Sådan bruger man et kompas - en guide for begyndere

At kunne bruge et kompas er en grundlæggende, men ofte overset, færdighed som kan gøre hele forskellen, når du bevæger dig væk fra stierne når du er på opdagede i det fri. Hvad enten du er ny inden for friluftsliv, spejder, ny vandrer – eller bare nysgerrig – så er denne guide skabt til dig.

I en verden fyldt med GPS og smartphones kan det virke gammeldags at bruge et kompas, men det er stadig en af de mest pålidelige måder at finde vej på i naturen. Uanset om du planlægger en fjeldtur, en vandretur i skoven eller bare vil lære et klassisk spejdertrick, er det at kunne bruge et kompas en uvurderlig færdighed - og det er både sjovt og spændende at lære.

Ved første øjekast kan det måske virke teknisk, en smule kompliceret eller forbeholdt folk med særlig viden om navigation og orientering. Men i virkeligheden er kompasset et forholdsvis simpelt, men yderst effektivt redskab, som enhver kan lære at bruge. Det kræver blot en smule øvelse og forståelse, og så bliver det hurtigt en naturlig og tryg hjælp til at finde vej i naturen.

Et kompas kan give dig ro og sikkerhed, når du færdes i ukendte omgivelser, og det giver dig kontrol over retningen, uden at du behøver stole blindt på teknologi som GPS. Med kompasset i hånden kan du navigere på en måde, der er både præcis og pålidelig, og som gør dig mere bevidst om din placering i landskabet.

I denne guide vil du blive introduceret til, hvordan du aflæser og bruger det i samspil med et kort. Det hele bliver forklaret i et letforståeligt sprog, trin for trin, uden indviklede fagudtryk eller teknisk jargon, så du kan føle dig godt klædt på – uanset dit erfaringsniveau.

Lad os starte fra begyndelsen:

Det mest grundliggende vi kan sige om kompas og kort er, at den øverste del af kortet altid er nord, og at pilen på et kompas viser dig hvor nord og syd er.

Sådan virker det grundliggede, og vi prøver at fylde lidt ekstra info på her.

Brug af et gammeldags kompas er faldet i baggrunden, efter at smartphones/smartwatches og GPS navigationsenheder er blevet allemandseje.

Der er dog noget fantastisk over det manuelle kompas, som ikke kan løbe tør for strøm.

Når du bruger et kompas til at finde vej, stiller det løbende krav til din opmærksomhed og tilstedeværelse i omgivelserne. Du skal hele tiden være vågen og bevidst om, hvor du befinder dig i landskabet, hvilke pejlemærker du ser, og hvordan de stemmer overens med det, du ser på kortet. Det kræver, at du aktivt følger med og forholder dig til terrænet, så du ikke mister orienteringen eller bevæger dig i en forkert retning.

I takt med at du bevæger dig gennem landskabet, bliver du nødt til konstant at vurdere din position og sikre, at du holder den rette kurs. Denne løbende bevidsthed betyder, at du hele tiden lærer noget om naturen og de omgivelser, du færdes i – noget du let kan gå glip af, hvis du i stedet blot følger en rute på en håndholdt GPS uden at tænke nærmere over det.

Brugen af kompas fremmer altså en aktiv og undersøgende tilgang til navigation, hvor du opbygger en naturlig forståelse af omgivelserne. Det skaber et samspil mellem dig og naturen, fordi du ikke bare bliver ført rundt, men selv er ansvarlig for at finde vej – og det styrker din evne til at læse landskabet og tænke i sammenhænge.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at du medbringer det sammen med en håndholdt GPS. Hvis du fx. skal rejse på meget øde steder, kan dette helt klart anbefales af sikkerhedshensyn.

Lad komme igang.

1: Hvilken type kompas skal jeg købe?

Først og fremmest behøver det ikke at være så forfærdeligt dyrt, for at være noget værd. Det er faktisk muligt at købe udmærkede kompasser til under 200 kr. når der er tilbud.

Der findes i almindelig navigations-øjemed, to typer som er interessant. Det almindelige og nok mest velkendte pladekompas, og så spejlkompaset. 

Kort sagt kan vi sige at pladekompasset er et mere slankt kompas, som er enkelt at bruge i alle typer terræn. 

Spejlkompasset kommer specielt til sin ret i det åbne terræn, hvor det giver mulighed for nogle meget præcise pejlinger.

Ligeledes har det også den fordel, at spejlet kan bruges til andre opgaver. Det kunne fx. være til signalering, hygiejne eller hvis du skulle have fået noget i øjet. 

Et standardkompas er som regel ikke nogen stor investering rent økonomisk – faktisk er de fleste gode kompasser forholdsvis billige i anskaffelse. Netop derfor er det heller ikke på dette punkt, du bør forsøge at spare penge. 

