Beskrivelse
Grævlingeskind - Hel - Garvet
Naturlige og flotte garvede grævlingeskind
Det garvede grævlingeskind har flere anvendelsesmuligheder. Det flotte grævlingeskind isolerer varme, så det kan fx anvendes som komfortabelt og varmende siddeunderlag når du sidder rundt om bålet. Du kan også bruge skindet som mindre underlag i din hængekøje eller som et mindre, naturligt og varmende liggeunderlag i dit shelter eller telt.
Et naturligt valg til bushcraft og udeliv
Grævlingeskindet har fremragende isolerende egenskaber og egner sig særligt godt til:
-
Varmt og komfortabelt siddeunderlag ved bålet
-
Naturligt underlag i hængekøje, shelter eller telt
-
Let og kompakt isolerende underlag til dit lejrudstyr
Det tykke skind giver god beskyttelse mod kulde nedefra og holder varmen effektivt, selv på kolde eller fugtige overflader – et kæmpe plus for friluftsfolk og vandrere, der sover ude året rundt.
Det karakteristiske skind fra grævling er både holdbart, smukt og isolerende. Hvis du har mod på at lave lidt håndarbejde, er skindet fantastisk til at sy beklædning i fx. en varm pelshue eller luffer, du kan også lave en taske eller mindre opbevaringsposer i det flotte grævlingeskind. Det er bare fantasien der sætter grænser.
Grævlingeskind er smukt og brugbart, både ude og inde
Med sit rustikke og naturlige udtryk er et grævlingeskind også en oplagt dekoration i hytten, hjemme ved pejsen eller i jagtstuen. Det fungerer perfekt som blød overflade i en stol ved pejsen eller som en stemningsfuld detalje på gulvet eller væggen.
Dette hele, garvede skind fra grævling er håndteret med stor omhu og garvet i Norge hos et af Nordens mest anerkendte garverier. Det gør skindet slidstærkt og klar til både lejrliv og kreative outdoorprojekter. Bemærk at naturligt skind kan have ar og skrammer, samt mærker fra garvning. Alle skind er unikke, da det er et naturligt produkt. Det er vigtigt at passe godt på grævlingeskindet og opbevare det tørt og køligt, når det ikke bliver brugt. Vær også opmærksom på at skindet skal være helt tørt når det skal pakkes væk.
Specifikationer for Grævlingeskind - Helt skind - garvet
-
Type: Garvet grævlingeskind – helt skind
-
Oprindelse: Garvet i Norge
-
Vægt: ca. 320 gram
-
Farve og struktur varierer naturligt
Vi har forskelligt outdoor udstyr i skind, se eksempelvis vores flotte, store og ultra-bløde rensdyrskind som findes i flere størrelser.