Bushcraft - Hvad er det?
Bushcraft er noget, som vi hører mere og mere om. Det kan dog være forvirrende at forstå, hvad bushcraft præcist handler om, da ordet bliver brugt i mange forskellige sammenhæng. Denne artikel vil give dig et indblik i, hvad bushcraft er og hvad dette engelske begreb dækker over. Yderligere vil artiklen kort berøre historien om bushcraft, hvordan begrebet har udviklet sig i vores samfund gennem tiden og understrege, hvilke færdigheder og evner en person bør besidde, for at beherske bushcraft kunsten til fulde.
Ordet bushcraft
Ordet “bushcraft” stammer oprindeligt fra det engelske sprog. Det er to ord, som er sammensat og semantisk oversat til dansk betyder de “krat”/”vildmark” og “håndværk”. Når man først hører ordet “bushcraft”, og kender det engelske sprog, tænker man derfor hurtigt at bushcraft henviser til kunsten at lave håndværk ud af elementer, som er fundet i “krattet” eller generelt i “vildmarken”. Dog dækker betydningen bushcraft over en hel del mere end blot denne slags håndværk.
Faktisk henviser begrebet “bushcraft” efterhånden til et helt område af færdigheder, som tilsammen giver en person evnen til at leve i naturen og af naturen. Det er samtidigt ikke nok blot at overleve på må og få - vedkommende bør være i stand til at kunne opbygge sig et bæredygtigt liv uden hjælp fra moderne og overflødige redskaber. Bushcraft handler om kun at medbringe det essentielle, og være i stand til at nyde det primitive friluftsliv, samt at få dækket sine behov.
Hvis man behersker “bushcraft”, handler det det derfor ikke om blot at kunne kreere håndværk af naturens elementer, men at man derimod er i stand til at kunne leve af naturen. Du skal ikke blot overleve men trives, og det er tit og ofte en livslang uddannelse, idet det kræver uendeligt meget for virkelig at kunne mestre bushcraft kunsten.
Historien om bushcraft
Idéen bag bushcraft har eksisteret i vores verden længere end vi aner, da det var sådan vi levede før civilisationen, som vi kender den, var opfundet. Dog kan det dateres, hvornår vi begyndte at bruge dette begreb, hvornår og hvordan det ligeledes blev populært i blandt os.
Et af de første gange, begrebet bushcraft blev brugt, var i Ernest Favencs bog fra 1888: The history of Australian Exploration from 1788 to 1888. Det mere moderne fænomen bushcraft begyndte dog med Richard Harry Graves, som etablerede Australian Jungle Rescue Detachment tilbage under 2. verdenskrig. Derefter underviste han i bushcraft og skrev en bog kaldet Australian Bushcraft: A Guide to Survival and Camping. Opmærksomheden omkring begrebet bushcraft steg derefter og blev efterhånden verdenskendt. Populariteten af bushcraft er steget kraftigt i takt med diverse tv-programmer, som vi herhjemme i Danmark kender som Alene i Vildmarken.
Bushcraft-færdigheder
For at beherske bushcraft, er det ikke nok blot at kunne genkende spiselige planter og være i stand til at bygge sig et shelter. Du må beherske et helt sæt af færdigheder, idet viden om en enkelt outdoor aktivitet ikke er lig med bushcraft. Specielt færdigheder inden for shelter konstruktion, bål opbygning, anskaffelse af mad og vand samt evnen til at navigere uden GPS er ofte set som egenskaber, en sand bushcraft entusiast må besidde.
Shelter
For virkelig at beherske bushcraft er det ikke nok blot at bygge et shelter, som kan give dig ly for vinden og vejret for en kort stund. Et sandt bushcraft-shelter kan holde til al slags vejr, og det bør kunne forsyne dig med læ i lang tid fremover. Du bør ligeledes være i stand til at kunne lokalisere det bedste sted for dit shelter og samtidig, bør du kunne forudsige og være beredt på, hvordan vejret kan skifte og hvad dit shelter i den sammenhæng kan få brug for. Joshua Enyart nævner i sin bog fra 2021, Surviving the Wild: Essential Bushcraft and First Aid Skills for Surviving the Great Outdoors, de 5 W’er. Disse 5 W’er er en hjælp til bushcrafters, så de kan huske på, hvilke elementer vigtige at prioritere, når der bygges shelters.
De 5 W’er:
- Wood = Muligheden for at anskaffe træ til både at bygge shelter, men også i forhold til vedligeholdelse af bål mv.
- Water = Områdets evne til at forsyne vedkommende med drikkevand både nu og fremadrettet
- Weather = Vejret bør have indflydelse på shelteret, dets konstruktion og placering
- Widowmakers = Området bør undersøges og ryddes for døde træer (widowmakere), som pludselig kan falde over dig og din camp
- Willies = Undersøg hvilke insekter mv. opholder sig i området. Det bør eventuelt have indflydelse på shelterets konstruktion alt afhængig af, hvor i verden du vil bygge
Et shelter kan se ud på vidt forskellige måder, og der er ikke ét enkelt, som nødvendigvis er bedst egnet til bushcraft, da det afhænger af, hvilket terræn vedkommende befinder sig i. Richard Harry Graves, som skrev bogen Australian Bushcraft: A Guide to Survival and Camping, beskriver i detaljer, hvordan du kan lave både hasty, semi-permanent og permanent shelters, som konstruktionerne senere er blevet kendt som. Bogen fra 1888 om moderne bushcraft, som vi kender det i dag, er en af de første gange, det kan dateres, at shelter-bygning er blevet beskrevet.
