En guide til at sanke forårets første grønne skud
Foråret begynder stille og roligt at pible frem i marts, og selvom naturen stadig ser lidt vintertræt ud, gemmer skovbunden og grøftekanterne allerede på lækre, spiselige planter. Hvis du elsker friluftsliv og bushcraft eller bare vil have en smagsprøve på den vilde natur, er det nu, du kan tage din sanke-kniv og drage ud på opdagelse - der er utroligt mange spændende planter og urter at sanke allerede i det tidlige forår.
Her får du en guide til nogle af de bedste planter, du kan sanke i marts – og hvordan du kan bruge dem i dit udeliv.
Hvad betyder det ‘at sanke’?
At sanke betyder at samle spiselige planter, bær, svampe eller andre naturlige ressourcer fra naturen. Det kan også omfatte at samle drivtømmer, sten, tang eller andre materialer, der kan bruges praktisk. Sankning har været en del af menneskets liv i årtusinder og var en essentiel del af overlevelsen, før landbruget blev udviklet.
I dag er sankning populært blandt friluftsentusiaster, bushcraftere, survivalfolk og dem, der ønsker at spise mere naturligt og bæredygtigt. Mange sanker for at supplere deres kost med friske, vilde råvarer, mens andre gør det for oplevelsens skyld – det kan være afslappende, lærerigt og en fantastisk måde at bruge tid i naturen.
Eksempler på sankning:
🍄 Svampejagt i skoven om efteråret
🌿 Indsamling af vilde urter som brændenælder, skovsyre og ramsløg
🍓 Plukning af bær som blåbær, hindbær eller havtorn
🌊 Samling af tang til madlavning eller gødning
🔥 Indsamling af tørrede grene og kogler til optænding af bål
Når du sanker, får du adgang til gratis og naturlige fødevarer direkte fra naturen. Det er en bæredygtig måde at skaffe mad på, mens du samtidig nyder tid i naturen. Sankning giver også mulighed for at eksperimentere med nye råvarer i køkkenet, og når du laver mad over bål i det fri. Vilde urter, svampe og bær kan give spændende smagsoplevelser og tilføre unikke nuancer til madlavningen.
Her får du en guide til, hvilke vilde planter du kan sanke i marts – perfekt til friluftsliv, bushcraft og survival:
1. Ramsløg (Allium ursinum) - den vilde pendant til hvidløg.
Ramsløg er en af de mest populære forårsurter, den er en ægte vild delikatesse og den begynder at titte frem i løbet af marts i skovbunden.
Hvor findes den? Skovbunden i løvskove, især i fugtige områder med skygge. Den trives i store kolonier, hvor den ofte dækker skovbunden med sine grønne blade.
Hvordan kender du den? Lange, lancetformede blade med en kraftig duft af hvidløg.
Sådan bruger du den: Ramsløg er perfekt i supper, pesto eller som krydderi til mad over bål.
Sanketip:
Brug en madkasse, sankepose eller stofpose til at opbevare ramsløgene og hvad du ellers sanker på din sanketur, så er de godt beskyttet og holder sig friske.
2. Skvalderkål (Aegopodium podagraria) - ukrudt med smag og næring.
Skvalderkål er en af de første planter, der spirer frem i det tidlige forår. Mange ser den som en irriterende ukrudtsplante i haven, men den er en fantastisk spiseplante med en mild smag af persille og selleri, som er spækket med næring og vitaminer, og kan bruges i salater, supper og som "erstatning" for spinat.
Hvor findes den? Haver, grøftekanter og skovbryn.
Hvordan kender du den? Trekoblede, lysegrønne blade – let at forveksle med andre planter, så vær sikker, før du spiser den!
Sådan bruger du den: Brug de unge skud i salater, omeletter eller som fyld i en wrap, når du laver mad i naturen.
Sanketip:
🔥 Mad over bål? Brug en støbejernspande til at lave en skvalderkål-omelet på bål!
3. Brændenælde (Urtica dioica) - vitaminbombe fra naturen.
De spæde skud af brændenælder er fulde af vitaminer og mineraler og kan bruges til te, suppe, stuvninger eller tørres til senere brug.
