Prepping - Hjemmeberedskab

Er du og din familie forberedt på at kunne klare jer uden hjælp ude fra, uden fx mad, vand og strøm, i kortere eller længere perioder, hvis det skulle blive nødvendigt?

Det kan være en god ide at have et hjemmeberedskab, i tilfælde af at du og din familie skulle komme til at stå overfor en uforudset hændelse der omfatter nedbrud eller begrænsninger af hvad der normalt er tilgængeligt, som fx vand og elektricitet.

En krisesituation kan variere betydeligt og omfatte en bred vifte af begivenheder eller forhold, der truer vores samfund og menneskers sikkerhed og normale hverdag. Nogle eksempler på krisesituationer kan fx være ekstreme vejrforhold, pandemi (eks. Covid-19), finansielle sammenbrud, forsyningsafbrydelse, sikkerhedstrusler, miljøkatastrofer, sociale eller politiske kriser.

Hjælp dig selv og din familie med at håndtere fx. strømafbrydelser eller mangel på fødevarer, ved at forberede (preppe) jer på bedst mulige måde.

"Prepping" er en forkortelse for "preparation" (forberedelse) og henviser til, at man forbereder sig på forskellige former for uforudsete begivenheder. Prepping indebærer typisk at man tager proaktive skridt for at sikre, at man selv og ens familie er i stand til at klare sig under forskellige scenarier.

En prepper forbereder sig på at kunne overleve, hvis samfundet "kollapser", og hverdagens fornødenheder ikke længere er tilgængelige. Hvad gør du fx hvis der ikke løber vand ud af vandhanen, eller der ikke er strøm i stikkontakten pga nedbrud i vand- og elværker? -Eller hvis det ikke er muligt at gå i supermarkedet og købe rugbrød og sæbe?

Et hjemmeberedskab kan bestå af mange forskellige tiltag, forholdsregler og foranstaltninger, som skal sikre jer, hvis det bliver nødvendigt.

Nogle eksempler på prepping / hjemmeberedskab:

Vand og fødevarer: Opbevar mad, vand (regn med 3 liter pr voksen pr. døgn) og andre forsyninger, hav evt et lager af frysetørret mad eller anden langtidsholdbar mad / dåsemad.

Førstehjælpskasse: Hav en førstehjælpskasse med grundlæggende medicinske forsyninger og redskaber til at behandle små skader eller sygdomme.

Overlevelsesfærdigheder:viden og færdigheder, der er relevante for overlevelse, som fx førstehjælp og madlavning uden strøm.

Andre ting der er godt at have til rådighed, hvis der opstår en krise:

  • Vanddunke og vandfiltre
  • Gasblus og gasflaske
  • Solcelleopladere, batterier og powerbanks
  • Lighter, tændstikker og ildtænder
  • Stearinlys og lommelygte
  • Varmt tøj
  • Tæpper, soveposer og liggeunderlag
  • Kontanter
  • Brændstof
  • Hygiejneartikler, bleer samt toiletpapir
  • Batteridrevet radio

Derudover kan du med fordel også have dine vigtigste papirer og dokumenter samlet fysisk et sted, eksempelvis forsikringspolicer, bankpapirer o.lign.

Lav også en pålidelig kommunikationsplan, med nødnumre og kontaktinformation på familiemedlemmer og naboer.

At have et godt hjemmeberedskab giver dig bedre muligheder for at tilpasse dig og din familie til at klare krisesituationer. Prepping indebærer fx at kunne evakuere sikkert, opretholde basale livsfunktioner samt sikre, at basale behov som mad og vand er opfyldt.

Det kan være fornuftigt at betragte prepping som en god foranstaltning til at kunne håndtere uforudsete situationer.

Føler du dig godt klædt på til at klare en krisesituation? - Hvis ikke, synes vi du skal tjekke Bushcraft Danmarks Kriseberedskabs Kursus , hvor du lærer ALT om prepping, hjemmeberedskab og hvad du ellers skal have af færdigheder for at du og din familie kan klare kortere eller længere perioder uden hjælp ude fra.

Normalpris 129,00 kr Udsolgt
Udsalgspris 10,00 kr Normalpris 25,00 kr Udsalg
Normalpris 339,00 kr Udsolgt
Normalpris 19,00 kr
Normalpris 29,00 kr
Normalpris 3.289,00 kr
Normalpris 2.419,00 kr
Normalpris 1.149,00 kr
Normalpris 169,00 kr Udsolgt
Normalpris 175,00 kr Udsolgt
Normalpris 499,00 kr Udsolgt
Normalpris 429,00 kr Udsolgt

Go to full site