Det kan virke fristende at vælge den absolut billigste model, især hvis du er nybegynder, men det kan hurtigt vise sig at være en dårlig beslutning. Markedet bugner nemlig med kompasser, der er lavet i dårlig kvalitet – ofte med upræcis nål, svagt materiale eller dårligt afstemte skalaer. Disse modeller kan være svære at aflæse, upålidelige i brug og i værste fald direkte misvisende. Det kan gøre det vanskeligt at lære at bruge kompasset korrekt og endda føre til fejl i navigationen. Derfor er det en god idé at være kritisk og vælge et kompas, der er anerkendt for sin præcision og holdbarhed – også selvom det koster en smule mere.

Hvis du står over for at købe dit allerførste kompas, er det en god idé at holde sig fra de mere avancerede militærkompasser, som ofte er udstyret med sigtekorn og et tungt aluminiumshus. De kan se imponerende og robuste ud, men de er typisk designet til specifikke formål og situationer, som de færreste har brug for i almindelig friluftsnavigation. Start i stedet med en enkel, brugervenlig model – og hvis du senere får behov for noget mere avanceret, kan du altid opgradere.

Hvilket skal jeg vælge?
Er du nybegynder, er et klassisk pladekompas helt fint - det er helt ideelt, faktisk. Det er nemt at lære, og du kan bruge det til næsten alt. Hvis du senere skal ud på mere avancerede ture i fjeld eller ødemark, kan du opgradere til et spejlkompas – men det er absolut ikke et must fra start.

Hvordan fungerer kompasset egentlig?

Det virker, fordi jordkloden fungerer som en kæmpe magnet. Den lille magnetnål i kompasset tiltrækkes af Jordens magnetfelt og retter sig mod magnetisk nord. Den bliver påvirket af andre metaller og magneter, så derfor skal du holde det væk fra mobiltelefoner, metalgenstande og strømførende ledninger, når du bruger det, da det ellers kan lede dig i den forkerte retning.

Hvad gør et godt kompas? Her er noget du kan kigge efter:

1. Marchpil – Den røde pil på kompaspladen, som peger i den retning du skal gå.

2. Nordpil (fast pil) – Den roterbare pil i kompasset, som viser nord.

3. Aflæsningsmærke/streg – Det sted på kompasset, hvor du aflæser pejlingen i grader.

4. Kompasmeridianer – De linjer inde i kompasset (inden i kapslen), som bruges til at justere med kortets nord.

5. Hjælpelinjer – De linjer på pladen, som bruges til at lægge kompasset parallelt med kortets linjer.

I starten bør du ikke have et for lille kompas.  Det er en fordel at du kan finde ruter på kortet med kompasset, uden at skulle gøre brug af en linial ved siden af.

Det skal være let at aflæse. Det vil sige at der skal være en streg, der gør at du præcist kan aflæse en grad i "kompashuset".

Det kan være en fordel at have et forstørrelsesglas/lup i selve kompasset, da nogle symboler på et kort kan være temmelig små.

Ligeledes bør der være det mest anvendte målelinjer (størrelsesforhold) 1:25.000 og 1:50.000. Som minimum bør der også være et centimetermål.

Hvis du skal navigere om natten, så er det fordel at de vigtigste dele af kompasset er selvlysende.

Hvordan bruger jeg kompasset?

Du kan naturligvis bruge det uden et kort. Det vil være en "grov-orientering", altså at du er på vej i den overordnede rigtige retning.

Det kunne være at du kender den retning du skal gå, for at ramme et overordnet sted i landskabet. Eller at du på et tidspunkt har haft frit udsyn til et specifikt punkt i landskabet. Her hjælper kompasset dig med ikke at falde ud af kurs.

Det kunne være at du står på et højt punkt, du kan se et sted langt væk som du gerne vil hen til. Du skal måske passere bakker og skov, for at komme derhen. Der er mulighed for at du går i ring under vejs, eller at du ender med at passere dit mål uden at opdage det. I sådan et tilfælde kan du tage en kompas-pejling og følge pejlingen, for at gå direkte imod målet.

Der hvor kompasset dog virkelig kommer til sin ret, er dog i samspil med et godt kort.

Her vil dets fulde potentiale virkelig komme til sin ret.

Navigation i det fri – det klassiske makkerpar: kort og kompas

Når du bevæger dig ud i naturen – hvad enten det er på vandretur, orienteringsløb eller en spejderweekend – er det vigtigt at kunne finde vej uden at være afhængig af mobiltelefonen. GPS og apps er smarte, men de kan løbe tør for strøm eller miste signal. Her kommer de gamle klassikere ind: kort og kompas.

Et topografisk kort giver dig et detaljeret overblik over landskabet – bakker, stier, søer, højdekurver og meget mere. Kompasset hjælper dig med at orientere kortet og finde retningen, så du kan bevæge dig sikkert og målrettet fra punkt A til punkt B.