Brændenældeplanten er dækket af små, brændende nældehår fyldt med en blanding af histamin, myresyre og andre irriterende stoffer. Når hårene knækker ved berøring, frigives disse stoffer og kan forårsage en brændende, kløende fornemmelse på huden. Derfor er det en god ide at anvende handsker når du sanker brændenælde. Hvis du ikke har handsker, kan du også gribe nældebladene ved stilken og folde dem forsigtigt, så hårene ikke stikker.
Når de først er blancheret eller tørret, mister de deres brændende effekt.
Hvor findes den? Overalt! Langs stier, i haver og på åbne marker.
Hvordan kender du den? Mørkegrønne takkede blade – og selvfølgelig de velkendte brændhår!
Sådan bruger du den: Perfekt til suppe, te eller som spinat-erstatning i gryderetter.
4. Mælkebøtte (Taraxacum officinale) - hele planten kan spises.
De første blade af mælkebøtten begynder at dukke op i marts og er fantastiske i salater eller som grøntsagsfyld i retter. De har en let bitter smag, der minder om rucola, og er fyldt med vitaminer og mineraler.
Senere i løbet af foråret kommer de fine gule blomster på lange stilke.
Hele mælkebøtteplanten kan sankes og spises.
Hvor findes den? Overalt - Marker, enge, haver og i vejkanten.
Hvordan kender du den? De takkede blade, den gule blomst og den karakteristiske hvide mælkesaft.
Sådan bruger du den: De unge blade er lækre i salater, rødderne kan ristes og bruges som kaffeerstatning, og blomsterne kan laves til sirup.
Sanketip:
Mælkebøtten har lange rødder, brug en god kniv eller en feltskovl, til at grave dem op med.
5.Vejbred (Plantago major og Plantago lanceolata) – En overset, men nyttig sankeplante.
Vejbred er en af de mest almindelige vilde planter i Danmark, men den bliver ofte overset som spiseplante. Den er dog både næringsrig og alsidig i madlavning og har samtidig en lang historie som lægeplante.
Der findes flere arter af vejbred, men de to mest almindelige i Danmark er:
Lancetvejbred (Plantago lanceolata)
- Smalle, lancetformede blade med tydelige årer.
- Har en opret blomsterstængel med små brunlige blomster.
Almindelig vejbred (Plantago major)
- Bredere, runde blade med tydelige ribber.
- Har en høj blomsterstængel med små frøstande.
Hvor findes den? I græsplæner, på marker og langs stier.
Sådan bruger du den: Vejbred kan bruges både rå og tilberedt. De unge blade smager mildt og kan bruges i salater, wraps eller som grønt drys.De ældre blade kan hakkes fint og tilsættes supper, gryderetter eller stuvninger. Frøene kan tørres, males og bruges i brød eller som en næringsrig tilføjelse til havregrød. Både blade og frø kan bruges til te, som siges at have en beroligende effekt på luftvejene.
Sanketip: Brug vejbredblade som nød-"plastre", hvis du får en rift eller en brændenældeforbrænding på turen. De har en lindrende effekt, når de knuses og lægges på huden. Vejbred har antibakterielle egenskaber og kan bruges til at lindre insektbid og småsår.
6. Røllike (Achillea millefolium) – Naturens vilde krydderurt og lægeplante.
Røllike er en af naturens mest alsidige planter – den kan både bruges som krydderi, te og naturmedicin. Med sin krydrede duft og smag minder den lidt om timian og salvie, hvilket gør den perfekt i både madlavning og som en varm drik på sanketuren. I århundreder har røllike været brugt i folkemedicin til alt fra fordøjelsesproblemer til sårbehandling. Den indeholder bitterstoffer og æteriske olier, som kan have en beroligende og betændelseshæmmende effekt.
Hvor findes den? Enge, vejkanter, marker, overdrev og i skovbryn. Den elsker solrige, tørre områder og vokser ofte i større bestande.
Hvordan kender du den? Bladene er fjerformede, fintfligede og let hårede. De har en stærk aromatisk duft der minder om timian eller salvie, når de gnides mellem fingrene. Med små, hvide eller let lyserøde blomster, der vokser i tætte skærme.
