Maj er måneden, hvor naturen for alvor springer ud og eksploderer i grønt. Det er forårets højdepunkt, og landskabet bugner af friske, vilde råvarer. Hvor marts og april giver de første spæde skud, markerer maj for alvor starten på højsæsonen – med tæt vækst, flere arter og masser af spiselige muligheder. Skovbunden er dækket af friske skud, og enge og vejkanter bugner af planter. Der er næsten ikke det sted i landskabet, hvor man ikke kan finde noget at sanke.

Sæsonens nye planter begynder at vise sig – som fx vild kørvel, kvan, bøg og mælde – men samtidig er mange af de smagfulde planter fra marts og april stadig i sæson. Skovsyre, brændenælde, ramsløg, vejbred og løgkarse er stadig lækre og kan sankes med god smag og samvittighed.

Uanset om du er garvet sanker eller nybegynder, er maj en fantastisk måned at tage ud i naturen. For os, der elsker friluftsliv og outdoor-eventyr, er det den perfekte tid til at spænde rygsækken, tage snittekniven i bæltet og gå på opdagelse i naturens eget spisekammer. 

Her får du en guide til vilde planter, du kan sanke i maj – perfekt til dig, der elsker natur, friluftsliv og selvforsyning.

1. Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) – Grøftekantens milde krydderurt

Hvor findes den? Vild kørvel er meget almindelig og vokser i grøftekanter, langs stier, skovbryn, på marker og enge. Den trives i næringsrig jord og findes over hele landet. Den står i blomst fra april til juni og er særligt udbredt i maj, hvor den ofte danner store, duvende, hvide tæpper i vejkanterne.

Hvordan kender du den? Planten har fint opdelte, fjeragtige blade, der minder om en mellemting mellem gulerodstop og persille. Den bliver op til en meter høj og får små, hvide blomster samlet i flade skærme. Stænglen er hul, ofte let furet og kan have en svag rødlig tone nederst. Bladene har en mild, grønt krydret duft – lidt som persille med et anisstrejf.

Sådan bruger du den: De spæde blade og blomsterskærme er spiselige og kan bruges som krydderurt i salater, urtesmør, dressinger, pesto eller som pynt. Den milde smag gør den velegnet i retter, hvor du ønsker et grønt og let sødligt præg – uden at det bliver for kraftigt. Den kan også bruges i urtete eller tørres til senere brug. De unge blade smager bedst, mens planten stadig står før eller i tidlig blomstring.

2. Bøg (Fagus sylvatica) – Dejlig smag og let at finde

Hvor findes den? Bøg er meget almindelig i Danmark og dækker store dele af landets løvskove. Du finder den i skove, parker, langs stier og i læhegn. I maj springer bladene ud og er kortvarigt silkebløde, lysegrønne og egnede til at sanke. Efter få uger bliver de seje og bitre, så timingen er vigtig.

Hvordan kender du den? Bøgeblade er nemme at kende: de er ovale med bølgede kanter og fine hår langs randen, især når de er nyudsprungne. De har en karakteristisk lysegrøn farve og er helt tynde og bløde i de første dage efter udspring. Træet har glat, grå bark og vokser ofte i tætte, skyggefulde skove.

Sådan bruger du den: De spæde bøgeblade kan bruges som friske snacks direkte fra træet eller som en syrlig og sprød ingrediens i salater, sandwich eller urtesmør. De kan også bruges i hjemmelavet snaps, hvor de giver en flot farve og mild smag. Senere på året kan du sanke bog – bøgens små nødder – som kan ristes og spises, men bør nydes i små mængder pga. indholdet af let giftige stoffer (bl.a. fagin).

3. Hyldeblomst (Sambucus nigra) – Duftende og smagfulde blomster

Hvor findes den? Hyld vokser over hele landet – især i skovbryn, læhegn, haver og åbne områder. Den trives i sol og næringsrig jord og er let at genkende som en stor busk eller et lille træ. I maj begynder blomstringen i de lunere egne og fortsætter typisk ind i juni.

