Tarp blog header

Guide til forskellige opsætningsmåder af din tarp.

Hvordan bruger jeg en tarp? Og hvorfor skal jeg overhovedet vælge en tarp?

Tarp er et underligt ord, hvad kommer det af?

Tarp er en forkortelse af ordet tarpaulin, som kommer fra amerikansk/engelsk.

I alt sin enkelhed er det et andet ord for pressenning.

📖 I den danske ordbog på nettet står der om tarp:

Let, vandtæt pressenning som man spænder ud for at give beskyttelse imod vejr og vind når man slår lejr i det fri. 

Billede af en sammenrullet tarp
Billede af en sammenrullet tarp

Lad os starte med vores andet spørgsmål først.

Hvorfor bruge en tarp?

Her må det vigtigste svar helt klart være, at tarpen giver dig en alsidighed som teltet ikke kan. 

Tarpen kan slås op i mange konfigurationer, og kan derfor passe godt ind i dine omgivelser.

Måske bevæger du dig i et område hvor der få muligheder for at sætte et telt op, det kan være at der simpelthen ikke er plads til dit medbragte telt.

Her kan tarpen virkelig komme til sin ret, den kan nemlig tilpasses de muligheder du har.

Med en tarp kan du måske gøre brug af noget der allerede findes i landskabet .

Det kan været at du kan gøre brug af et gammelt stengære? Du har nu allerede fået leveret en væg til din bolig for natten.

Måske roden fra et stort væltet træ?

Det kan for nogle mennesker være sjovt at se tilbage på de overnatningsløsninger, som man er endt med efter en tur.

Hver enkelt overnatning bliver unik, og det skal man selvfølgelig være indstillet på, og være til.

Du behøver dog ikke gå på kompromis med dit ly, hvis du er kreativ og kender nogle enkle teknikker. 

Dem vender vi tilbage til senere i teksten.


For nogle vil en tarp være et supplement til teltet.

Når en tarp er spændt op i forbindelse med ens telt, så giver den et forholdsvis stor område at opholder sig på, hvis vejret er dårligt.


Tarpen giver dig en mulighed for at “mærke” og se landskabet mere end du gør inde i et telt.

Du ser solen stå op, ligesådan er det med forskellige andre observationer, som du er frarøvet inde i et lukket telt. Det kunne fx. Være forskellige dyr der bevæger sig i dit område.

Tarpen er let og fylder ikke meget i din taske, specielt hvis du vælger nogle af tarp- producenternes “superlight” udgaver.


En letvægts tarp er ikke helt så robust og slidstærk som de almindelige, men klarer sig udemærket til normal brug.


Letvægts tarp
DD Hammock SuperLight Tarp S

Brug af åben ild foran en tarp 🔥

En tarp giver dig mulighed for at blive varmet foran bålet natten igennem.

Det er selvfølgelig vigtigt at du placere tarpen rigtigt i forhold til vindretningen.

Du ønsker ikke vind eller gnister ind i dit læ, derfor skal vindretningen i de fleste tilfælde være fra siden af din opsætning

Hvis du vil have bål foran din tarp i vinterhalvåret, så kan det bestemt godt betale sig, at hænge et redningstæppe op på din bagvæg i din tarp-opsætning.

Redningstæpper har mange navne…

-Overlevelsestæppe.

-Redningstæppe.

-Alu tæppe.

-Termisk tæppe.

De er vind og vandtætte, fylder meget lidt, halvt gennemsigtige, vejer ca. 45-70 g. og koster ofte ikke mere end 15 - 45 kr.

Det er derfor en let ting at have med sig, men de kan forøge din komfort betydeligt i vinterhalvåret.

Hvis du også bygger en reflekter skærm på den anden side af dit bål, så vil du helt sikkert kunne mærke varmeforskellen.

💡Vidste du?… at Redningstæpper har ofte en sølv og en guld side.

Guldsiden absorbere varme, og kan altså holde på solens varme.

Sølvsiden reflekterer varme, så den kan altså kaste varme på dig.

Sølvsiden kan dermed køle dit ly, hvis den er lagt over din tarp om sommeren. 