Sådan bruger du den: Røllike er en stærk plante, så brug den med måde for at undgå en for dominerende smag. Tørrede blomster og blade kan bruges til en aromatisk urtete, der siges at have en beroligende effekt. De friske eller tørrede blade kan bruges i supper, gryderetter eller som drys på kød- og fiskeretter. Røllike er naturligt bitter, og kan bruges til at lave hjemmelavede snaps eller bittere, perfekt til en udendørs frokost. Lav en vild urtesmør med hakket røllike, smør og salt – perfekt til bålstegt brød eller kød.
7. Enebær (Juniperus communis) – Skovens aromatiske krydderi.
Enebær er et af de få vilde krydderier, du kan finde i den nordiske natur. De små, mørkeblå bær har en karakteristisk krydret og let harpiksagtig smag, der bruges i alt fra vildtretter til gin. Men vidste du, at både bær, nåle og kviste fra enebær kan bruges i madlavning?
Hvor findes den? Enebær vokser i tørre områder som heder, klitter, skovlysninger og overdrev. Den findes både som en lav busk og et lille træ. De modne, mørkeblå enebær kan sankes fra sensommer til vinter (september-marts). De grønne, umodne bær kan også bruges, men de har en skarpere smag.
Hvordan kender du den? Enebær har stive, spidse nåle. De har en lys stribe på oversiden. Selve bærrene er små, runde og blåsort, når de er modne. Umodne bær er grønne. Enebær er lavtvoksende og ofte uregelmæssigt formet med tynde, tornede grene. Enebær dufter og smager krydret og let bitter – kendt fra gin og vildtretter.
Sådan bruger du den: Enebær tilfører en dyb, aromatisk smag til mange retter. Knuste enebær er perfekte til marinader og gryderetter, og giver en krydret smag til kraftige supper og sovse. Hjemmelavet gin eller snaps får et aromatisk løft med enebær. Du kan også bruge enebærgrene til at ryge kød eller fisk for en lækker, krydret aroma!
8. Martsviol (Viola odorata) – Skovbundens duftende delikatesse.
Martsviol er en af forårets smukkeste og mest aromatiske vilde blomster. De små, violette blomster dufter sødt og kan bruges både i madlavning og naturmedicin. Både blomster, blade og rødder er spiselige og har en mild smag, der passer perfekt til desserter, salater og te.
Hvor findes den? Martsviol vokser i løvskove, haver, parker og langs skovstier. Den trives bedst i fugtig, næringsrig jord i halvskygge.
Hvordan kender du den? Små, violette blomster med fem kronblade og en karakteristisk, sød duft. Bladene er hjerteformede, lysegrønne og let krøllede langs kanten. Planten er lav og tæppedannende, ofte i små kolonier tæt ved jorden. Sød, blomsteragtig duft og mild, let krydret smag.
Sådan bruger du den: Sankede blade og blomster kan bruges i salater. De fine blomster kan bruges som pynt på kager, til urtete eller du kan lave en hjemmelavet viol-sirup, ved at koge blomsterne med citron og sukker, og bruge siruppen til bl.a. cocktails, saftevand eller pandekager.
9. Strandbede (Beta vulgaris ssp. maritima) – Vild nordisk spinat.
Strandbede er en af kystens skjulte delikatesser – en vild slægtning til bladbede og rødbede. Med sine saftige, let saltede blade er den en fantastisk ingrediens i madlavning og et oplagt alternativ til spinat. Den vokser vildt langs de danske kyster og er rig på vitaminer og mineraler. Planten er rig på C-vitamin, jern og antioxidanter. Den har traditionelt været brugt til at styrke immunforsvaret og forbedre fordøjelsen.
Hvor findes den? Strandbede findes langs kyster, strandenge og brakmarker. Den trives i sandet, saltpåvirket jord og vokser ofte i små kolonier. De spæde blade kan sankes fra tidligt forår til sent efterår. De ældre blade er mere seje, men stadig spiselige.
Hvordan kender du den? Bølgekantede, glatte og mørkegrønne blade der ligner spinat, men tykkere og mere saftige. Lav, rosetlignende plante, der kan blive op til 50 cm høj. Små, grønlig-purpur blomster i aksformede klaser om sommeren. Let saltet, mild og nøddeagtig smag – som en blanding af spinat og bladbede.
