Prangerpung læderpose Kaffe

Prangerpung eller Kaffepose i læder - Alle kan lave en!

Hvad er en prangerpung?
I dette tilfælde er en prangerpung en simpel læder opbevaringspose, som jeg synes er rigtig hyggelig at have med på friluftture.
Jeg har op til flere, en hvor jeg har kaffe med i, jeg har en til optændingsmateriale, i dette tilfælde fyrsvamp (amadou), en hvor jeg har små beholdere med krydderier og urter til når jeg laver mad, osv.
Der er helt sikkert noget, der er meget mere praktisk end en gammeldags læder prangerpung, men jeg synes de er hyggelige at have med, de er nemme at lave, og jeg nyder hver gang jeg tager den frem.
Det er utroligt nemt at lave din egen, jeg behøves ikke engang vise dig hvordan (det gør jeg nu alligevel for en sikkerhedsskyld), og det koster ikke en formue, til gengæld holder den i årevis.

Prangerpung læderpose Kaffe

I gamle dage var en pranger måske en man skulle være lidt varsom med, det var en handelsmand, med næse for en god handel.
Jeg forestiller mig at hans pung var stor og tung, hvis han ellers var en god pranger selvfølgelig 💰😉

I dag findes der selvfølgelig stadig 'prangere', vi kalder dem bare noget andet, og der er nok heller ikke mange, der bærer deres værdier i sådan en læderpose her.

Men når man er friluftmenneske, og måske oven i købet sætter pris på det lidt gammeldags grej som man selv kan lave, så er en prangerpung som denne ikke at kimse af.
Så når jeg drager ud i naturen, med mit hjemmelavede fyrsvamp optændingsmateriale på lommen, eller med nogle gode kaffebønner i posen, så føler jeg stadig at det er store værdier jeg bærer med mig i min læderpose.

Hvordan laver jeg min egen?

Det er meget enkelt - faktisk kan det nærmest ikke gå galt.

Du skal bruge følgende:

1 stykke læder i en ikke for kraftig kvalitet
1 meter lædersnor eller anden snøre - ca 1 meter - rundt at at foretrække.
1 perle, dem kan være i træ, sten, horn, ler, glas ect.
1 saks & en hultang.

Derudover har jeg behandlet læderet (på den udvendige side) med læderfedt, med en læderfedt som den du finder her.

Prangerpung læderpose Kaffe Læderfedt Quality Gold

Først og fremmest skal du have tegnet en stor cirkel på dit læder, den skal være minimum 30 cm i diameter, og gerne større.
Det nemmeste er at finde et stort kagefad eller en balje, og tegne uden om.
Jeg bruger kridt, da det er nemt at tørre væk igen.
Derefter klipper du din cirkel ud.
Den prangerpung jeg laver her, er ca 33 cm i diameter - det bliver en læderpose der ikke er voldsomt stor, den passer rigtig godt til kaffebønner.

Prangerpung læderpose Kaffe
Efter jeg har klippet læderet til, som jeg gerne vil have det, behandler jeg det med læderfedt på ydersiden.
Det er som sagt en læderpose vi gerne vil kunne tage med os i det fri, derfor er det godt at give den en god gang fedt.
Jeg giver den KUN på ydersiden, da jeg ikke vil have at f.eks. mine kaffebønner bliver kontermineret med indholdstoffer fra læderfedtet.

Prangerpung læderpose Kaffe Læderfedt Quality Gold
Det gør læderet lidt mørkere at se på, men jeg synes det er flot.

Prangerpung læderpose Kaffe Læderfedt Quality Gold
Dernæst skal du i gang med at lave huller i dit læder til snøren.
Du skal lave et LIGE antal huller, eksempelvis 16 som jeg har gjort her. 
De skal laves symmetrisk, og minimum 1 cm inde på læderet. 
Der skal ikke være alt for langt i mellem, ca 5 cm.
Det nemmeste er helt klart at bruge en hultang. Du kan få dem i de fleste byggemarkeder, og de koster typisk under 100 kr.

Prangerpung læderpose Kaffe læderfedt quality gold
Sidst med ikke mindst skal du trække snøren igennem.
De 2 løse ender skal vende ud af. 

Prangerpung læderpose Kaffe

Og så er der faktisk kun tilbage at rynke din læderpose sammen, og så har du din prangerpung. Nemt ik?

Jeg plejer at sætte en perle på snørerne, inden jeg binder en knude i enden. 
Om man synes at det pynter kan diskuteres, men det gør det nemmere at stramme læderposen sammen, når den skal lukkes.

Alt efter hvilket læder du bruger, kan det være en smule stift i starten, men jo mere du bruger dem, jo blødere bliver den.

Prangerpung læderpose Kaffe
Rigtig god fornøjelse med at lave din egen prangerpung, eller læderpose om du vil.
Det er et nemt lille hyggeligt projekt, og jeg håber at du som jeg, vil nyde at tage den med dig på tur 🏕

Mange venlige hilsener
Christence.

Survivalstore.dk

Har du en ide, tips, fifs eller tricks?

Så hører vi meget gerne fra dig 😊
Send mig endelig en mail på christence@survivalstore.dk
Viden er jo bedst når den deles 🤓

Your text

You can use this text to write about your brand.