Økser

Økse

Økser - Hvordan vælger man rigtigt? Der er stor forskel på økser og hvilken en du skal vælge. Dit formål, hvor du skal hen, hvor stærk du er, plus meget mere spiller en væsentlig rolle i dit valg.

Erfaringsvis så køber de fleste mere end blot en enkelt økse, da det er svært at finde den eneste der dækker alle dine behov. Overordnet set gælder rådet om at du aldrig må gå ned på grej og at pris og kvalitet hænger sammen - også med økser.

Derfor skal du overveje følgende når du køber økse

Overvej om det primært at brænde til lejrbålet du skal lave eller om du også vil bruge din økse til andre ting end bare det. De små eller mindre håndøkser kan fint bruges til beskedne mængder af brænde, mens du skal op i størrelse hvis du virkelig skal have noget for hånden. Det kan også være at du er mere interesseret i at lave mindre kunstfærdige brugsgenstande. Det kunne fx være en tallerken eller en kop?
En anden ting du kan være sikker på at mængden af træ du futter af på bålet i løbet af bare et døgn i den grad kan overraske dig. Her ønsker du ikke at din økse er alt for lille.

Økse vægt og dine fysiske skavanker?

En anden ting som du bør overveje i valget af økse er, om du har nogle fysiske skavanker.

Det handler ikke umiddelbart om hvordan øksen føles, når du kortvarigt samler den op. Det handler om, hvordan en økse er når du har brugt den over tid.
Har du fx. en tilbagevendende tennisalbue, ja så skal du bestemt ikke vælge en økse med en tung krydsvægt. (samlet vægt for skaft og øksehoved).
En hovedregel kunne være, at du skal kunne løfte øksen i en arm vertikalt ud foran dig. Lig nu øksen horisontalt ned foran dig i luften, så skaftet ligger vandret.
For en sikkerheds skyld, så sørg for, at øksen har en ægbeskytter på æggen!
Kan du ikke det uden at ryste, så er øksen for tung til dig! Det handler om vægtstangsprincip, sener, muskler og gamle skader.
Over tid kan du godt have brug for at skifte økse, i forhold til din form og kropskonditioner. Derfor er det ikke sikkert, at den økse der passede dig for et år siden, nu er at foretrække.

Øksen modvægt, også kaldet - the poll
Den del af øksehovedet der er modsat æggen(skæret). Den har den funktion at den tilføre øksen og dermed med dit hug vægt. Det er altså en lille vægtklods som er indbygget i øksehovedet. Mange tror at denne del af øksen uden problemer kan bruges som hammer.
Det kan den også, hvis den altså er hærdet. Derfor er det vigtigt at undersøge om den del af øksen er hærdet, hvis du har tænkt dig at hamre med den.
Bruger du den som hammer på blødere ting som fx. Træ er det ikke et problem, men slår du på andet metal. Så vil øksen blive deform og til sidst ødelagt.


Vil du bruge din økse til at snitte med?

Det vigtige ved en god snitteøkse
Dit økse skaft må ikke være særligt langt, derudover bør dit økseskaft være lidt kraftigere og samtidig give mulighed for greb langs skaftet. Du vil have brug for at man kan gribe lige under øksehovedet, dette greb bør være komfortabelt.


æggen på øksen:
(den skarpe/skærende del af øksen)
Grundliggende så kan man sige, at en buet økse æg(skær) arbejder bedst i hårdt træ og en lige æg hugger bedre i blødere træsorter. Disse to former for æg opføre sig også forskelligt om du arbejder i frisk eller tørt træ.
Så dette kan du have i baghovedet, når du vurdere den enkelte økse.
Snitteøksen eller carving øksen har et forholdsvis kort skaft, med et relativt tungt hoved. Så den vil være let at pakke i tasken og kan for nogen give stor glæde, når tiden udfyldes med hyggeligt øksning og snitteri.


En økse vejer godt til i den samlede oppakning.