Her vises hvodan du kan forberede et alutæppe.

Med tape kan du hurtigt lave nogle stropper på dit Alutæppe, herved kan Alu-tæppet bruges som du ville bruge en tarp.

Selvfølgelig kan denne modificering ikke holde til hvad som helst, men det giver dig nogle muligheder som du ikke havde før. 

alutæppe til tarp

Et alutæppe er ideelt at have med på tur i det fri - uanset hvilken outdoor aktivitet du er i færd med. 

Et alutæppe, er også kendt som et nød- eller overlevelses-tæppe, og har mange gode og praktiske egenskaber:


  • Bevarer kropsvarme ved at reflektere op til 90% af varmen tilbage.
  • Er kompakt og letvægt, nemt at bære med sig.
  • Er vand- og vindafvisende, beskytter mod naturens elementer.
  • Kan bruges som nødsignal ved at reflektere sollys.
  • Har mange anvendelser, som nødponcho, bivuak eller vindskærm.
  • Er holdbart og genanvendeligt.

Sikkerhed:

Hvis du sover under træer, så kig altid op før du slår en tarp op.

Er der døde grene der evt. kan falde ned på dig?

“Widowmakers” er et gammelt udtryk for de dele af et træ der kan lande på dig, og det er ikke uden grund!

I østen stiger solen op …..som sangen siger.

Tænkt over dette når du slår op.

Vil du gerne se solen stå op, eller vil du hellere ligge og gasse?

I sommermånederne kan det være irriterende at få solen i øjnene, eller blive stegt fra morgenstunden.

Kryb og kravl?

Mange føler sig mere sikre i et telt med myggenet, som kan lynes hermetisk til.

Der er dog ikke grund til bekymring, der er ikke nogle farlige dyr i danmark.

Der er ikke nogen traumatisk oplevelse i vente der er så stor, at det er værd at frarøve sig selv alle de fantastiske gode øjeblikke, med en “fri” overnatning.

Ikke engang myg plejer at være det helt store problem i vores lille land - især ikke hvis du har bål foran din opsætning.

Det mest almindelige valg iblandt bushcraftere er 3x3 meter tarpen. 

Den kvadratiske tarp er lidt nemmere at sætte op i mange forskellige konfigurationer.


DD Hammocks 3 x 3 m Tarp
DD Hammocks 3 x 3 m Tarp

Tilbehør til din tarp

Det kan bestemt være en fordel at have et tilbehørssæt, når du skal sætte din tarp op. Det kan være en god ide at opbevare sættet i en lille drybag. 

Her er et forslag til hvad sættet kunne indeholde:

tilbehør til tarp
  • Forberedt ridgeline.

  • 6 pløkker (nogle opsætninger kræver flere pløkker) hvoraf 2 er kraftigere!

  • 6 guy lines til at udspænde tarpen.

  • 2 snore med toggles.

  • Nogle små pinde der kan bruges som toggles. Fx. "Marlin spike Hitch”. 

Rigdeline

ridgeline
Er den snor som er hovedstruktur for din opsætning, den er ofte spændt ud imellem to træer eller to vandrestave. En Ridgeline behøver ikke være andet en end en snor, men der er nogle ting du kan gøre, for at din opsætning og nedtagning bliver lidt nemmere. 

👉  Her er et par fif til hvordan du kan forbedre dine tarp opsætninger, med en forberedt Ridgeline.

Den første del af linen har en bow line knot, på dansk kaldet pælestik. 

Så følger en løs toggle der kan glide på linen. 


ridgeline

Paracord / faldskærmsline har ultra høj brudstyrke og er ideel til at bruge til bl.a. at lave din ridgeline.


paracord
Paracord 550 / Type III 

Herefter er der sat fire snore der er bundet til Ridge linen, med det man kalder et prusik knot.

De kan glide på ridgelinen hvis ikke der er træk på dem!

Når du vil flytte dem, så hold på selve knuden!

Det er på disse snore du kan påsætte/fastgøre din tarp!

Det giver dig mulighed for at flytte din tarp hen af Ridge-linen, men lige så vigtigt, at spænde den ud.