Sådan bruger du den: Strandbede er utrolig alsidig og kan bruges både rå og tilberedt. Brug de spæde blade rå – de smager friskt med en let saltet kant, kan erstatte spinat eller kål i supper, gryderetter og andre varme retter. Finthakket strandbede passer perfekt i eksempelvis omeletter. Hvis du hakker bladene og blander dem i brøddej, giver det en saltet, urteagtig smag. Prøv at dampe strandbede med lidt smør og hvidløg i en foliebakke – perfekt til fisk og skaldyr!
10. Strandkål (Crambe maritima) – Kystens vilde delikatesse.
Strandkål er en af de mest eftertragtede vilde spiseplanter langs de danske kyster. Med sine saftige blade, sprøde skud og spiselige blomster er den en sand gourmetplante, der minder om en blanding af kål og asparges. Den er rig på vitaminer og mineraler og har været en vigtig fødekilde i Norden gennem århundreder. Planten er rig på C-vitamin og har traditionelt været brugt til at styrke immunforsvaret. De bitre stoffer i bladene kan også stimulere fordøjelsen og hjælpe mod oppustethed.
Hvor findes den? Strandkål trives på stenede og sandede kyster langs hele Danmark. Den vokser ofte i klitter og på strandenge, hvor den tåler både salt og vind. De spæde skud dukker op i marts-april og er de mest delikate. Bladene kan sankes hele foråret og sommeren, mens blomsterne og frøene kan høstes senere på sæsonen.
Hvordan kender du den? Skuddene er små og lilla. Efterhånden bliver de til store, tykke, bølgede og blågrønne blade med en let vokset overflade. En kraftig, flerårig plante, der kan blive op til 60 cm høj. Små, hvide blomster i store skærme, der dufter mildt af honning (blomstrer i juni-juli). Smagen minder om mild kål med et let saltet strejf – de unge skud smager som en blanding af kål og asparges.
Sådan bruger du den: Strandkål kan bruges på mange måder – både rå og tilberedt. De spæde blade og blomster kan spises rå og har en mild, nøddeagtig smag. De unge skud minder om asparges, når de let steges i smør eller dampes. Sanket strandkål fungerer også som en velsmagende grøntsag i varme retter. De tykkere blade og skud får en lækker, sødlig smag, når de tilberedes over åben ild. Prøv fx at grille strandkålsskud med lidt citron og smør – simpelt, men fantastisk lækkert. Eller blanchér de unge skud kort og server dem med smør og salt – en nordisk pendant til hvide asparges!
Forårs-sankning: Tips til en vellykket sanke-tur:
Tag en god guide med – Sørg for, at du kan identificere de sankede planter korrekt.
Sank med respekt – Pluk kun det, du skal bruge, og efterlad nok til naturen, andre sankere og dyrene.
Vælg rene områder – Undgå at sanke tæt på trafikerede veje eller forurenede områder.
Brug sanserne – Lugte, smage og mærke på de planter du sanker, for at sikre dig, at de er spiselige.
Når du sanker, er det vigtigt at tjekke og være sikker på at du ikke tager fejl af planter og kommer til at sanke noget som kan være giftigt. Brug derfor gerne en app til at genkendelse af planter eller slå op i en bog, der kan hjælpe dig. Vi har flere gode sanke-bøger, fyldt med inspiration, der kan hjælpe dig i gang eller videre med sankning.
Marts er en fantastisk tid til at komme ud og begynde sæsonens første sanketure. Med disse spiselige planter i bagagen kan du lave lækre, vilde måltider og komme tættere på naturen.
Husk at overholde reglerne: I Danmark må du sanke til eget brug i offentlige skove og naturområder, men i private skove, skal du have ejerens tilladelse.
God fornøjelse med at sanke! 🌿
Udstyr til din sanketur:
Det kræver ikke meget udstyr og grej at sanke, uanset årstid. Med en skarp kniv og en stofpose eller madkasse når du langt. Når du sanker er det vigtigt at du genkender de planter og urter du samler, derfor kan det være en fornuftig foranstaltning at have en app tilgængelig på din telefon, eller en bog med, så du kan genkende de arter du sanker.