Brændebærer i canvas - Cuma Gear


Pris:
Tilbuds pris195,00 kr

Beskrivelse

Cuma Gear Brændebærer – robust brændetaske i kraftig canvas, med holder til dine økser, og lomme til tændstål og handsker.

Der er noget helt særligt ved at samle brænde i skoven og tænde et bål på egen hånd. Men at slæbe brændet tilbage til lejrpladsen kan hurtigt blive en bøvlet omgang, hvis man ikke har det rette grej. Her gør Cuma Gear Brændebærerarbejdet både lettere og mere overskueligt – uanset om du skal bruge kvas og tørre pinde til dit wood stove eller større kævler til bålet.

Brændetasken er lavet i kraftig, slidstærk canvas, som både kan holde til skovbund, skarpe grene og tunge læs. Den åbne, fleksible konstruktion gør det nemt at læsse og bære brænde – uden at det vælter ud, som det ofte kan ske når man slæber brænde i armene.

Brændebærer taske med gennemtænkte detaljer

Med de lange, gennemgående bærestropper ligger brændebæreren godt i hånden og fordeler vægten ligeligt, så du ikke skal bruge unødig energi på det tunge læs. Tasken kan enten bæres i hånden eller svinges over skulderen – perfekt til både korte og længere ture fra skov til bålplads.

På den ene yderside finder du en praktisk åben lomme, hvor du kan opbevare småting som optændingsblokke, ildstål eller handsker. På modsatte side sidder to kraftige loops, som er perfekte til at fastgøre værktøj – f.eks. din økse, en lille sav eller andet bålgrej, du gerne vil have lige ved hånden.

Når tasken ikke er i brug, kan den foldes fladt sammen, så den fylder minimalt i oppakningen. Den er nem at have med, vejer næsten ingenting og er klar til brug, så snart du har behov for den.

Uundværligt grej ved din lejr og bålplads samt hjemme ved brændeovnen

Brændebæreren fra Cuma Gear er helt ideel til indsamling af brænde til bål i skoven. Derudover fungerer den også rigtig godt til organisering af brænde ved shelteret, til campingliv med familien, til brændeovnen hjemme eller i sommerhuset, eller når du bare vil holde dit brænde tørt og samlet under en presenning.

Specifikationer for Brændebærer i canvas fra Cuma Gear:

Mål: bredde: 42 cm, længde: 89 cm

Vægt: 300 g

Lukning: Åben konstruktion – let at pakke og bære

Ekstra funktioner:

  • 1 åben lomme til smågrej
  • 2 canvas-loops til fastgørelse af fx økse eller værktøj

Fragt pris estimat

100% sikker betaling

PayPal

Populære produkter

Senest viste