Hvordan kender du den? Hyldeblomst danner store, flade skærme af små, hvide blomster med en kraftig, sød duft. Bladene er sammensatte med 5–7 aflange småblade med savtakket kant. Barken på ældre grene er gråbrun og furet. Blomsterskærmene sidder i toppen af grenene og er lette at plukke – men sank kun i tørt vejr og fuld sol, hvor de dufter mest og indeholder flest aromatiske olier.

Sådan bruger du den: Hyldeblomst er utrolig alsidig i køkkenet. Brug blomsterskærmene til saft, sirup, eddike, snaps, te, is, sorbet eller som sprøde blomster i pandekagedej . De kan også tørres og gemmes til vinterens te og krydderblandinger. Brug kun fuldt udsprungne blomster , og undgå blade, stilke og grønne dele, da de kan indeholde bitre og let giftige stoffer (sambunigrin).

4. Forglemmigej (Myosotis spp.) – Spiselig blomst fra grøftekanten

Hvor findes den? Forglemmigej vokser i enge, grøftekanter, fugtige lysninger og ved vandløb. Den trives i let fugtig jord og findes mange steder i Danmark – både som vildtvoksende og forvildet haveplante. Du finder den typisk i blomst fra april til juni.

Hvordan kender du den? Planten er lav og let genkendelig med sine små, himmelblå blomster med gult centrum og fem kronblade. Bladene er aflange og let behårede. Blomsterne sidder samlet i små krøllede toppe, og hele planten har en blød, lidt lodden overflade. Den vokser ofte i tæpper, især på fugtige steder.

Sådan bruger du den: Det er blomsterne, du bruger – de har en mild, næsten neutral smag og fungerer bedst som spiselig pynt. De kan bruges friske i salater, drysses på desserter, kager eller anrettes på smørrebrød. De gør sig også godt i isterninger, teblandinger eller som pynt i vild lemonade eller gin & tonic når du er på tur i det fri.

Sanketip:

Der findes mange arter af forglemmigej, og de er generelt betragtet som sikre at spise i små mængder. Men de bruges primært som pynt – ikke som hovedingrediens.

5. Mælkebøtteblomst (Taraxacum officinale) – Hele planten kan sankes

Hvor findes den? Mælkebøtter vokser overalt – i græsplæner, grøftekanter, enge, marker, stier og åbne områder. Den kræver ingen særlig jord og klarer sig i både sol og halvskygge. Maj er højsæson for blomstring, og blomsterne kan sankes i store mængder, næsten hvor som helst.

Hvordan kender du den? Blomsten er nem at kende: en rund, tæt, gul blomsteskærm på en hul, saftførende stængel. Når du brækker stænglen, udsiver en hvid mælkesaft (deraf navnet). Bladene vokser i en roset og har takkede kanter. Der findes flere arter af mælkebøtte, men de er alle spiselige og bruges på samme måde.

Sådan bruger du den: Det er blomsterhovederne, du bruger – helst friske og nyudsprungne. Du kan drysse blomsterbladene i salater, bruge dem som pynt eller blande dem i urtesmør. Hele hoveder kan paneres og steges, bruges til snaps eller forvandles til mælkebøttesirup – en slags “vild honning”. Blomsterne kan også tørres til te. Brug dem hurtigt efter plukning, da de lukker sig og visner hurtigt.

Sanketip:

Undgå at plukke blomster, der står på forurenet jord – fx tæt på veje, marker eller sprøjtede områder. Vælg friske blomster fra rene, naturlige steder.

6. Strandarve (Honckenya peploides) –Vildt havgrønt med mild smag af agurk

Hvor findes den? Strandarve findes langs hele den danske kyst – især på sandede strande, klitter og strandvolde. Den vokser helt nede ved vandet, hvor jorden er sandet. Den kan sankes det meste af foråret og sommeren, men skuddene er bedst i maj og juni, mens de stadig er friske og sprøde.

Hvordan kender du den? Planten vokser i tætte, lave måtter med små, tykke og blanke lysegrønne blade, der nærmest ligner små sukkulenter. Den breder sig lavt over sandet og har stive, kødfulde skud. I blomstringen får den små, hvidgrønne stjerneformede blomster. Den er nem at kende, og der er ikke forvekslingsfare langs de danske strande.