Mange har det med at pakke tungt når de skal på tur. De fleste ture er typisk med en til to overnatninger og foregår i en skov eller andet sted, hvor du i Danmark ikke har langt fra bilen. Her gør vægten ikke det store.

I det øjeblik at du skal ud og gå, så begynder det for alvor at gøre ondt i kroppen hvis øksen er for stor og tung. Skaft og øksehovedet kan nemt veje op mod halvandet kilo til sammen, og ryger din samlede oppakning op og nærmer sig de tyve kilo, så kan de flere godt mærke konsekvensen af det.


Længden på økse skaftet

Der kan gives nogle grundliggende råd til begynderen, men man må konstatere at det i høj grad er en smagssag. Specielt for de mere erfarne økse brugere.

Der er hovedsageligt to ting at tage hensyn til:
1. Erfaring med brug af økser og dermed sikkerhed
2. Og din anatomi.

Selv om der er noget rigtigt i udtalelsen om, at jo længere en økse er, jo mere sikker er den. Så passer det alligevel ikke helt. En økse kan helt klart være for lang til den enkelte person.

Vægtstangspricippet gælder som sagt. En for lang økse vil være alt for hård/tung at bruge, for personer der ikke er stærke nok, til den pågældende økse.
En måde at måle den rette økse længde på er, at placere enden af grebet i din armhule.
Med din arm strukket helt ud, skal din fingre kunne holde sikkert om den øverste del af øksehovedet.
Der er visse tilfælde hvor man kan retfærdiggøre brugen af et længere skaft, det kunne være til visse arbejdsopgaver fx. Afkortning og fældning af et store træ.

Hvis du har problemer med arme eller ryg og vil havde svært ved at stå i stillinger, hvor du skal bøje i disse.
Ligeledes hvis du er en meget høj person. Det skal her tilføjes at en længere økse giver mindre præcision, det sætter ihverfald større krav til brugeren. De fejlbevægelser du evt. laver i grebet, får større betydning der hvor du rammer. Du rammer simpelthen længere væk fra målet med et langt skaft.
Det samme er gældende i forhold til kurvede/svungne skafter. De fleste begyndere kan ramme mere præcist med at lige skaft!
Den absolutte længde på et skaft, bør formentlig ikke være længere end din skridtlængde.
Dvs. at hvis du sætter øksehovedet på gulvet, så bør du kunne stå hen over øksen med de ædlere dele. Har du et så langt økseskaft, så er det altså også beregnet til de helt store opgaver.


Kvaliteten af skaftet og dets betydning

Forestil dig hvor meget energi skaftet udsættes for når du svinger øksen gennem luften og hovedet hamrer ned i træet. Det stiller store krav til kvaliteten af det træ der anvendes til de forskellige økser. Hurtigt voksende træ er generelt dårligt at bruge, da der er stor afstand mellem veddet i træt (det du kender som årringe).

Jo tættere veddet / årerne er, desto stærkere er skaftet. Dertil kommer at årene skal være mest mulig parallelle med øksehovedet. Peger veddet den gale vej /Ligger årene på tværs, så stiger chanserne for et knækket skaft betydeligt.
Desto mindre/kortere økseskaftet er, jo mindre betydning har orienteringen af årene i skaftet!
Du vil helst have en økse med god åre-orientering, men det er ofte ikke et problem på økser under 60-70 cm skaft.

Generelt må man sige at de store øksemærker som Hultafors / Hults Bruk, Gräsfors Bruk er dygtige, til at have kvalitet på dette område, men du skal være meget opmærksom, hvis du fx køber en økse fra Jem og fix, som er produceret i Kina.


Hvis du virkelig vil nørde og gå i detaljen


så følger her nogle flere ting du også kunne forholde dig til:

Økseskafter er idag generelt lidt for kraftige og overdimensionerede.
Dette må tilskrives den moderne persons manglende kendskab til at bruge dette redskab. Tilbage i tid så man langt mere slanke skafter, hvilket ikke betød flere knækkede skafter. Hvis ellers skaftet er af kvalitet, udført ordentlig og at brugeren forstår at bruge det.