Sæt din stropper fra tarpen igennem prusik-knot snorene, brug en lille pind fra jorden, og sæt den igennem prusik knot snoren.

Det gør det let når du skal pakke sammen, så er der ikke nogle knuder at binde op, du hiver blot den lille pind ud.


👉 Prusik knot snorene fungerer bedst hvis de er lavet af tyndere snor end din ridgeline!


I modsatte ende af snoren sidder endnu en toggle, den bruges når ridgelinen spændes til træ nr. 2. 

Brug den prusik knot snor der er tættest på enden af din snor!

Sæt toggle nr. 2 igennem og spænd til.

Hvad end opsætning du har valgt, er der kun tilbage at sætte dine pløkker i jorden.

ridgeline

Flagknuden. 

Hvis ikke du ønsker at bruge de små pinde i dine tarp stropper, så kan du med forskel bruge et Flagknop. Her er vist hvordan du binder det 👇

flagknob
flagknob
flagknob
flagknob

Lig mærke til at snoren har en stopknude for enden - det forbedre knuden.

Alternativt kan du binde flagknobet med slibstik. 

flagknob
flagknob

Nu er det tid til at svare på det første spørgsmål.

Hvordan bruger jeg en tarp?

Her følger nogle af de mest gængse tarp opsætinger.

  • Plowpoint.
  • A frame.
  • Alternative A frame.
  • Bakerstyle setup.
  • Tarp tent.

Der findes et vælg af andre konfigurationer, dem vil vi ikke berøre i dette indlæg.

Jeg vil dog opfordre til at du kigger på youtube, hvor der findes mange videoer om emnet. 

Plowpoint tarp opsætning

plowpoint
Fastgøres med et hjørne af tarpen, så højt oppe af en træstamme som du kan nå. Der gøres ikke brug af ridgeline! Nu fastgøres så det modsatte diagonale hjørne til jorden. To mere pløkker følger i hver side. Evt. nogle flere pløkker på siderne?
plowpoint
Opsætningen kan forbedres med en snor på bagsiden af opsætningen, den bibeholder/forbedrer rum-fornemmelsen inde i opsætningen.

Fordele:

Denne opsætning er nem at opsætte, og giver et forholdsvis åben ly med meget plads.

Der er god højde ved indgangen.

Denne opsætning fungere bedst med vindretningen direkte bagfra!

Ulemper: 

Meget vindfølsom hvis vinden er i den forkerte retning!

Hvis der er vind og regn, kan det regne ind i opsætningen. 

A-Frame tarp opsætning

a frame tarp
En ridgeline spændes først op imellem to træer. Tænk over om du vil have sidehøjde inde i opsætningen! Hvor stejle skal siderne være? Og dermed, hvor meget plads vil du have? Tarpen ligges over ridgelinen og fastgøres som beskrevet tidligere i teksten. (Prusik knot snorene og de små pinde)! Nu spændes tarpen til jorden med flere pløkker.
a frame tarp
Her er opsætningen vist åbnet op.

Fordele

Nem at sætte op.

Kan åbnes i den ene side, så du har en god udsigt til dine omgivelser.

Ulemper

Åben i begge ender, tænk derfor på vindretningen når du sætter denne opsætning op!

Her er det vigtigt at du har vinden fra siden!


A frame opsætningen kan modificeres, ved at hænge tarpen højere op.

Det kaldes “flyin A frame”. 

Her er der fri udsigt hele vejen rundt, og nem tilgang til området under tarpen. 

Alternativ A-Frame tarp opsætning

a frame tarp
Denne opsætning er sådan set ens med den almindelige A frame, tarpen er dog rykket lidt til den ene side på ridgelinen. Herved får du et underlag at ligge på. Du har et lille udhæng der forhindrer regn i at komme direkte ind på dig.
A frame
En “åben opsætning”, der giver mulighed for bål og mere udsigt. 

Ulemper:

Det er værd at overveje om denne opsætning er for åben, hvis vejret er rigtig dårligt.