Sådan bruger du den: De friske skud og blade kan spises rå og har en mild, let salt smag og sprød struktur – perfekt som strandens svar på feldsalat. Brug dem i salater, på smørrebrød, som grønt drys eller i sandwich på tur. De kan også lynsteges på pande over bål eller vendes i olie og citron som tilbehør til fisk. Den egner sig også til fermentering eller som “strandpesto”.

Stranden er ikke kun et sted for sol og badeture – det er også et spændende sted at sanke. Ud over strandarve findes der flere velsmagende vilde planter, som du kan sanke på din næste sanketur langs kysten. To af de mest almindelige og anvendelige arter er strandkål og strandbede, som begge har en fast plads i det nordiske strandkøkken.

Disse planter er nemme at genkende, vokser i stort antal og kan bruges i både det vilde udekøkken og hjemme i gryderne. Sankning ved stranden giver en særlig oplevelse – du får både frisk luft, havudsigt og lækre råvarer med hjem i posen. Vil du lære mere om at sanke strandkål og strandbede, så læs med i sankebloggen fra marts og i Trangia-opskriften med vilde strandplanter, hvor du finder inspiration til at bruge dine strandfund direkte på turen. 

Uanset om du er ny i sankning eller allerede kender de almindelige skovurter, så er det oplagt at tage en tur til stranden og udvide din sankepalette med de salttolerante planter fra vandkanten.

🌿 Klar til din næste sanketur?

Maj er en af årets bedste måneder at sanke i – naturen er sprængfyldt med spiselige skud, blomster og vilde urter, og du behøver ikke at gå langt for at fylde kurven. Uanset om du tager på en planlagt sanketur eller bare samler lidt undervejs på din vandretur, er der masser at finde og smage på.

Husk at sanke med omtanke: tag kun det, du har brug for, og lad resten stå til naturen, dyrene og andre sankere. Brug sikre kilder til artsbestemmelse, og lad være med at tage noget med hjem, hvis du er i tvivl.

Med lidt viden og det rigtige udstyr i rygsækken er sankning en oplagt måde at kombinere friluftsliv, madlavning og naturoplevelser. God tur ud i det grønne – og god fornøjelse med dine vilde fund!

Sanketips til din næste sanketur

🌿 Sank de unge skud først
Når du sanker vilde planter, er de spæde skud og friske blade ofte dem med mest smag og bedst tekstur. De er perfekte at sanke tidligt på sæsonen.

🚫 Sank kun i rene områder
Undgå at sanke tæt på trafikerede veje, marker med sprøjtemidler eller industriområder. En god sanketur kræver et rent og sundt sankeområde.

🔍 Lær få planter at sanke ad gangen
Hvis du er ny i sankning, så start med 3-5 sikre arter. Det gør det lettere at huske og genkende dem på næste sanketur.

👣 Kig hvor du træder
Mange planter du kan sanke, vokser tæt ved jorden. Gå roligt og se dig godt for – de bedste fund er ofte dem, man næsten overser.

✂ Brug kniv eller saks til at sanke skånsomt
Når du sanker skud, blomster eller blade, er et rent snit bedst – det beskytter planten og sikrer, at du kan sanke samme sted igen senere.

📚 Kombinér app og bog, når du sanker
En god sankeapp er nyttig, men bør altid suppleres med en sankebog. Du skal kunne identificere det, du vil sanke, med fuld sikkerhed.

🧤 Tag handsker med på sanketur
Nogle planter, du kan sanke, vokser i hård jord eller blandt brændenælder. Et par handsker gør sankningen nemmere og mere behagelig.

🧂 Smag forsigtigt, når du sanker nyt
Når du sanker en ny art, så start med en lille smagsprøve. Det er en god grundregel i al sankning, da nogle planter kan være stærke i smagen.

🌱 Sorter det du sanker undervejs
Del blomster, urter og rødder op i poser eller beholdere. Det holder dine sankefund friske og gør det nemt at arbejde videre med dem derhjemme.