Beskrivelse
Feuerhand Lanterne 276 Baby special - Olielampe til outdoor og friluftsliv.
Flagermuslygten fra Feuerhand er ultra populær hos rigtig mange mennesker, og den udmærker sig ved at være særligt ideel til alle former for friluftsaktiviteter. Lanternens robuste konstruktion og lette vægt gør at den er utroligt holdbar og nem at tage med på tur i det fri. Med Feuerhand lanternen kan du både skabe en hyggelig atmosfære i dit telt eller ved bålstedet eller finde vej i mørket med en sikker og stabil lyskilde.
Baby Special lanternen er en petroleumslampe, eller olielampe om man vil. Lampen har en lille tank i bunden, der fyldes med lampeolie eller petroleum. Indeni olielampen er der en væge, der er nedsænket i olien. Når vægen antændes med fx lighter eller tændstikker, dannes en flamme, som både lyser omgivelserne op og spreder varme. Vægen kan justeres op og ned, hvorved du kan ændre hvor stor flamme du ønsker i din lanterne. Flammen beskyttes af varmebestandigt glas, så du er sikker på at have lys selv i dårligt vejr.
Den originale Feuerhand Hurricane flagermuslygte er en sand klassiker, og er værdsat af mange outdoor- og friluftsentusiaster, da den er enormt robust og nem at have med pga det praktiske bærehåndtag og den ideelle størrelse. Feuerhand har fremstillet og udviklet den utroligt populære olielampe i mere end 100 år, og kvaliteten er ikke til at tage fejl af! Lampen er fremstillet i galvaniseret stål, og derefter pulverlakeret. Det gør flagermuslygten utroligt modstandsdygtig over for rust og slitage.
Du kan bruge denne olielampe både ude og indendørs, og den har en brændetid på ca 20 timer ved en opfyldning.
Farve: Zink, Oliven grøn, Rød, Blå og bronze.