Mange profesionelle øksebrugere foretrækker slankere skafter. Den erfarne øksebruger frygter måske ikke i samme grad forkert åre orientering i skaftet, men i højere grad, det man kalder “Grain runouts”. Det er, når man kan se årene midt på skaftet ende i trekantede spidser.

Dette bevirker at årene ikke “løber” hele vejen igennem skaftet, hvilket giver større mulighed for et flækket skaft.

Ligeledes skal det også nævnes, at jo mere svunget/kurved dit skaft er, jo lettere vil det også kunne knække. Dette skal tilskrives at årene simpelthen er skåret over i produktionen, for at opnå den kurve som skaftet har.
Dette kan imødegås, hvis skaftet er håndlavet og det enkelte stykke træ er specielt udvalgt.
I dette tilfælde kan man udvælge et stykke træ, der har den ønskede kurve fra starten. Herved løber årene igennem hele træstykket.

altså: Hvis du både har tværgående åre og runouts, så har du det dårligts tænkelige skaft.


Er skaftet flerfarvet og har det nogen betydning for øksen?

Grundliggende må svaret være nej…

Sapwood eller på dansk splintved, er det ydre og levende del af træet. Dette er på de fleste træer den lyse del træ.
Heartwood eller kernetræ er det ældre/døde og mørke del af træet.
Begge dele kan ofte ses på økseskafter, og der er ingen grund til bekymring på grund af dette.
Det er udelukkende et spørgsmål om din visuelle præference.

Skaftet mister ikke styrke, kvalitet eller holdbarhed.


Pas på dit økse skaft.

Hvis ikke du er trænet i at bruge øksen, så kan du overveje at anskaffe dig en læderbeskytter til dit skaft. Denne vil kunne beskytte din økseskaft, indtil du har opnået en større erfaring.
Mange mennesker begår en klassiske fejl, når de skal flække et stykke træ på en huggeblok. De sætter træstykket på plads, strækker armene for at måle hen til brandestykket. Nu hæver de øksen og hugger til…
De rammer brandestykket med skaftet, lige under øksehovedet.
Øv! nu opstod der skader på skaftet. Måske flækkede det ligefrem.

Hvorfor? De havde jo lige målt afstanden.

De fleste personer begår den fejl, at de står afslappet når de måler, når de så foretager hugget, så ligger de ekstra kræfter i hugget. Herved strækkes armene pga. centrifugalkraften og øksehovedet ender på den anden side af brandestykket.
Selvfølgelig skal man øve sig på at undgå dette fænomen, men man kan med fordel vælge at bruge en skaftbeskytter i mellemtiden. Så spare du tid og besvær med at skifte dit økseskaft.


Vedligeholdelse klargøring af en ny økse:

Nu står jeg med en ny økse, hvad så?

Måske er du alligevel ikke klar til at begynde at bruge den.

Hvorfor ikke?

Producenterne ved at deres økser ofte bliver efterladt i dårligt vejr, derfor forsøger de at forlænge øksen levetid.
Det gør de fx. ved at lakerer deres skafter, hvilket på ingen måde er at foretrække. Hvorfor gør de det, hvis det er så dårligt? spørger du sikkert.
De forsøger formentligt også at undgå rust, svamp og lign. under transport og opbevaring af økserne før salget.
Denne behandling af økserne giver dig imidlertid, et dårligt greb og sandsynligt vabler.


Brug og smid væk økser…

Mange personer vælger at smide en økse ud, hvis den har en skade, eller er rustet for meget. Efterfølgende køber de sig så en ny billig økse.
Dette er også en af grundene til at byggemarkeder og andre butikker ikke længere fører økseskafter. Der er ikke nogen der længere gider eller ved, hvordan man hænger / skafter en økse.
De smider den simplethen øksen ud og køber en ny.
Personer med denne tilgang oplever ofte, at en økse er et ikke effektivt redskab. Hvilket på ingen måde er sandt, de har simpelthen kun prøvet for dårlige økser :-)
Køber du en økse, så skal den være af en hvis kvalitet, vedligeholdes og passes på.

