En guide til at sanke juni måneds vilde råvarer
Juni er den perfekte måned at tage på sanketur - nu markeres overgangen fra forår til sommer – dagene er lange, lyset står højt, og naturen står i fuldt flor. Det er nu, en stor del af de vilde urter, blomster og bær topper i sin smag.
Hvor sankning i foråret handlede om friske skud og spæde blade, byder juni på duftende blomster, aromatiske urter og de første søde smagsoplevelser i form af bær og blomstrende frugter.
Engene står fulde af blomstrende urter, skovbunden emmer af grønt, og vejkanterne er som små spisekamre i sig selv. Mange af de planter, vi sankede i maj, kan stadig findes – men nu får de følgeskab af nye smagfulde planter som mjødurt, kamille, sankt hans urt og de første skovjordbær.
Juni er en oplagt måned at tage på sanketur – både for dig, der er ny i den vilde verden, og for dig, der kender stierne udenad. Fyld sankekurven med blomster og blade, planter og urter, og nyd naturens rigdom.
Skovjordbær (Fragaria vesca) – Sød, vild sommersmag i mini-format
Skovjordbær er en af sommerens mest elskede vilde bær – små, intense og fulde af sødme og aroma. I juni begynder de første modne bær at vise sig blandt de savtakkede blade og hvide blomster, og det er netop nu, du kan sanke de små røde juveler fra skovbund og hegn. Skovjordbær smager som en koncentreret udgave af almindelige jordbær – og bliver sjældent gamle nok til at nå hjem i kurven.
Både bær og blade er spiselige, og planten har en lang tradition som vild spiselig i Danmark.
Hvor findes den? Skovjordbær vokser i lysåbne skove, skovbryn, hegn, skrænter og langs stier. Den foretrækker veldrænet jord og lidt skygge, og findes både i løv- og nåleskove. Du kan sanke de første modne bær i juni – især på varme, solrige pletter – og bærsæsonen strækker sig typisk ind i juli.
Hvordan kender du den? Skovjordbær er en lav, krybende plante med tredelte blade – matgrønne og savtakkede – og hvide, fembladede blomster. Bærrene er små, kegleformede og dybt røde, med frøene liggende i overfladen. Duften er kraftigt jordbæragtig og sød. Planten spreder sig med udløbere og vokser ofte i tæpper.
Sådan bruger du den: Sank bærrene friske og spis dem som de er – eller brug dem i desserter, frugtsalat, syltetøj eller som pynt. Smagen er intens og sød med en dyb aroma, der ikke tåler hård tilberedning – de er bedst rå eller nænsomt rørt. Bladene kan også bruges, både friske og tørrede, til te med mild jordbærsmag. Pluk kun modne bær, og undgå steder med meget trafik eller hundeluftning når du sanker.
Hybenrose (Rosa rugosa) – Duftende kronblade og frugter med sol og syre
Hybenrosen er en af sommerens mest genkendelige og sanselige planter. I juni begynder de store, duftende blomster at folde sig ud, og både kronblade og senere hybenfrugter kan sankes og bruges i det vilde køkken. Blomsterne har en sød, rosenagtig duft og smag, mens hyben er kendt for deres høje indhold af C-vitamin og syrlige friskhed.
Hybenrosen er ikke hjemmehørende i Danmark, men er udbredt og ofte forvildet – især langs kyster og i sommerhusområder.
Hvor findes den? Hybenrose vokser mange steder i Danmark – især langs strande, klitter, diger, stier og i bynære naturområder. Den er robust og trives i sandet, mager jord med masser af sol. De første blomster springer normalt ud i juni og blomstrer hele sommeren, mens frugterne (hyben) modner i sensommeren og kan sankes fra august og frem.
Hvordan kender du den? Hybenrosen er en kraftig, tæt busk med tornede grene og mørkegrønne, rynkede (rugose) blade. Blomsterne er store, fembladede og typisk rosa eller hvide med tydelige gule støvdragere i midten. Duften er intens og sødmefuld. Senere danner den store, orangerøde hybenfrugter med karakteristisk flad, rund form.
Sådan bruger du den: I juni kan du sanke de friske kronblade og bruge dem i sukker, sirup, eddike, snaps, te eller til pynt i desserter. Pluk kun blomster i fuld sol og tørvejr – da aroma og smag er stærkest. Senere på sæsonen kan hybenfrugterne bruges til marmelade, te, eddike eller læder. Husk at fjerne frø og de små hår indeni, hvis du bruger dem friske. Brug kun blomster og frugter fra områder, hvor du er sikker på, at de ikke er sprøjtede
Sankthansurt (Hylotelephium telephium) – Kødfulde blade med mild smag
Sankthansurt er en velsmagende og dekorativ plante, der ofte findes i både vilde og forvildede haver og hegn. Den tilhører stenbrækfamilien og kendes især for sine saftige, kødfulde blade, der har en mild, let syrlig smag. I juni kan du sanke de unge skud og blade, som egner sig godt til salater, pynt eller en frisk grøn snack direkte fra naturen.
