Altberg

Håndlavede kvalitetsstøvler fra en ægte støvlemager

Altberg støvlefabrik har eksisteret siden 1989 og er den sidste traditionelle støvlemager i England. Altberg er kendt verden over for at lave enestående håndlavede støvler i høj kvalitet efter traditionelle metoder. Kun få steder i verden finder du den slags håndværk og passion for støvlemageri, som Altberg tilbyder. Derfor er vi meget stolte af vores samarbejde med Altberg, og vi synes selv, at de laver verdens bedste støvler.

Historien bag Altberg støvlefabrik

Altbergs historie starter faktisk tilbage i slutningen af 1930’erne, hos en anden skofabrik i Rochdale i England. Denne skofabrik var ejet og drevet af et kooperativ, hvor medlemmerne anså hinanden som ligeværdige. En af disse medlemmer var William Shepherd. Det var dog hårde tider dengang, og fabrikken i Rochdale blev tvunget til at lukke. Det fik William Shepherd til at starte sin egen skofabrik sammen med sin søn John. Denne fabrik blev en succes, og i slutningen af 1960’erne åbnede William og John Shepherd endnu en fabrik i Richmond i England. På skofabrikken i Richmond startede en støvlemager ved navn Mike Sheehan, som senere grundlagde Altberg.

Skofabrikken i Richmond blev den største arbejdsgiver i byen med 320 ansatte. De lavede 25.000 par sko om ugen. Men lavkonjunkturer og stigende import af billige produkter, pressede de traditionelle fabrikker, som alle måtte lukke én efter én. Skofabrikken i Richmond var en af de sidste skofabrikker tilbage i England, men måtte i 1989 også bukke under og lukke produktionen.

Tilbage stod støvlemageren Mike Sheehan, som praktisk talt var vokset op i den industri, som nu var så godt som udryddet. Det gav ham en idé, og den idé var Altberg støvlefabrik. Folk mente, at han var blevet vanvittig, og at de traditionelle fabrikker og den lavpraktiske produktion hørte fortiden til. Men Mike Sheehan kendte ikke til andet end sko- og støvlemageri. De første fem år var hårde. De havde ingen penge, ingen ordre og ingen idé om hvordan man drev en forretning. Men det hårde arbejde begyndte langsomt at betale sig, og i løbet af 1990’erne blev ordrerne mere hyppige, og de begyndte endda at have ventelister på deres mest populære modeller.

I 2001 fik Mike Sheehan muligheden for at åbne endnu en fabrik. Denne gang i Italien. Italienerne satte stadig pris på det gode håndværk, og sko- og støvlemagere trivedes i det område, hvor Mike Sheehans nye fabrik lå. Her kunne han få alle de nødvendige materialer lokalt. Den nye fabrik gjorde det også muligt, for Mike Sheehan at starte produktionen af en ny kollektion af blandt andet militær-og politistøvler. Altberg har lavet støvler til det engelske militær og politi lige siden dengang. Altberg har også leveret støvler til det danske militær samt mange andre lande.

Den dag i dag kan du stadig finde Mike Sheehan på hans fabrikker i både England og Italien, i fuld gang med sit fantastiske støvlemageri.

Hvordan en Altberg støvle kommer til

I dag bruger de fleste støvleproducenter computerprogrammer, lasere og andre moderne maskiner til både design og produktion af støvler. Hos Altberg er det dog anderledes. Mike Sheehan lærte i sin tid sit håndværk efter traditionelle metoder, og de metoder holder han fast i. Faktisk er en af de lærebøger, som Mike Sheenan stadig finder nyttig, skrevet helt tilbage i 1917.

Første skridt i tilblivelsen af en Altberg støvle er selvfølgelig selve designet. Mike Sheehan tegner sine støvledesigns i hånden med pen og papir. Hver enkelt del af støvlen bliver tegnet og klippet ud i sektioner, og disse sektioner bliver herefter brugt som forme for læder- eller tekstildelene af støvlen. Prøveudgaver bliver skåret ud efter formene og tilpasset, igen og igen, indtil støvlemageren er helt tilfreds med størrelserne på de forskellige sektioner. Nu har støvlemageren én færdig størrelse af hele den nye støvle, så skal den udgave bare konverteres til alle de andre størrelser. Processen med at konvertere de forskellige størrelser foregår på præcis samme måde, som Mike Sheehan lærte af William Shepherd tilbage på den gamle Richmond skofabrik. Ligeledes bruger de hos Altberg en gammeldags ’klikker’ kniv, til at skære alle prøveudgaverne af læderet ud.

