Hyldebær Saft Rom Toddy Forrådskammer

Hyldebær Saft og en Hyldebær Rom Toddy - Perfekt til efterår og vinter.

Hyldebær for mange måske af et af de mere undervurderede danske bær. Men tag ikke fejl, de er utroligt sunde (når de er tilberedt), de smager virkelig godt, og de er nemme at finde, også i større mængder.
Så der er ingen grund til at holde sig tilbage, det er bare at sanke løs, og fylde forrådskammeret op.

Hyld er en gammel velkendt lægeplante, som man kender den helt tilbage stenalderen (Ertebøllekulturen).
Ikke at man ved hvad de har brugt den til i stenalderen, men fra senere skriftelige kilder, som eksempelvis Hildegard von Bingen (1098-1179), ved man at de har anset hylden for en hellig plante, med sundsfremmende egenskaber. 

Hjemme hos os bruger vi stadig hylden som en del af vores 'husapotek', når efterårets snue melder sin ankomst, kommer hyldebærsaften på bordet. Ikke at vi har nogen lægefaglig viden om hyldens sundhedsfremmende egenskaber, men vi synes det hjælper, og det er godt nok til os :)

Vi elsker smagen af hyldebær saft og det gør vores børn også, det er nemt at finde hyldebær store mængder, det er sundt, det er gratis, så det er bare at komme igang.
Og er man ikke så meget til hyldebærsaft, så kan det også laves til en dejlig varme hyldebær toddy, den er altid en sikker vinder, både omkring bålet, eller bare hjemme i stuen.

Vigtigt når du anvender hyldebær i køkkenet

Det er vigtigt at du sørger for ar koge hyldebærerne godt igennem, minimum 20 minutter skal de have, da de ellers kan indeholde et giftstof der hedder cyanid/blåsyre, spis dem derfor aldrig rå, eller brug dem i smoothies eller lign. De SKAL varmes grundigt igennem!
Blade og stilke er også giftige, så de skal bare smides ud, eller på komposten.

Her får du en nem opskrift på hyldebærsaft

  • Til et kilo hyldebær bruges ½ liter vand og 2-3 æbler. 
  •  

  • Pr. liter siet saft bruges ca. 375 gram sukker og 2 spsk. citron eller limesaft. 
  •  

    1. Efter du har skyllet bærerne og frigjort dem fra stilke - Placér dem i en gryde med æblerne, som også er rensede og frigjort fra kernehuse. 
    2. Tilsæt herefter vand og kog blandingen langsomt igennem, indtil bærerne går i stykker. (Ca. 25 - 40 minutter)
    3. Sigt blandingen ved hjælp af en sigte eller et kælde, og lad det dryppe af. (Brug gerne et rent klæde i sigten, for at undgå meget små kerner og lign.)
    4. Vej den sigtede saft og udregn, hvor meget sukker og citron eller limesaft skal bruges til præcis denne portion. 
    5. Kog derefter saften op med rette mængde, og smag til. Nogle bær er mere sure end andre, så smag altid på det du laver, inden du hælder det på flaske.
    6. Hvis du ikke har planer om at drikke al saften med det samme, og gerne vil have den på flaske - husk da at steriliser flaskerne inden, så saften holder sig! 
      Du kan gøre det med atamon eller vodka, men vi plejer faktisk at henkoge det, selv om vi altid renser vores flasker grundigt med spiritus.

      Vi henkoger det i ovnen således:

      1. Saften hældes på rengjorte flasker (du skal IKKE fylde dem helt op), og flaskerne stilles på et fad, eller i en bradepande, uden at være lukket, der må altså ikke være prop eller lign på.
      2. Flaskerne med indhold stilles i en kold ovn, som du efterfølgende tænder på ca 150 grader.
      3. Derefter holder du øje med din hyldebær saft i ovnen.
      4. Når den begynder at boble/koge, tager du den forsigtigt ud, og sætter låg på flaskerne med det samme.

      På den måde kan de holde sig enormt længe, når de bare ikke bliver åbnet før de skal bruges. Opbevar hyldebærsaften mørkt og køligt.

     Hyldebær og Rom Toddy - Tip til voksne

    I stedet for blot at bruge hyldebærsaften i opblanding med vand, som man gør med al anden saft, prøv da at opvarm saften og tilføj smule rom, en skive appelsin eller kvæde, og kanel eller vanilje.
    Det smager dejligt af efterår, og varmer både krop og sjæl.

    Your text

    You can use this text to write about your brand.