Bål
Pyramidebål
Bålet er noget af det vigtigste at beherske til fuldeste i bushcraft-kunsten. Uden bål kan du hverken få varmen, lave mad eller koge vand. Det er ikke nok blot at kunne finde ud af, at kløve brænde og få gang i bålet - du bør også være i stand til at kunne holde gang i bålet og eventuelt vide, hvordan du holder bål inde i dit shelter, uden at du får røgforgiftning eller at bålet brænder dit shelter ned. En rigtig bushcraft entusiast ved også, hvilke materialer er bedst velegnet til hurtigt at starte bål, uanset hvilken terræn vedkommende befinder sig i.
En bushcraft ekspert bør afgjort kende til det klassiske pyramidebål, på engelsk kaldet Teepee Fire. Dette er den mest grundlæggende måde, hvorpå man kan opbygge et bål. Ligeledes bliver denne metode brugt til at antænde selve ilden på til mange andre bål opbygninger, grundet metodens simpelhed.
Det holdbare pagodebål, på engelsk kaldet Log Cabin Fire, er et mere stabilt bål. Denne slags opbygning gør, at bålet er ideelt til længerevarende brug, da det ikke nemt går ud og yderligere er simpelt at vedligeholde.
Mad og vand
Bushcraft handler om at nyde den primitive tilværelse, hvilket er umuligt, hvis ikke vedkommende har fremragende kilde til både vand og mad. En bushcrafter ved også, hvordan man tilbereder maden, så den er fri for eventuelle parasitter og hvordan kødet ser ud, hvis det er inficeret. Yderligere ved en bushcraft ekspert også, hvor længe vandet skal koge for at være rent, hvordan det smager, hvis det er bakterie holdigt og hvordan man filtrerer vand på naturligvis, såfremt dette skulle blive nødvendigt.
Der er et uendeligt antal af fælder, som en bushcraft entusiast bør kende til og være i stand til at udøve i campens område, herunder T-bar snare trap, som den bliver kaldt på engelsk. Dette er efter sigende en af de mest effektive fælder, når den bliver sat i aktion. Yderligere nævner Dave Canterbury den velkendte Deadfall trap i sin bog Bushcraft 101: A Field Guide to the Arts of Wilderness Survival fra 2014. Denne fælde er også kaldet Paiute Deadfall efter Paiute Indianerne, som brugte den hyppigt. En ægte bushcraft ekspert bør kende til dyre fodsporene og vide, hvilke stier og lignende dyrene benytter, for at disse fælder er effektive og giver optimalt udbytte.
Navigation
En ægte bushcrafter ved, at man ikke altid kan regne med GPS’en. Hvis signalet er nede, eller vedkommende befinder sig i et område, hvor signalet ganske enkelt ikke rækker, er det nødvendigt at kunne navigere i et område baseret på ældre metoder. Her må bushcrafteren for alvor hente inspiration fra tiden før GPS, og bør derfor kende til både kort og kompas.
I bogen Bushcraft 101: A Field Guide to the Arts of Wilderness Survival, skrevet af Dave Canterbury, er 5 navigerings metoder beskrevet, som enhver Woodsman bør være bekendt med. I bogen fra 2014 understreger Dave Canterbury vigtigheden af, ikke at undervurdere evnen til at navigere med kort og kompas. Disse 5 navigerings metoder er efterhånden blevet kendte i bushcraft miljøet, da de kan redde enhver bushcraft ekspert fra at fare vild.
Disse 5 navigerings metoder, specificeret af amerikaneren Dave Canterbury, er kaldet:
Handrails handler om at være i stand til at begå sig i terrænet og finde tilbage til camp, udelukkende ved brug af de elementer, som er markeret på kortet. Eksempelvis følger du en flod for at nå til et andet område, som er spottet på kortet. Deraf bliver floden til den såkaldte handrail i dette scenarie. Selvom du udforsker områder omkring floden, er det essentielt, at du bliver ved med at kunne se floden i distancen. Ligeledes bør du have backstops, og disse bliver endnu en gang vedtaget udelukkende baseret på, hvilke elementer er markeret på kortet. Et backstop kan eksempelvis være et vådområde, en tværgående flod eller lignende, og hvis du når til disse, ved du, at du er nået for langt og må vende om igen. Dave Canterburys beretninger om navigationsmetoder fortsætter og der er massere af viden at hente i bogen fra 2014, når det blandt andet handler om at navigere med kort og kompas.
Der er ingen tvivl om at man ikke bliver en sand bushcrafter fra den ene dag til den anden, men der er bestemt nok litteratur, kurser og uddannelser tilgængelige for den interesserede. At beherske bushcraft kunsten er i sandhed en livslang uddannelse, og det tager både tid og tålmodighed at øve sig i de forskellige færdigheder. Yderligere handler det også om, at udvikle en naturlig sans og følelse for, hvordan bestemte problemstillinger og situationer bør håndteres på bedste vis og hvordan man forbereder sig på eventuelle fremtidige.
“Not only is it important to understand all aspects of map and compass, but you must also develop a sense of direction and travel by paying close attention to where you have been and where you are going.”
- Dave Canterbury, Bushcraft 101: A Field Guide to the Arts of Wilderness Survival, 2014