Fjern tommelfingeren fra den flade du hugger på!

-Hug kun under det sted hvor emnet holdes fast!


Når du snitter med kniv:


-Snit ikke imellem dine lår! Snit på ydersiden af dine lår, eller snit foran dine knæ!

-Sæt din kniv i skeden når du ikke snitter! 

Lad os kigge på den lette “øveopgave”… Beholderen. 

I det her tilfælde skal vi snitte et “Nålehus”.


Forskellige folkeslag har igennem tiderne brugt denne lille genstand.

De opbevarede reparations-kit i nålehuset når de var på farten.


Det indeholdt som regel nål, tråd og måske et fingerbøl, så kunne udstyr og tøj repareres løbende. 

I virkeligheden skal du bare forholde dig til, at du skal fremstille et snittet rør i træ. 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Lær at snitte et nålehus

Find en hyldegren i en passende tykkelse.

Skær den over for at se hvor meget den skumagtige kerne fylder. 

Det kan variere fra gren til gren, du skal helst finde en der passer til dit formål.

Det plads skumkernen fylder, kommer til at svare til det rum du ender med at have i dit nålehus. 

Vælg en gren der ca. er på længde med en blyant, så har du lidt at holde på når du snitter. 

Vi skærer den kortere senere hen!



 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Først fjerner du barken med din kniv, prøv at gøre overfladen glat og ensartet med dine snit. 

Lad snittene løbe så langt ned at grenen som muligt.

Sørg for at grenen forbliver rund!

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Du kan sikkert bruge en lang bolt med fin-gevind.

Hvis ikke du har det, kan et rundjern også bruges. 

Måske en klassisk pløk, eller en metalhank fra en gammel malerbøtte? 

Målet er, at du skal have “skum-kernen” ud af din hylde-pind. 


Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Tryk gevindstangen ned igennem skumkernen, og tryk kernen ud.

Det gode ved gevindstangen er, at du kan “rense” siderne på indersiden af dit rør.

Gevindstangen fungerer lidt som en lille fil, eller rasp.

Kør gevindstangen frem og tilbage fra begge ender af røret.

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Afkort nu røret til den ønskede længde, det er ca. en håndsbrede.

Nu har du et rør som du skal have gjort pænt i begge ender, kron det i begge ender. Dvs. gør kanten pæn og rund.

Skær nu en ring af resterne af din hyldegren. Ringes skal snittes pæn rund hele vejen rundt.

Skum-kernen skal selvfølgelig også fjernes i ringen!

Nu står du med en ring og et rør, og så er dit snittearbejde sådan set færdig.

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Nu skal du lave dit skind “arbejde”.  

Skær skindet som det er vist på billedet! 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Lad spidsen af det smalle bånd gå igennem sig selv (igennem hullet).

Bind derefter en knude som ses på billedet. 

Knuden bindes hele vejen rundt om! 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Sy ringen på, der hvor den korte skindstrop er. 

Sy fra begge sider! 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Nu kan du placere din nål og tråd, på det brede stykke af skindet. 

Vikl tråd omkring nålen og fold de to “flapper” over nålen. 

Nu kan du lukke dit nålehus, hænge det i bæltet, eller hvor du vil have det hængende. 

Nu har du forøvrigt mulighed for at udsmykke dit nålehus, du kan snitte mønstre i selve røret. 


Nu har du arbejdet med en “opvarmningsopgave”. 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Lær at snitte en ske

Lad os kigge på den lidt sværere opgave, nemlig at snitte skeen. 

Jeg har valgt at vise hvordan man kan snitte en grydeske. 

Jeg har foretaget dette valg, da det er en simpel ske at frembringe.


Den er til forskel fra spiseskeen mere lige, og har derfor ikke det svaj som en spiseske har - det gør det en anelse lettere at snitte.


Grydeskeen er ligeledes lidt kraftigere, og får ikke lige så let de svage punkter som spiseskeen har.  

Jeg tænker at vi senere kan udfordre os selv yderligere, ved denne lejlighed kan vi snitte en spiseske. 


Start med at vælge dig et friskt stykke træ. Vælg et ikke alt for lille stykke træ. Der skal være lidt alt arbejde på.  