Når du kombinerer de to, har du alt, hvad du behøver for at planlægge ruten, justere undervejs og finde tilbage, selv når stien forsvinder. Det kræver lidt øvelse, men med de rette teknikker bliver du hurtigt fortrolig med navigation i det fri.

Det første du skal gøre er at skaffe dig et godt kort over det område du skal vandre i.

Et vandrekort bør ikke have et størrelsesforhold der er større end 1:100.000.

Det vil sige at 1 cm. på kortet er lig med 100,000 cm. /1000 meter eller 1 km.

Kort med størrelsesforhold større end det bliver til "færdselskort", dvs. kort der bruges til færdsel i bil. Der mangler simpelthen detaljer på kortet.

Kig altid godt på dit kort inden du tager af sted! 

Lig mærke til genkendelige elementer i landskabet .

Det kunne være vandløb, klipper, eller elkabler.

Brug disse når du navigerer i det virkelige landskab. De fortæller dig om du er gået for langt (ude af kurs) eller om du er hvor du skal være.

Brug tid på at studere signaturforklaringen på kortet, hvordan er forskellige ting markeret på kortet?

Ligeledes højdekurver.  

Det er de brune linjer der ligger mere eller mindre tæt på hinanden. De steder hvor disse linjer er meget tættet, der er landskaber meget stejlt stigende. Dette kan bruge i din planlægning, hvis en bakke/fjeld er kraftigt stigende, så skal du måske være en anden og længere rute?

De steder hvor de brune ringe ender i en cirkel, er toppen af landskabet. 

Kortet er også delt op et med et kordinatsystem, det er de strejer du ser ud over hele kortet. De danner en hel masse firkanter. De viser "Netnord" med deres nord/syd medianer og øst/vest medianer.  Dem skal du bruge.

Alt efter hvor henne i verdenen du befinder dig kan der være mere eller mindre "misvisning" på dit kort/kompas. Du skal du på et tidspunkt lære at kende forskel på. Det kaldes: "Sand nord" / "magnetisk nord" / "netnord", men det vil vi kigge på i et senere opslag, for ikke at gøre dette for kompliceret.

Her starter vi fra begyndelsen.

Placer kortet fladt foran dig. 

Find det sted på kortet du rejser fra (punkt A i bunden af billedet).  

Punkt B er det sted som du vil gå til.  

Lig nu siden af kompasset imellem disse to punkter.  Din Marchpil skal pege imod din destination. (punkt B).

Tegn evt. streg på kortet, her kan du tilføje den beregnede rejsetid, antal km. eller anden vigtig info. 

Nu drejes kompashuset så kompasmeridian-linjerne ligger paralelt med Netnord på kortet. De opadgående linjer der findes over hele kortet.  

Nu kender du sådan set din kurs, men det kan for nogle være en fordel at "nordvende kortet". 

Det vil sige at du vender kortet, så det passer med dit omkringværende landskab. Sagt på en anden måde:

...det du ser på kortet, er også er det er der lige foran dig i landskabet, når du kigger op.

Drej hele kortet foran dig, så kompas og det hele følger med.

Drej det til den røde del af kompasnålen ligger inde i de røde linjer! Nu vender dit kompas og kort imod nord. 

Nu holdes kompasset imellem livshøjde og brysthøjde.

Den røde del af kompasnålen skal ind imellem de to røde streger. Drej hele kroppen om dig selv, ind til nålen lander hvor den skal. Her skal nålen være hver gang du skal finde din retning.  

Du skal nu følge din march pil. Det er den pil der findes forest på kompasset.  

Kig ofte på dit kompas og kort, kommer du ud af kurs?

Støder du på de rigtige konturer i terrænet? Dette er vigtigt for ikke at gå for langt.

Nu er du igang med at navigere... herligt - og god fornøjelse! 

💡 Et hurtigt trick til at orientere kortet

Læg kompasset på kortet, så det flugter med kortets nord-syd-linjer. Drej kompasnålen, indtil den røde ende (nord) peger mod kompasmeridianernes nord på kortet. Voilà! Nu er dit kort orienteret rigtigt i forhold til terrænet – og du kan begynde at navigere som en pro.

Ved et senere blogpost om brug af kompas vil vi gå endnu mere i dybden med brugen af kompas. Her vil vi blandt andet kigge nærmere på:

Deklination, Magnetisk Nord vs. Geografisk Nord, hvordan virker et kompas, forskellige kompastyper, alternative navigationsmetoder og meget mere - så glæd dig!

Skriv dig evt op til at modtage vores nyhedsbrev - her får du beskeder når der kommer nye, spændende blogopslag om alverdens emner inden for bushcraft og friluftsliv, hvis vi har skarpe tilbud på grej og outdoorudstyr samt meget andet spændene - og vi lover du bliver ikke bombarderet med mails.