Bakerstyle tarp opsætning

baker style tarp
Tarpen ligges på jorden diagonalt (som en diamant). To pløkker sættes på det der bliver til bagsiden af dit ly. Pløkkerne sættes i de første stropper på hver side af hjørnet!
bakerstyle tarp
Nu skal du lave siderne at din indgang. Hjørne spidserne (højre og venstre side) foldes nu til du når 90 grader på dine foregående pløkker. Flyt pløkken på billedet indad!
baker style tarp
Nu skal du lave siderne af din indgang. Hjørne spidserne (højre og venstre side) foldes nu til du når 90 grader på dine foregående pløkker. Flyt pløkken på billedet indad!
bakerstyle tarp
Her sættes nu en pløk i hver side.
baker style tarp
Toppen af dit ly laves nu ved at hæve alt det tarp der ligger tilbage på jorden.
bakerstyle tarp
Vælg nr. 2 strop på hver side af hjørnet. Sæt den fast på din Ridgeline og træk den ud til hver side.
baker style tarp
Nu står dit ly grundliggende, men vi forbedre det lidt. Sæt evt. et par ekstra pløkker på siderne? Måske giver det lidt mere rum-fornemmelse. 
bakerstyle tarp
baker style tarp
For at skabe mere rum og stabilitet sættes en snor på bagsiden.
bakerstyle tarp
Trekanten foran kan foldes ned foran, for at give mere læ imod evt. regn. Det anbefales at trekanten er foldet tilbage når du skal lave bål!
baker style tarp
bakerstyle tarp

Fordele:

Giver læ fra tre sider, lille udhæng på forsiden.

God til bål og giver godt udsyn.

Opsætningen kan sagtens sættes op med to vandre stave, i stedet for en ridgeline. Husk at vindretningen skal være fra siden!

Ulemper:

Ikke så mange ulemper, måske for åben hvis ikke du har bål og vinteren.

Tarp Tent opsætning

Tarp tent opsætning
Tarpen ligges på jorden foran dig som en firkant. Bagsiden af tarpen: de to stropper på hver side af midterstroppen pløkkes til jorden. 
Tarp tent opsætning
Tarp Tent
Nu går du om til det der bliver din forside. Nu skal du finde det punkt der lige ud for de pløkker du allerede har sat. 
Tarp tent opsætning
Hjørnerne foldes nu ind til dette punkt og pløkkes til jorden. Nu hæves tarpen, enten med en vandrestave, eller en snor til en gren over dig. 

💡 Hvis du bruger vandrestav inde i din tarp, så skal du vide at den tager noget af din plads - så det er værd at overveje om en snor er at foretrække?

Tarp tent opsætning
De forreste pløkker behøver kun at side løsligt, de kan rettes senere. Lig mærke til at vandrestaven der understøtter tarpen sidder et stykke inde fra indgangen.
Tarp tent opsætning
Nu sættes nogle ekstra pløkker for at strække siderne ud. 
Tarp tent opsætning
Nu spændes indgangen ud med en snor til jorden.
Tarp tent opsætning
Tarp tent opsætning
Indgangen er stadig lidt løs, så nu spændes de to stropper på hver side af indgangen. De spændes til de pløkker der allerede er sat. 
Tarp tent opsætning
Som med de andre tarp opsætninger er det rart at skabe mere rum i din opsætning. Sæt derfor en snor på bagsiden. 
Tarp tent opsætning
Tarp tent opsætning
Tarp tent opsætning
Hvis vejret er dårligt er det muligt at lukke indgangen for at skabe yderligere læ.
Tarp tent opsætning

Fordele: 

Meget lukket

Giver god læ imod dårligt vejr.

Ulemper: 

Giver ikke udsyn til dine omgivelser. 

Hvis opsætningen er lavet med en vandrestav, kan den være i vejen, når du opholder dig i dit læ.

Her til sidst vil jeg sige lidt om hvornår du ikke skal bruge tarpen som dit ly:


  • Når det er meget koldt og du ikke har bål.
  • Når det blæser rigtig kraftigt.
  • Hvis du ikke kan leve med tanken om kryb.

God fornøjelse. 

Psst...: Husk pløkker, når du skal opsætte din tarp!

Your text

You can use this text to write about your brand.