Bush Auger - Sådan bruger man et vridbor med dyveljern

Helt fra tidligste tider har mennesket altid haft brug for, at lave huller i træ og andre materialer. Selvom det kan virke som en simpel opgave, har det gennem historien ofte været forbundet med både besvær og opfindsomhed.

At lave huller kræver nemlig et særligt værktøj: boret.

Bush auger – eller mere traditionelt på dansk vridbor – er et simpelt, men kraftfuldt, værktøj til at bore huller i træ.

I denne version er værktøjet også udstyret med et dyveljern, som vi vender tilbage til senere.

De første bor var i virkeligheden blot en videreudvikling af sylen. Senere, da mennesket begyndte at arbejde med jern, blev nye typer bor udviklet – blandt andet skeboret.

Med disse kunne man bore større huller i træ og arbejde mere effektivt.

Senere kom snegleboret, som gjorde det muligt at bore mere præcise og ensartede huller. En vigtig detalje i denne udvikling var det lille forbor, der sidder yderst på spidsen.

Derfor er det også vigtigt at beskytte denne del af boret. Hvis forboret på din bush auger bliver beskadiget, vil boret ikke fungere optimalt.

Et godt råd er at sætte en korkprop eller en lille træklods på spidsen når det ikke bliver brugt. Mange vælger også at bruge eller lave en læderholder, som beskytter værktøjet.

Bush augeren adskiller sig fra traditionelle vridbor ved at være lavet i en kompakt rejseudgave.

De gamle vridbor var ofte lange og besværlige at transportere, men bushcraft-versionen er kort og nem at have med i rygsækken.

Det korte design betyder dog også, at der er nogle begrænsninger. Hvis du skal bore igennem meget tykke emner, kan boret ganske enkelt ikke nå hele vejen igennem.

Til gengæld er mulighederne mange.

Med et bush auger kan du blandt andet lave:

• Hylder

• Små møbler

• Stativer

• Taburetter og stole

• Arbejdsborde

• Knager og ophæng

I praksis er det næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Det smarte ved et bush auger er, at du ikke behøver et fast håndtag.

Du skal blot finde en pind eller gren, der passer i hullet på boret.

Det er en fordel, hvis pinden sidder nogenlunde i spænd – så undgår du, at den falder ud.

En længde på 20–30 cm fungerer typisk godt.

Når du begynder at bore med bush auger:

1. Start langsomt

2. Drej boret roligt rundt

3. Læg et moderat nedadgående tryk

4. Sørg for at holde boret lige – især i starten

Under arbejdet kan det ske, at håndtaget kommer i vejen for noget af dit tidligere arbejde. I de tilfælde kan du blot bruge en kortere pind som håndtag.

Boret arbejder bedst i friskt træ.

Hvis du oplever, at boret ikke vil længere ned i træet, kan du prøve at dreje det lidt baglæns. Det hjælper med at få spånerne op af hullet.

Nogle gange kan det også være nødvendigt at:

• tage boret helt op

• tømme hullet for spåner

• og derefter fortsætte boringen

I den modsatte ende af boret – der hvor håndtaget sættes i – sidder en skrå og let skarp åbning.

Det er dyveljernet.

Denne del af værktøjet bruges til at lave trædyvler.

En dyvel er i princippet bare et stykke rundstok, som bruges til samlinger i træ. Hvis du tænker på gamle bindingsværkshuse, er de træpinde, der holder samlingerne sammen, i virkeligheden bare store dyvler.

Dyveljernet bruges ved at slå det ned over en pind eller et stykke træ langs med træets årer.

Når træet presses igennem jernet, formes det til en rund dyvel.

Ikke alle træarter egner sig lige godt til dette. De bedste træsorter til dyvler er typisk dem, der:

• splitter eller flækker let

• har lange fibre

• og gerne må være relativt hårde

Det giver stærkere dyvler med bedre brudstyrke.

Et bush auger er et af de værktøjer, der virkelig åbner op for mulighederne i bushcraft.

Med ganske få redskaber kan du begynde at bygge:

• møbler

• stativer

• lejrudstyr

• eller andre praktiske konstruktioner i naturen.

Og netop derfor er vridboret blevet et fast værktøj i mange bushcrafteres rygsæk.

Når du bruger et bush auger, vil du hurtigt opdage, at forskellige træsorter opfører sig forskelligt. Generelt arbejder et bush auger bedst i friskt eller let fugtigt træ, da fibrene stadig er fleksible.

Træsorter som birk, gran og fyr er ofte nemme at arbejde med og findes mange steder i den danske natur. De er relativt bløde og giver derfor mindre modstand, når du borer.

Hårdere træsorter som eg eller bøg kan også bruges, men kræver ofte lidt mere kraft og tålmodighed. Til gengæld giver de meget stærke samlinger, hvilket kan være en fordel, hvis du bygger møbler eller konstruktioner, der skal holde længe.

Hvis du er i tvivl, kan du altid teste træet ved at lave et lille prøvehul. På den måde får du hurtigt en fornemmelse af, hvor hårdt træet er at arbejde i med dit bush auger.

Et godt bush auger kan holde i mange år, hvis du passer ordentligt på det.

Efter brug er det en god idé at tørre boret af, især hvis det har været brugt i fugtigt træ. Fugt og træsaft kan med tiden give rust eller gøre boret mindre effektivt.

Hvis boret bliver sløvt, kan det i nogle tilfælde slibes forsigtigt, men vær opmærksom på ikke at ændre formen på forboret i spidsen. Netop denne del er afgørende for, at boret kan trække sig selv ned i træet.

Mange bushcraftere opbevarer deres vridbor i en læderskede eller en lille værktøjspose, så spidsen ikke bliver beskadiget under transport.

Et bush auger er et enkelt, men utroligt alsidigt værktøj. Med det kan du hurtigt bore huller i træ og lave solide samlinger, som gør det muligt at bygge alt fra små stativer til taburetter og andre praktiske løsninger i lejren.

Med lidt øvelse bliver det hurtigt et værktøj, der åbner op for mange muligheder i naturen – og som nemt kan få en fast plads i rygsækken på din næste tur.