Bladene er bedst i den tidlige vækstperiode – før planten blomstrer. De kan spises rå, men også lynsteges eller syltes.
Hvor findes den? Sankthansurt vokser i lysåbne områder som vejkanter, skrænter, gamle haver og naturenge. Den trives i tør, kalkrig jord og ses ofte i områder, hvor jorden ikke er for våd. Planten er flerårig og let at kende – særligt i blomstringen senere på sommeren.
Hvordan kender du den? Sankthansurt har tykke, saftige, blågrønne blade, der sidder modsat på stænglen. Stænglerne er stive og oprette, og planten bliver typisk 20–50 cm høj. I juni ses bladene i frodig vækst, mens de karakteristiske rosa blomsterskærme først dukker op senere på sommeren – omkring juli til september. Planten er let at genkende på sin sukkulentagtige fremtoning og kompakte vækstform.
Sådan bruger du den: De unge blade og topskud kan spises rå i salater, på smørrebrød eller som pynt. Smagen er mild og frisk med et svagt syrligt bid. Bladene kan også dampes let eller bruges i grønne olier, eddiker og fermenterede blandinger. Brug kun de friske, unge dele – og smag dig frem, da ældre blade kan blive mere bitre og seje.
Mjødurt (Filipendula ulmaria) – Duftende blomster med sødme og sommerstemning
Mjødurt er en smuk og aromatisk plante, der blomstrer i juni og juli med lette, cremehvide blomsterskyer. Duften er karakteristisk og sødlig – nærmest som honning, mandel og vanilje i ét – og har gjort mjødurt til en populær sankeplante i både det vilde køkken og som krydderurt til drikke. Planten har historisk været brugt til at smage mjød til – deraf navnet.
Hvor findes den? Mjødurt vokser i fugtige områder – langs vandløb, i grøfter, enge og vådområder, hvor jorden er rig på næring og holder godt på fugten. Den er almindelig i det meste af Danmark og kendes let på sin højde og lette blomsterskyer, som ofte ses svaje over de andre planter.
Hvordan kender du den? Planten bliver 50–150 cm høj og har rødgrønne stængler og fjersnitdelte blade med takkede småblade. Undersiden af bladene er hvidfiltet. Blomsterne samler sig i lette skærme og har en sød, kraftig duft. Mjødurt blomstrer typisk fra midt juni og ind i juli og august, afhængigt af voksestedet.
Sådan bruger du den: Blomsterne bruges friske i saft, sirup, eddike, snaps, desserter eller til at smage is og flødeskum til. De kan også tørres og bruges til urtete med en sød og beroligende smag. Du kan også bruge de unge blade i små mængder, men det er især blomsterne, der er mest anvendelige. Brug kun de åbne blomster – og undgå for mange grønne stængeldele, som kan give en let bitter smag.
Kamille (Matricaria chamomilla) – Mild og beroligende blomst til te og velvære
Kamille er en klassisk lægeplante, som mange kender fra urtete og naturmedicin – men den vokser også vildt i den danske natur og kan nemt sankes i juni og juli. Den ægte kamille har en blød, sød duft og små hvide blomster med gul midte, der lyser op langs stier, marker og åbne områder.
Når du sanker kamille, er det især blomsterhovederne, du er ude efter – de er både smagfulde og fyldt med aromatiske olier, især når de plukkes på en tør og solrig dag.
Hvor findes den? Kamille trives på lysåbne, tørre og næringsrige steder – f.eks. vejkanter, markskel, brakmarker og sandede jorde. Den kan dukke op både vildt og som forvildet haveplante, og den blomstrer typisk fra juni og ind i sensommeren. Vær opmærksom på, at der findes flere lignende arter – herunder lugtløs kamille og hundekamille – så korrekt artsbestemmelse er vigtig, når du sanker.
Hvordan kender du den? Ægte kamille har fine, fjersnitdelte blade og blomster med hvide kronblade og en gul, hvelvet midte, som bliver hul med alderen – et vigtigt kendetegn. Blomsten dufter tydeligt kamilleagtigt – sødt og urteagtigt – i modsætning til fx den lugtløse kamille, som dufter meget lidt eller slet ikke. Planten bliver 20–50 cm høj og står ofte i tætte grupper.