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Lav nu en flade på træstykket med din økse, så du har noget at optegne din ske på. 

Læg mærke til hvordan tommelfingeren ligges ind til siden, når du arbejder! 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Hvis du kigger på denne tegning, kan du få en ide om hvordan skeen kommer til at se ud, alt efter hvordan du vender træstykket.



 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Træets styrke? 

Hvis ikke du har nogle meget spinkle dele af din ske, så har det ikke den store betydning hvordan træstykket vender. En ske er en mindre genstand som ikke udsættes for meget kraft. 

Hvis du vil pakke den i en taske, kan der dog være god grund til at tænke lidt over styrken. 

Det er dog i højere grad et spørgsmål om dine visuelle smagspræferencer. 

Dette er også en af grundene til at jeg har valgt at vise hvordan man snitter grydeskeen, den er holdbar og kan godt tåle en hård behandling. 

Nu har du en god plan flade at optegne din ske på. 

Brug evt. en ske du har fra køkkenskuffen for at få nogle proportioner. 

Senere kan du begynde at udfordre materialet og se hvor meget det kan bære.


Tegn med en blød blyant, tryk ikke for hårdt, ellers vil blyants-spidsen følge træets årer. 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Nu kan det være en god ide at save nogle hjælpesnit.


Som I kan se på billedet har jeg tegnet nogle hakker, det er her I skal begynde at arbejde med jeres økse.

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Følg pilene som du ser på billedet når du arbejder på dit træstykke.

Det vil sige du hugger ind imod hjælpesnittet fra hver side!

Du kan i starten hugge nogle store stykker af, uden at du skal bekymre dig om at stykket flækker for meget. 

Det er det smarte ved “stop snittet”. 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Fortsæt med at snitte din ske, ved at følge pilene som ses på billederne her.

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Du skal også arbejde på undersiden, her er et forslag til hvor du skal snitte materiale af din ske.  

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Nu er det tid til at kigge på udhulningen af din ske. Det er den lille skål som maden kan ligge i når du øser op. 

Den er også kaldet “laffet”. 

Du skal have fat i din ske-kniv nu, det er det næste redskab du skal bruge til at snitte med.

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Igen skal du generelt følge pilene på billederne når du snitter… men se og mærk efter. 

Hvert enkelt stykke træ er unikt, og du skal læse det enkelte stykke træ. 

“Flosser” træet op? Vær bevidst om hvordan du snitter og skærer i forhold til årene i træet!

Nogen gange har du brug for at følge årene, nogle gange at gå skråt på dem, eller vinkelret.



 

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Din ske er sådan set snittet færdig!

Mange vil spørge om de skal bruge sandpapir på skeen.

Det er ikke forbudt, men målet må være, at skeen afsluttes ved brug af knivene.

Overfladen ”flosses” op og skeen er mere modtagelig for fugt og skidt!

Alt er en proces og Rom blev ikke bygget på en dag.

Hvis du holder pause i dit snitte arbejde, så lig skeen i en plastpose, gerne med nogle fugtige spåner.

Træet udtørrer ret hurtigt, selv om du kun har holdt en kort kaffepause, kan du rent faktisk mærke forskel.

hold dit emne fugtigt!

Når din ske skal tørre op:

Hold den væk fra brændeovne og radiatorer.

Lad den ligge i et rum hvor der er køligt, de første par dage med et tyndt bomuldstof liggende hen over, men lad det ikke blive liggende.

I så fald vil din ske mugne.

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Når din ske er tør:

Afslut med at smøre lidt olie på skeen.

Det kunne være mandel-olie eller valnødde-olie.

Hvis du ikke har en skekniv at snitte med, så findes der udglødningsteknikker, hvor du bruger en glød fra et bål til at lave udhulningen.


Tillykke med at have snittet din nye ske.

Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus
Snitte guide - lær at snitte en ske og et nålehus

Vil du have inspiration og tips til endnu flere projekter?

Så skal du have fat i bogen Bushcraft Håndværk af Jesper Hede.
Her finder du viden, guides og masser af inspiration til de fedeste bushcraft projekter.
Bogen er på dansk, og er uden sammenligning af af de bedste bushcraft bøger på markedet.