At lære at bruge et kompas behøver hverken være svært eller kedeligt – det handler bare om at kende de grundlæggende principper og øve sig lidt i praksis. Når først du har styr på, hvordan du finder nord, aflæser pejlinger og bruger det sammen med et kort, har du et stærkt redskab i hånden, der kan guide dig sikkert gennem naturen – også når teknologien svigter.

Så næste gang du pakker rygsækken til tur, så tag kompasset og et kort med. Det fylder ikke meget, men kan vise sig at være guld værd.

Til sidst får du lige nogle gode tips, som kan hjælpe dig når du skal navigere:

1: Øv dig i rolige omgivelser først

Inden du kaster dig ud i vildmarken, så øv dig derhjemme, i haven eller i en park. Læg et kort ud på et bord, stil kompasset ovenpå, og prøv at følge instruktionerne. Det er meget lettere at lære uden pres – og uden myg i øret!

2: Husk at holde kompasset vandret - super vigtigt!

Et simpelt, men ofte glemt råd: Hvis du vipper kompasset, kan nålen sætte sig fast – og så viser det pludselig ikke rigtigt. Hold det plant og i ro, når du aflæser retningen.

3: Undgå metal og magneter!

Kompasser og metal er ikke gode venner. Hvis du står tæt på en mobiltelefon, bil, højspændingsledninger eller endda en stor lynlås i din jakke, kan det forstyrre nålen. Gå lidt væk og prøv igen, hvis noget virker forkert.

4: Kompas og kort skal samarbejde

Et kompas er ikke meget værd uden et kort – og omvendt. Kompasset hjælper dig med retningen, men det er kortet, der fortæller dig, hvor du er, og hvor du vil hen. Brug dem sammen som et team.

Typiske begynderfejl – og hvordan du undgår dem

• Glemmer at holde kompasset vandret → Nålen bliver ustabil

• Bliver forvirret over nordpilen og marchpilen → Husk: marchpilen viser, hvor du går, nordpilen skal matche med nord

• Lægger kortet uden at orientere det → Altid orienter kortet mod nord først – ellers bliver det hele vendt forkert

• Tager pejling uden at kende destinationen → Kend hvor du vil hen, før du begynder at tage retning

Hvad skal du have med udover kompasset?

Et kompas gør ikke meget alene – det fungerer bedst sammen med et godt topografisk kort over området. Derudover kan det være praktisk at have (ikke nødvendigt - vælg selv hvad der giver mening for dig):

• Gennemsigtig kortmappe / plastlomme
  Beskytter dit kort mod regn, snavs og slid. Bonus: Du kan bruge whiteboardtusser på den til at markere ruten midlertidigt.

• Blyant og viskelæder

  Til at markere pejlinger, punkter og noter direkte på kortet – eller i en lille notesbog. Let at fjerne og justere.

• Ekstra kort eller udprint af området

  Hvis du kun har ét kort og mister det, sidder du i saksen. Med en ekstra kopi, fx i miniformat, har du en backup.

• Lineal / afstandsmåler

  Nogle basepladekompasser har måleskala indbygget, men en separat lineal eller en “distance tool” kan hjælpe med at måle afstand mere præcist.

• Fingerhandsker (uden fingre)

  Hvis det er koldt, og du skal kunne dreje kompas og skrive noter, er det superpraktisk at kunne bruge hænderne uden at fryse.

• Pandelampe

  Hvis du ender med at navigere i tusmørke eller mørke, er en pandelampe uundværlig – og giver dig hænderne fri til kort og kompas.

• Magnetisk afskærmning / lille stofpose

  En lille pose til at beskytte dit kompas mod at ligge op ad mobilen, powerbanks, nøgler osv. i tasken.

• Backup-kompas

  Et lille knapkompas kan være en billig og let backup, hvis dit primære skulle gå i stykker eller blive væk.

• Vejrbestandig notesbog

  Bruges til at skrive koordinater, afstande, observationer eller huskeregler. Vælg en vandfast version, hvis du er ude i alt slags vejr.

• Snacks og vand

  Ikke teknisk navigation… men lavt blodsukker og dehydreret hjerne = dårlige beslutninger. Hold energien oppe = hold orienteringen!

Tak for denne gang og god tur ud i det fri.

💡 Ekstra tip:

Tegn i naturen der kan hjælpe dig med retningen

Selv uden kompas kan du nogle gange aflæse naturen.

• Mos vokser ofte på nordsiden af træer (men ikke altid – det afhænger af fugt og skygge)

• Solen står op i øst og går ned i vest – brug den som en grov retningsgiver

• Myretuer ligger ofte syd for træstammer, hvor der er mere sol

Men husk: disse metoder er ikke 100 % præcise, men kan være en god hjælp.