Sådan bruger du den: Sank blomsterhovederne og brug dem friske eller tørrede til te, olieudtræk, urtebade eller som smagsgiver i honning og desserter. Kamille har milde, beroligende egenskaber og en let sødlig, blomstret smag. Tørrede blomster kan opbevares i glas og holde sig i månedsvis. Brug kun de fuldt udsprungne blomster, og undgå stilke og blade, da de kan give en mere bitter smag.
Rødkløver (Trifolium pratense) – Sød og mild blomsterplante fra engen
Rødkløver er en af sommerens mest iøjnefaldende og udbredte blomster og kan nemt sankes i juni, juli og august. De karakteristiske rødviolette blomsterkugler lyser op på enge, grøftekanter og i lysåbne skovbryn – og ud over at være en vigtig nektarkilde for bier, er de også spiselige og fulde af sødme.
Du kan sanke både blomsterhovederne og de unge blade – begge dele har en mild, let ærteagtig smag og kan bruges friske eller tørrede.
Hvor findes den? Rødkløver vokser og kan sankes overalt i Danmark – på enge, overdrev, vejsider, marker og andre solrige, åbne steder med god jordbund. Den er flerårig og blomstrer rigt fra juni til september. Den foretrækker fugtig, men veldrænet jord og tåler både græsning og slåning.
Hvordan kender du den? Rødkløver har rødviolette, tætte blomsterhoveder og tredelte blade med den karakteristiske, lyse V-formede tegning. Blomsterne sidder på korte stilke, og planten bliver 20–50 cm høj. Den er let at kende og forveksles sjældent med andre vilde planter, men vær sikker på, at du ikke plukker i forurenede områder.
Sådan bruger du den: Blomsterhovederne kan bruges friske i salater, te, honningudtræk eller desserter – eller tørres og gemmes til vinterens urtete og pynt. De har en let sød, grønlig smag og giver en smuk farve til både mad og drikke. De unge blade kan også sankes og bruges som grønt drys, i pesto eller i supper. Sank blomsterne, når de er friske og endnu ikke begyndt at visne – og gerne midt på dagen, hvor de er mest aromatiske.
Gråbynke (Artemisia vulgaris) – Aromatisk vildurt med kraftig smag
Gråbynke er en kraftigt duftende og aromatisk vild plante, som ofte overses – men den har masser af potentiale i det vilde køkken. I juni begynder de unge skud og blade at udvikle sig og kan sankes, før planten går i blomst. Smagen er kraftig, bitter og krydret – og bruges bedst i små mængder som smagsgiver, krydderurt eller bitter.
Gråbynke er beslægtet med den japanske urt mugwort og har historisk været brugt til både mad og medicin – især til at krydre fedtholdige retter som vildt og and.
Hvor findes den? Gråbynke vokser mange steder i Danmark – især på tørre, næringsrige jorde langs veje, på brakmarker, byggepladser og i bynær natur. Den trives i sol og bliver let en meter høj eller mere. Du finder den ofte i tætte bevoksninger i sensommeren, men sanker du i juni, er bladene mest friske og anvendelige.
Hvordan kender du den? Gråbynke har fligede, mørkegrønne blade med sølvhvid, filtret underside. Bladene sidder skiftevis på de rødbrune stængler, og hele planten har en karakteristisk, krydret duft. Den blomstrer senere på sommeren med små, diskrete, gullige blomster i akslignende toppe. Planten er let at kende, men har en kraftig smag – så prøv dig frem i små mængder.
Sådan bruger du den: De unge skud og blade kan sankes i juni og bruges frisk eller tørret som krydderurt i gryderetter, marinader, te eller kryddersalt. Smagen er bitter, krydret og lakridsagtig – og passer godt til kraftige retter eller som et bittert element i snaps og urtebitter. Undgå at bruge store mængder, da smagen er dominerende. Planten kan tørres og gemmes til vinterens varme retter.
Sank med sanserne og nyd naturens overflod
Mange af de vilde planter, vi sankede i april og maj, kan heldigvis stadig findes og nydes i juni. Skvalderkål, brændenælde og mælkebøtte bliver ved med at skyde nye, friske blade frem, særligt hvis de bliver høstet jævnligt. Løgkarse står nu med blomster og frøkapsler, men bladene kan stadig sankes og bruges som en mildt skarp krydderurt. Gederams begynder at strække sig mod lyset, og de unge skud er stadig spiselige og kan sankes – snart vil de smukke, lilla blomster følge.
Juni er en måned, hvor naturens spisekammer står åbent og fyldt til randen. Fyld kurven med blomstrende urter, friske blade og vilde bær – men husk altid at sanke med omtanke: tag kun det, du bruger, og vær sikker på din artsbestemmelse.
Uanset om du bruger dine fund til te, sirup, salater eller bare som grøn pynt i hverdagen, så er det en gave at kunne bringe naturens vilde ingredienser med hjem i køkkenet. God sanketur – og god fornøjelse med juni måneds vilde smage!
