Bæltetaske - Mil-tec
Småt og nyttigt grej lige ved hånden er noget vi godt kan lide hos survivalstore.
Det lød frækkere end det var ment, men vi beklager ikke.
Bæltetasken Mil-tec er en lille smart canvas bælte taske der kan holde dine bushcraft gizmos og gadgets tæt ved hånden.
Vi har alle en præference når det kommer til udstyr man bruger mest ved lejren eller i skoven, og det er altid rart at have det tæt på.
Bælte tasken ved hånden kan med fordel rumme, ildstålet, det lille stykke med fatwood, charcloth, madkniven, teskeen til kaffen, sysættet, eller hvis du er fra England så en lille tepose og en småkage.
Bæltetasken kan bruges til al slags kit, og med lidt finesse behøves den ikke kun at være monteret på bæltet. Tasken nyder altid godt af et ekstra rum, og vi kender det med outdoor udstyr. Det er som om det avler på sig selv, og man løber tør for plads i tasken inden man kan nå at sige femten fæle fabrikerede feathersticks i fyrskoven.
Så hvis du er til den lidt militære stil som anderkendte Mil-tec ligger for dagen, så er denne bælte taske i lækker canvas en dejlig tilføjelse til outdoor sættet.
Bæltetasken fås i oliven grøn og i sort.
Specifikationer: Bæltetaske - Mil-tec
Mål | 150 x 120 x 60 mm |
Materiale | 100 % canvas |