Beskrivelse
Tagtelt til Bil - Cuma Gear - Luksus Low Tail model - Velegnet til de fleste biltyper.
Tagtelt til din bil, oplagt til dig der sætter pris på komfort og høj kvalitet, til en god pris. Afhent dit tagtelt i dag på Sjælland.
Drømmer du om det frie liv, nætter under stjernerne, nye oplevelser, og friheden til at ændre kurs? Men vil du stadig ikke gå ned på komfort og hjemlighed? Så er du kommet til det helt rette sted.
Med et tagtelt på din bil, er du 10 skridt nærmere det frie liv, og ferien du ikke skal købe igen og igen hvert år. For med et telt på taget af din bil, kan I nemt drage ud i det fri, om det er på korte weekendture eller længere eventyr, og få både nye og velkendte oplevelser. Og du kan tilmed gøre det om og om igen, uden at skulle ud og lave en ny investering, og betale penge for en ny ferie.
Her hos Survivalstore har vi 2 modeller af tagtelte, begge med fokus på høj kvalitet og tidsløst design. Ikke nogle heftige modefarver, og store logoer, bare helt strømlinet, lækkert og enkelt.
Med Cuma Gears low tail luksus model, har vi taget nogle ekstra skridt, for at give dig endnu mere komfort, og lækkert design, men til samme pris for dig. Det har vi gjort af en enkelt grund; sådan vil vi gerne selv have det – mere for pengene.
Med Cuma Gear Luksus Low Tail model har vi opgraderet følgende, uden merpris for dig:
- Ekstra tyk madras, med tilhørende kondensmåtte under 7 cm + kondens måtte.
- Gasdæmpere (til når du åbner og lukker dit tagtelt) i rustfrit stål.
- Kompakt stige der nemt kan foldes ind eller ud, pulverlakeret i sort, så den matcher dit tagtelt.
- Ekstra stort sejl rundt om tagteltet, som skærmer mod sol og regn – selv når du ikke har lynet siderne til.
- Mulighed for at montere solcelle på tagteltet, så du kan lade dine devices op og holde maden kold.
- Isoleret i toppen/taget – beskytter både mod varme og kulde.
- Sko-lommer til at hænge på stigen – holder dine sko væk fra både jord og teltbund.
- 5 lommer + 1 gennemsigtig lomme til din iPad i teltets top – perfekt til film eller nyheder i teltet.
Tagteltet er virkelig nemt at slå ud. Når først det er monteret på bilen, er du klar til at hoppe under dynen på maks 15 minutter, når du slår lejr. En person kan nemt åbne teltet op og montere de ekstra stænger, der holder sejlet ude.
Tagteltet måler 139 cm i bredden inklusiv gasdæmpere og beslag, og 218 cm i længden inkl. hængsler for og bag. Tagteltet vejer 65 kg plus stige. De mål er vigtige at kende, når du skal sikre dig, at din bil er velegnet til brug med et tagtelt. Selv har vi brugt det på vores gamle Defender, men også på vores næsten lige så gamle Volvo V70 – det kan nemlig nemt monteres på flere forskellige biltyper. Tjek i din instruktionsbog, eller på car.info, for at finde specifikationerne for din bil.
Hvad betyder low tail?
Low tail henviser til højden i enden af tagteltet – altså dér du højst sandsynligt vil ligge med dine fødder. Vi har også en High End Deluxe model med high tail, som især er velegnet til høje mennesker og dem der gerne vil have ekstra plads. Du får lidt mere plads i fodenden grundet højden og dermed lidt længere liggemål, selv om de ydre mål på tagteltet er de samme.
Bemærk: Prisen er en afhentningspris her hos os ved Slagelse. En eventuel fragtpris vil afhænge af destination.
Specifikationer - Tagtelt - Luksus Low Tail model - Cuma Gear
- Bredde inklusiv diverse hængsler: 139 cm (uden beslag 131 cm)
- Længde inkl. diverse beslag: 218 cm (uden beslag 210,5 cm)
- Tykkelse uden monteringsskinne: 18,5 cm (uden monteringsskinne 16,5 cm)
- Vægt: 65 kg plus stige