Skrap evt. Lak af skaftet med en zhieklinge, hvis ikke du er tryg med dette redskab, så brug sandpapir.
Herefter behandles skæftet gentagne gange med kogt lindolie, gerne indeholdende et sikkativ (tørremiddel/hærder).
Med denne slag olie sparrer du dig selv for, at skulle vente minimum 14 dage på, at dit økseskaft er tørret/hærdet.

God eller dårlig fabriks æg?
Din økse har ikke nødvendigvis en æg der er klar til at arbejde i træ med.
Flere producenter fremstiller deres økser med en meget grov og stump æg. Hvis ikke du vil bruge tid på at file æggen op til et godt resultat, så vælg en økse der er klar fra fabrikken!
Det anbefales på ingen måde, at du sætter din økse til elektriske maskiner som fx. Båndpudsere eller lignende.
Du kan på få sekunder få ødelagt hærdningen på din økse!

Du vil efterfølgende ikke kunne slibe øksen til et godt resultat, lige meget hvad du gør!
Hvis du er utålmodig eller ikke ønsker at bruge knofedtet, så sæt dig godt ind i tingene, før end du bruger elektriske hjælpemidler. Du kan som sagt miste både en god økse, men også dine sparepenge.


Omprofilering økse

Er der brug for at lave en mindre omprofillering, så brug en slibesten. Gør imidlertid dig selv den tjeneste at undersøge, hvad din slibesten kræver.
Skal du bruge vand eller olie på din stenen?
Nu kræver det øvelse og håndelag. Det kan helt klart anbefales at du øver dig på billig økse først.

Tegn evt. nogle hjælpestreger på øksehovedet med en tusch, så du har noget at gå efter, på den måde får du også øksen ens på begge sider.
Kør nu slibestenen i små cirkulære bevægelser fra hæl til tå på øksehovedet (den nederste del af æggen til den øverste).
For at tjekke hvor på æggen du sliber, kan du evt male æggen med tusch. Hav fokus på at æggen skal være ens pågå begge sider.

Hvis jeg skal fjerne meget materiale?
Hvis du vil fjerne betydelig mængde materiale fra dit øksehoved, for at få det ønskede resultat. Så skal du bruge en metalfil, eller en regulær øksefil.
Der vil efterfølgende være brug for også at bruge slibestenen, da filen har skabt små ridser. Din økse frembringer helt klart det bedste hug og slipper lettest træet igen, hvis æggen/fasen er blankpoleret.
Dette er specielt vigtigt hvis du laver fine brugsobjekter, da disse ridser kan ses på overfladen af det træ du har arbejdet på.
Det kan være en fordel at af-maske øksehovedet med kraftig tape eller lign. Så du undgår du ridser på resten af øksehovedet.
Spænd øksehovet op i en skruestik eller lign.
Pas på dig selv! Du har nu et skærende redskab stikkende frem imod dig. Brug evt. hansker!

Minimer ulykker med økser

Først og fremmest skal du ALTID sørge for at have et solidt funderet underlag når du flækker træ med økser. En træstub er klart det absolut bedste, for den flytter sig meget sjældent. Lægger du på knæ med let spredte ben og så langt fra stubben som muligt med dine knæ, så er du godt på vej.
Sker det at øksen den smutter, så vil den i de fleste tilfælde hukke ned i stubben og dermed ikke ramme dine ben. Lad vær med at bruge stammer der ligger frit som underlag. De har det med at flytte sig når du hugger, eller også så rutsjer de af og slå et smut ud til en af siderne. Retningen vil hvis du står op, være dine skinneben. Det har du ikke lyst til!

Afslutningsvis vil jeg ift. sikkerhed nævne at du aldrig nogensinde i en million år må bruge en økse EFTER mørkets frembrud. Det er hundrede procent no-go.


