Therm-a-Rest Saros -18

filler

Størrelse: Small
Pris:
1.969 kr

Beskrivelse

Therm-a-Rest - Saros -18

Fantastik sovepose - Kæmpe anbefaling her fra!

En sjælden gang imellem, møder vi et produkt der ikke bare lever op til det lovede, men også lige tager det et skridt videre.
Sådan et produkt har vi her, nemlig Saros -18 soveposen fra Therm-a-rest.

En fornøjelse at teste

Jeg testede Therm-a-rest Saros -18 for nylig, da vi havde udsigt til en nat med temperatur på  -12 grader. Men det viste sig at det skulle blive en del koldere, nemlig -17, altså lige på grænsen til hvad den på papiret kan klare.
Men helt ærligt; jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har haft så god en nats søvn i hård frost (danske forhold). 
En enkelt opvågning blev det til da temperaturen ramte de -17, og næsen stak lidt for langt ud, men Therm-a-rest Saros -18 holdte nemt hvad den lovede, komforten er nemlig absurd god!

God plads i Saros -18 soveposen fra Therm-a-Rest

Selvom det er en "mumie" sovepose så er der rigtig god skulderplads og en stor fod box, så man nemt kan trække benene op under sig, uden der opstår kuldebroer ved de "tomme lommer" .
Man sover bare meget bedre når man kan bevæge sig som man naturligt gør.
For at være helt ærlig, så glæder jeg mig til at have den med på næste vinter tur, det var virkelig en god oplevelse.
Selv om Therm-a-rest Saros -18 den ramte sit max på papiret, var jeg ikke i nærheden af at fryse, og det var uden noget bestemt undertøj, men med ganske almindeligt langt (slidt og gammelt) polyester undertøj.

Aftenen/ tidlig nat startede ud med -6 grader, men hen på de små timer, endte vi som sagt på -17. Der var ikke på noget tidspunkt jeg lagde mærke til store temperaturudsving udenfor.
Inde i soveposen var der lunt og godt, også ved fødderne.

Nu er foråret ikke slået helt igennem endnu, men så dette er en af de få soveposer der er ret god til at regulere/holde temperaturen, så jeg er sikker på at den sagtens kan bruges et godt stykke ind i foråret.

Features

En fed ting ved Saros -18  soveposen fra Therm-A-Rest, er at man spænde sit liggeunderlag fast til soveposen så man ikke glider af underlaget om natten når man vender sig.

Therm-a-rest Saros -18 soveposen kommer i en stor opbevarings pose, så fibrene ikke er komprimeret på forhånd.
Vi anbefaler altid at man lader sin sovepose hænge frit/ ukomprimeret når man ikke bruger den, da man får en sovepose der holder længere.

Der medfølger selvfølgelig en kompressions pose til når man skal have den med på tur.

Det var en konge nat! 
I min Saros, sammen med Therm-a-rest - Mondo King  eller et andet godt vinter underlag, tager man lige det hele til et helt andet niveau på sine vinter ture

Vinterture er bare altid helt specielle, og det er Therm-a-Rest Saros -18 også.

De bedste hilsner
Nicolai - Survivalstore.dk

Størrelser:  Therm-a-rest Saros -18

Small

Vægt - 1.96 kg
Længde indvendig - 168 cm
Bredde skulder indvendig - 73,5 cm

Regular
Vægt - 2,24 kg
Længde indvendig - 183 cm
Bredde skulder indvendig - 80 cm
Pak størrelse - 28 x 30 cm 

Large
Vægt - 2,37 kg
Længde indvendig - 198 cm
Bredde skulder indvendig - 84 cm
Pak størrelse - 28 x 30 cm


Specifikationer: Therm-a-Rest Saros -18

Komfort temperatur  -10
Komfort limit -18
Farve - Stargazer/ blå
Yder/ inder materiale - 20D Polyester
Fyld - eraLoft Polyester hollow fiber





Anbefalet til dig

Senest viste produkter