🌿 Sanketips til juni
1. Sank i solskin
Planter – især blomster – har mest smag, duft og aroma midt på dagen i tørt og solrigt vejr. Sank hellere i tørvejr end regn.
2. Kend de planter du sanker
Vær sikker på, hvad du sanker og plukker. Brug en god planteguide, og lad tvivlsomme planter stå.
3. Sank kun det, du bruger
Sank med omtanke. Efterlad altid nok til dyreliv, bestøvning og plantens fortsatte vækst.
4. Sank de unge dele
Unge blade og skud er som regel mere møre og milde i smagen end de ældre og seje.
5. Brug en kurv, ikke en plastikpose
En fletkurv eller stofpose holder planterne friske og lufter dem, så de ikke bliver smattede. Især blomster og bær tåler ikke at blive klemt.
6. Husk saks eller kniv når du sanker
Nogle planter er sarte, og andre kræver et snit. En lille lommekniv eller saks gør sanketuren lidt nemmere.
7. Skriv ned og lær af sæsonen
Notér hvor og hvornår du fandt forskellige planter – så bliver du bedre til at forudsige nye sanke-fund næste år.
8. Sank væk fra veje og sprøjtede marker
Undgå at sanke tæt på trafikerede veje, indhegninger og konventionelle marker. Pluk på steder med rene og vilde vækstforhold.
9. Tør overskuddet
Mange sankede urter som mjødurt, kamille, rødkløver og brændenælde kan tørres og gemmes til vinterens te, krydderier og olieudtræk.
10. Gå den samme rute flere gange
Sankepladser udvikler sig over tid – nye skud, blomster og bær dukker op i løbet af sæsonen. Det betaler sig at vende tilbage til de steder du har sanket tidligere.
Huskeliste til sanketur i juni måned
-
Kurv, stofpose eller net
Til at bære dine sankefund uden at de bliver klemt – især vigtigt til sarte blomster og blade. -
Lille saks eller urtekniv
Skånsom sanke-høst er nemmere med det rette værktøj. Undgå at rive planterne op, når du sanker. -
Handsker
Godt til brændenælder, tidsler eller grovere sankefund. -
Planteguide eller sanke-app
Brug en bog, app eller medbragt note til at identificere planter og undgå at sanke forvekslinger. -
Små bøtter eller glas
Til bær, blomster eller andet skrøbeligt, der ikke skal mases i kurven. -
Drikkedunk og snack
En sanketur kan hurtigt tage længere tid end planlagt – husk energi og væske. -
Notesbog eller mobilkamera
Tag billeder eller noter hvor du fandt planterne – det er guld værd næste år. -
Klud eller serviet
God til at duppe blomster eller tørre fingre, især hvis du sanker saftige eller farvende planter. -
Evt. insektmiddel eller myggenet
Hvis du sanker i skovområder eller nær vand.
Find dit sanke-udstyr her, eller se nogle udvalgte ting der er oplagte at tage med på sanketur herunder:
Bonus: Sanke tang ved kysten
Sanketure behøver ikke kun foregå i skoven eller på engen – kysterne gemmer også på spiselige skatte. I juni er mange tangarter friske og i vækst, og det er en oplagt måned at tage en tur til stranden og sanke fra havet. Tang er rigt på mineraler, smag og umami – og en spændende måde at udvide sit vilde køkken på.
Tang du kan sanke i juni
Her er nogle almindelige og spiselige arter, du kan finde langs de danske kyster:
Sukkertang (Saccharina latissima) – Bred, brunlig tang med bølgende kanter. Mild smag, god i suppe, bagværk eller tørret som snack.
Blæretang (Fucus vesiculosus) – Har små luftblærer og findes i roligt vand. Bruges især tørret og i kryddersalt.
Savtang (Fucus serratus) – Ligner blæretang, men har savtakkede kanter og ingen luftblærer.
Søl (Palmaria palmata) – Rødviolet, tynd tang med mild, let sødlig smag. Populær tørret eller ristet som chips.
Grøntang (Ulva lactuca / søsalat) – Tynd, grønlige blade, som kan spises rå, dampet eller tørret. Meget let og delikat.
Sanketips til tang-sankning
Sank kun tang, der stadig sidder fast på sten eller er skyllet op samme dag – frisk tang er glat, lugtfri og fast i strukturen.
Undgå tang med misfarvning, dårlig lugt eller slimede belægninger .
Tang skal skylles grundigt i rent, koldt vand – gerne flere gange.
Undgå at sanke tæt på havne, kloakudløb eller industri.
Medbring handsker, spand eller net, og evt. en tangkniv .