Sådan pakker du din økse til turen

Hvis øksen er med læderskede / ægbeskytter, hvilket anbefales, kan den pakkes ned i rygsækken. Sørg for at den pakkes så tæt ind på ryggen som muligt. Overvej om du vender hovedet op eller ned, alt efter øvrig vægtfordeling.
Centreres den vil du få en jævn vægtfordeling, modsat hvis du bærer den udenpå din rygsæk. Mange tasker har sidelommer og stropper, hvori eller på du kan fastmontere økser og andet grej. Vær opmærksom på om du modsvarer den vægt med andet grej i modsat side.
På moderne rygsække er der mange muligheder for at bære økser, forskellige spændestropper, besnøringer osv. giver mange muligheder.


Håndsmedede økser er de flotteste

Svenskere har i hundredevis af år produceret håndsmedede økser og det er de rigtig gode til. Når de laves i hånden af en gammel og erfaren smed, så får du en kvalitet og et udseende der ikke står lig noget andet.
Hånsmedet økser er ikke ens! overflade og tekstur kan varierer en del. Den enkelte håndsmedet økse er unik, det er en del af charmen. Du “fornemmer” den enkelte øksesmeds evner, arbejdsgang og præferencer når du står med øksen.
Alt dette betaler du selvfølgelig for, men du får også en økse du kan have og være glad for, for livet.
Køber du en af de billige økser i Jem og fix får du sjældent en ægbeskytter med, og den er også i så dårlig kvalitet, at du hurtigt får brug for en ny og bedre.

Kvalitetsøkser har næsten altid også kvalitets æg beskytter.


Kraftige læderskeder

Køber du en af de billige økser i et byggemarked får du sjældent en skede med. Det gør det besværligt at pakke og medbringe den på turen. For hvordan skal du have den med dig, hvis du hele tiden risikerer at skære dig? Det er stort set umuligt. Oveni hatten får du også nemt skåret hul i din taske, tøj og hvad du ellers medbringer.

Størstedelen af vores økser sælges med kraftige læderskeder der både beskytter dig og dit udstyr, når du er afsted. Det er virkelig (også) en ting du bør have med i overvejelserne.


Økser er bare fedt!

Økser i alle mulige afskygninger har været med til at drive menneskeheden frem, det er nemlig ikke mange år siden at diverse økser var en fast bestanddel i værktøjskassen hos tømrer hvor også mange af udformningerne springer ud fra som fx snedker økser, bredbil økser o.s.v
Det er bare en af de ting som bare gør økser vildt fascinerende.
Læs om øksens historie HER


Vores favorit økser

  • Ågelsjön mini håndøkse - en rigtig populær økse der virkelig fed til de små projekter, og er kan nemt haves med på turen.

  • Hult kløveøkse - en lækker håndsmedet sag, som gør det til en leg at lave brænde

  • Jagtøksen – Den er håndsmedet, smuk og har en rigtig god længde og størrelse i det hele taget.
  • Snedkerøksen – Genial til alt hvad der vedrører snittearbejde og så er den faktisk også ganske hæderlig til brænde.








Udsalgspris 749,00 kr Normalpris 1.199,00 kr Udsalg
Normalpris 899,00 kr Udsolgt
Normalpris 449,00 kr Udsolgt
Normalpris 589,00 kr Udsolgt
Normalpris 849,00 kr Udsolgt
Normalpris 449,00 kr Udsolgt
Udsalgspris 399,00 kr Normalpris 549,00 kr Udsalg
Normalpris 439,00 kr Udsolgt
Normalpris 499,00 kr Udsolgt
Normalpris 449,00 kr Udsolgt
Normalpris 639,00 kr Udsolgt
Normalpris 499,00 kr Udsolgt
Normalpris 129,00 kr Udsolgt
Normalpris 199,00 kr
Normalpris 199,00 kr
Normalpris 249,00 kr Udsolgt

Go to full site