Beskrivelse
DD Organiser Bags opbevaringsposer og pakkeposer – Hold styr på dit outdoor udstyr, uden at miste overblikket
Når du er ude på tur – hvad enten det er vandring, bushcraft, camping eller bare en weekend i shelter – så er der én ting, der hurtigt kan blive frustrerende: rod i rygsækken. Sokker blandet med mad, beskidt tøj blandet med rent, eller småting der forsvinder helt ned i bunden. Med DD Organiser Bags får du en superenkel, men virkelig effektiv løsning på problemet.
Organiser bags-sættet består af 5 lette og holdbare opbevaringsposer, hver tydeligt mærket med formålet: én til mad, én til rent tøj, én til snavset tøj, én til affald – og en femte, som du selv bestemmer over. De hjælper dig med at holde orden, pakke systematisk og finde dit udstyr hurtigt, når du har brug for det. Kort sagt: de er en kæmpe hjælp til at holde orden og styr på dit grej i rygsækken.
Lav vægt, høj funktion – perfekt til friluftsliv og daglig brug
Alle poserne er lavet i PU-coatet ripstop nylon – et materiale, DD Hammocks bruger i deres SuperLight-serie, fx til SuperLight Tarps. Det betyder, at de er ultralette, meget slidstærke og vandafvisende. De vejer kun ca. 100 gram i alt og fylder minimalt, når de ikke er i brug. Det gør dem perfekte til både korte og længere ture, hvor du gerne vil spare på vægten, og samtidig have overblik over grejet i tasken.
Opbevaringsposerne er ikke fuldt vandtætte, som en drybag – men de holder nemt til let regn, fugtigt udstyr og en mudret teltbund, hvor de beskytter dit tøj og dit udstyr mod fugt.
De fem poser til opbevaring kommer i to størrelser: tre medium (37 × 29 cm) og to større (45 × 25 cm). Du får altså både plads til småting og større beklædningsdele. Opbevaringsposerne lukkes via snøreluk, så du hurtigt kan åbne og lukke dem – selv med kolde fingre. Hver pose har sit eget print: “Food”, “Clothing (clean)”, “Clothing (wash me)”, “Rubbish” og “Bag No. 5 – for whatever you want!” – en fin lille detalje, der faktisk betyder noget, når du står i en våd skov og skal finde netop dét, du mangler.
Organisering og opbevaring af dit tøj og udstyr overalt
Selvom disse poser er oplagte til brug i rygsækken eller i teltet, er de mindst lige så brugbare i hverdagen. Brug dem i bilen, i grejkassen, til legetøj, som pakkeposer i kufferten, til elektronik, kabler eller små værktøjer. De holder til det meste og gør det let at skifte mellem “tur” og “hverdag”. Det her er grejopbevaring for dig, der har ved, at orden gør det hele lettere og mere behageligt.
Specifikationer for DD Hammocks Organiser Bags opbevaringsposer, 5 stk:
- Indhold: 5 stk. opbevaringsposer
- Størrelser: 3 poser på 37 × 29 cm, 2 poser på 45 × 25 cm
- Materiale: PU-coated ripstop nylon
- Vægt: Ca. 100 gram samlet
- Lukning: Snøreluk
- Mærkning: “Food”, “Clothing (clean)”, “Clothing (wash me)”, “Rubbish”, “Bag No. 5”
- Vandafvisende, men ikke 100% vandtætte
- Farve: Olive green
- Inkluderer: Alt du ser – poserne leveres samlet i én enhed
Se mere om opbevaringsposerne i videoen herunder: