Beskrivelse
Naturlommekalenderen 2025.
Den lille kalender der kan mere end blot at holde styr på dine aftaler.
Naturlommekalenderen har været min faste følgesvend i mange år, og er efter min mening et naturligt 'must have', hvis man elsker at følge med i dyre og plante liv i løbet af årets gang.
Først og fremme er det selvfølgelig en kalender, med ugedage og månedsopdeling. Men det stopper ikke der, i denne herlige kalender, følger der en masse spændende information med både for hver måned, men også for hver dag.
Der skrives eksempelvis om den 24. august
Troldflagermusen har travlt med at jage flyvende insekter. Den skal fedes op, inden den trækker sydpå for at overvintre.
Solen står op kl 05.59, og går ned 20.25, dagen er aftaget med 3 timer og 6 minutter.
Månen går ned kl 07.14 og kommer frem på himmelen igen kl. 20.41.
Om maj måned skrives der blandt andet (der er en hel side - dette er blot et kort udsnit);
Spurveuglen er Europas mindste ugle, kun lidt større end en gråspurv og dermed mindre end kirkeuglen. Med stor selvtillid - ligesom det lille rovdyr bruden - nedlægger den fugle på sin egen størrelse og gemmer dem i træerne til senere fortæring.
Den er altså spækket med spændende og brugbar information!
Du finder alt lige fra:
Stjernekort, astronomiske begreber, hvornår vi kan forvente meteor sværme.
Jagt & Jagttider, information om lyst og fritidsfiskeri.
Fortællinger om kirkeuglen, flagermus, kongeørnen ect.
Vindstyrketabel.
Post nr og byer i Danmark.
Hvad du skal gøre hvis du påkører et dyr, og hvem du skal kontakte.
Information om færdsel i de danske skove.
Listen er lang!
Jeg glæder mig hvert år til den udkommer - for den er et lille 'naturværk i sig selv', og efter min mening alle pengene værd.
Men skulle du først få den købt i Maj, så får du stadig fuld valuta for pengene, den kan nemlig så meget mere, end bare at holde styr på dine aftaler.
Sider: 304
Mål: 11 x 14,5 x 1,8 cm.
Vægt: 230 g.
Hardcover.
Forlaget skriver:
”Den blå med fuglen” – hele Danmarks Naturkalender: 304 sider med 365 blomstrende, kvidrende, kvækkende doser dansk natur, og rigt illustrerede artikler af danske forskere og naturvejledere. I år myldrer Naturlommekalenderens 365 dagstekster af blomster, sommerfugle, frøer, elge, dådyr, ugler, pindsvin, nordlys(!) og salamandere.
Årets artikler
Salamanderne – som behersker både vand og land, skifter ubesværet fra farver, rygkam og halebræmme til en diskret, tør landfase – har vi fået Henrik Bringsøe til at fortælle om. De skjuler sig så godt, at de fleste af os ikke får dem at se, men heldigvis har Henrik fantastiske billeder af dem. Vi bliver ved forvandlingens kunst – for den mestrer svampedyrene, så man tror, at det er løgn. Afmærk stedet, siger Bjørli Lehrmann, for i morgen eller allerede om nogle timer, ser den helt anderledes ud. Bjørli tager dig med gennem hele svampedyrets livsforløb ... og viser billeder af vidunderne! Så er du klar til sensommer- og efterårsskoven, hvor svampedyrenes magi på dødt ved står i fuldt flor.
Vidste du, at vore to allermindste mus, som kun de færreste har set, begge er nataktive og kan bruge halen, når de klatrer? At den ene af dem kan flette de smukkeste runde reder af græsstrå fæstnet til kornstrå, mens den balancerer oppe lige under aksene? Det var aldrig gået uden gribehalen. Thomas Bjørneboe fortæller om de skønne birkemus og dværgmus.
Et nyt projekt, som skal belyse udfordringerne hos ungfugle af stor hornugle, tog sin begyndelse i sommeren 2024, hvor tre unger blev GPS-mærket. Det fortæller Lars Bo Jacobsen om. Det vil senere blive muligt at følge uglerne på MoveBank.org – ligesom vi kender det fra de GPS-mærkede storke. Jesper Johannes Madsen og resten af teamet fra Ringmærkningsadministrationen har igen i år en samling spændende genfundshistorier, som viser, at fuglene forbinder os med selv de fjerneste egne. Nogle fugle imponerer ved at tilbagelægge tusindvis af kilometer hvert forår og efterår – og en kirkeugle kan imponere os ved blot at flytte 87 km væk.
Husk at tage kikkerten med ud, når du går tur, så du kan tjekke fugleringene og bidrage til fortællingen om trækfuglenes liv. Alle artikler er rigt illustrerede.
Kalenderen
Naturlommekalenderen har en hel uge pr. opslag, og hver måned indledes med en månedstekst og en tegning. Herefter følger en oversigtskalender for hele måneden, månedens stjernekort med ledsagende tekst af astronom Lars Petersen, samt vejrhistorikken for de seneste 5 år i den pågældende måned, skrevet af meteorolog Jesper Theilgaard. Lars Petersen har forsynet hver dag med tidspunkter for solens og månens opgang og nedgang. Han fortæller også, hvornår du skal kigge efter meteorsværmenes stjerneskud og årets sol- og måneformørkelser.
ALT DET ANDET DU FÅR MED
I Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner – f.eks. hvem du skal kontakte, hvis du påkører et dyr eller finder et skadet pindsvin. Bagest i kalenderen findes tabeller for chill-faktor, vindstyrke, en oversigt over værdier for mål og vægt, alle danske postnumre (incl. Grønland og Færøerne) samt sider til egne notater og telefonnumre.