Beskrivelse
Optimus Svea 123 R - en legendarisk, robust og driftsikker benzinbrænder til outdoor aktiviteter.
Optimus Svea benzinbrænder er en legendarisk letvægtsbrænder som blev lanceret i 1918 og er en af de ældste og mest ikoniske brændere fra Optimus. Svea blev oprindeligt udviklet til bjergbestigere og ekspeditioner i barske forhold, hvor brænderens driftsikkerhed og simple opbygning blev værdsat for sin evne til at fungere under udfordrende forhold, hvor gasbrændere kan svigte.
Optimus Svea benzinbrænder er fremstillet i robust messing og tåler hårdhændet brug og ekstreme vejrforhold. Svea brænderen er simpel i sin opbygning, med indbygget brændstoftank, trinløs regulering af flammen og rensenål samt et låg med aftageligt håndtag, der kan bruges som en lille gryde.
Det lille stormkøkken er kompakt og vejer kun 550 g. Den er derfor nem at have med i oppakningen når turen går ud i det fri. Du kan bruge låget som krus / lille gryde, men kan også anvende andre typer passende outdoor-gryder og -pander på blusset.
Svea brænderen har en effekt på hele 1400 W og koger en liter vand på ca. 7 minutter.
Det kræver en smule øvelse at blive dus med brænderen, da brænderens rørsystem skal forvarmes for at skabe tilstrækkeligt tryk på brænderen. Først og fremmest er det vigtigt at placere Svea brænderen på en stabil og brandsikker flade. Forvarmning indebærer at hælde en lille mængde brændstof (rensebenzin eller sprit) i forvarmingsbakken og tænde det for at opvarme brændstoftanken og skabe det nødvendige tryk. Det er vigtigt at der er helt lukket for brændstoftilførslen fra tanken. Når flammen er næsten udbrændt lukker du ganske langsomt op for tilførslen af brændstof fra tanken. Du kan også lade flammen brænde ud og lukke lidt op for tilførslen af brændstof og tænde med lighter eller tændstikker. Flammen kan være lidt ujævn i starten, men vil hurtigt stabilisere sig, når brænderen når den rette temperatur. Brug ventilen til at justere flammen efter behov. OBS: Det er vigtigt ikke at fylde den integrerede brændstofbeholder helt op (fyldes 2/3 dele - giver ca. 50 minutters brændetid), der skal være plads til at skabe trykket inde i beholderen - og husk kun at bruge rensebenzin som brændstof.
Når du med lidt øvelse har styr på optændingen af Optimus Svea 123 R, har du det mest robuste og driftsikre udekøkken som kan bruges over alt!
Optimus svea specifikationer PDF
Brugermanual Optimus Svea PDF
Specifikationer for Optimus Svea 123 R benzin brænder:
Dimensioner: 10X13 cm
Brændstof: Rense benzin
Vægt: 550 g.
Effekt: 1400 W