Når alle størrelserne er klar, skal der laves stålknive til selve produktionen af den nye støvle. Stålknivene bruges i stedet for den gamle ’klikker’, til at producere større mængder af støvler. Stålknivene bruges til at skære de forskellige sektioner ud, derfor skal de tilpasses de nye forme i de forskellige størrelser. Det tager normalt mellem 3-6 måneder at blive klar til at starte produktionen af en ny støvlemodel hos Altberg. Til sammenligning med morderne, digitaliseret støvleproduktion, som kun tager et par dage at klargøre, er det altså en ganske langsom proces. Det er dog disse metoder, som Mike Sheenan altid har brugt, og som kendetegner det gode, traditionelle håndværk hos Altberg.

Når læder- eller tekstilsektionerne er skåret, skal de klargøres til syning. Kanterne af sektionerne bliver trimmet, og ofte stryges et forstærkende lag af tekstil på bagsiden af lædersektionerne. Disse processer bliver også udført i hånden og ved brug af traditionelt værktøj. Når sektionerne er klar til at blive syet sammen, dette bliver også gjort i hånden på de klassiske symaskiner. Til sidst skal hele støvlen dampes, formes og fastgøres til sålen. Disse er detaljerede processer, som alt sammen foregår på den samme type af hydrauliske maskiner, som Mike Sheenan så, første gang han trådte ind på den gamle Richmond skofabrik.

De mange manuelle processer som en Altberg støvle skal igennem, kan virke omstændelige. Men det er det traditionelle håndværk, som holder Altberg forbundet til en ellers svunden æra.

En støvle du aldrig vil kunne undvære igen

Om du skal bruge støvler til de lange vandreture, til friluftsture, til jagten eller bare til hverdagsbrug, så er en Altberg støvle altid et godt bud. De fleste Altberg støvlemodeller er lavet med vandafvisende læder, ruskind eller tekstil, vandtæt og åndbar lining, formstøbt mellemsål til hver enkelt størrelse for bedst mulig støtte, stødabsorberende ydersål som har stærk vridnings- og bøjningsmodstand, og alle modeller fås i både almindelige og specialstørrelser. Alle Altberg støvler er altså designet til at give maksimal åndbarhed, fleksibilitet og komfort.

Altberg støvler er designet til professionelt brug. Det er robuste støvler, som du kan bruge i alt slags terræn, og som derfor også er ganske velegnede til outdoor brug og til friluftslivet. Hos Survivalstore har vi både de kraftige kampmodeller, som er designet til det danske militær. Det er støvler som du kan bruge til ALT, og som du helt sikkert vil kunne holde dig varm og tør i hele året. Vi har også de lettere modeller og såkaldte ørkenstøvler, som sagtens kan bruges hele året, men som er specielt idéelle i sommerhalvåret herhjemme. De har ikke helt så mange egenskaber som kampmodellerne, men det er stadig en professionel støvle i yderst høj kvalitet, og måske den letteste støvle du overhovedet kan finde. Disse typer af støvlemodeller har et højt skaft, som er designet til at give optimal støtte omkring anklerne og benet. Vores udvalg af Altberg støvler, er støvler som er velegnede til for eksempel tabbing/trekking og vandreture, men du vil også kunne bruge dem til dagligt. Én ting tør vi godt at garantere: hvis du vælger et par støvler fra Altberg, vil du aldrig kunne undvære dem igen!

Vedligeholdelse af dine Altberg støvler

Du kan forlænge levetiden på dine Altberg støvler, ved at passe godt på dem. Specielt læder har tendens til at blive hårdt og krakelere med tiden. Det skyldes den konstante cyklus af at blive vådt og tørre, igen og igen. Jævnlig brug af læderfedt kan hjælpe med at udskyde denne proces, og vil holde læderet blødt i længere tid.

Et par gode tommelfingerregler er, aldrig at tørre dine Altberg støvler hurtigt, lad dem altid tørre langsomt et køligt sted i skyggen. Tør dem altså ikke i et alt for varmt rum, og lad dem aldrig stå i solen. Brug heller aldrig varmeapparater eller andet til at tvangstørre dine Altberg støvler. Et andet godt tip er at bruge læderfedt, mens støvlen stadig er fugtig.

Husk altid at imprægnere dine Altberg støvler, uanset hvilket materiale de er lavet af. Husk også et par gode sokker, så er du klar til at indtage det danske landskab på fods.




Udsalgspris 1.949,00 kr Normalpris 2.249,00 kr Udsalg
På udsalg fra 499,00 kr Normalpris 1.695,00 kr Udsalg
Normalpris 179,00 kr Udsolgt

Go to full site