Beskrivelse
Bow drill / ildbor kit
Kom godt i gang med bow drill og lav friktions ild.
At kunne lave ild med et ildbor (bow drill) er en klassisk bushcraft-færdighed. Det er samtidig en af de discipliner, som mange prøver kræfter med, men som kræver lidt teknik, øvelse og de rigtige materialer.
Med dette Bow Drill / Ildbor Kit får du et godt udgangspunkt for at lære processen at kende og få en forståelse for, hvordan friktionsild fungerer.
Bow drill kit - et godt sted at starte
Når du selv skal fremstille et komplet bow drill sæt ude i naturen, skal du kende de rette dimensioner på både bræt, ten og bue. Samtidig skal træsorterne passe sammen, hvis du vil have de bedste muligheder for at skabe en glød.
Det arbejde er allerede gjort for dig her!
Ildbor kittet giver dig mulighed for at fokusere på teknikken og forstå processen, før du begynder at lave dine egne ildbor-sæt fra bunden.
Hvis du vil prøver kræfter med selv at lave et bow drill kit, kan du læse mere om det her:
Bow drill / friction fire - sådan gør du - bushcraft guide
Bow Drill kittet indeholder
- Bue med tilhørende snor
- Bræt med forberedt indhak
- Ten til at skabe friktion
- Håndstøtte
- Kugleleje til håndstøtten
- Letantændeligt optændingsmateriale
Sådan virker et ildbor
Et bow drill laver ikke flammer. Målet er at lave en glød ved hjælp af friktion mellem tenen og brættet.
Når du arbejder med buen, dannes der gradvist fint træstøv i brættets udskæring. Efterhånden som temperaturen stiger, vil træstøvet begynde at ulme og samle sig til en glød.
Herfra flyttes gløden over i en tør fuglerede af tørt græs, barkfibre eller andet optændingsmateriale, hvor den forsigtigt pustes op til flammer.
Forberedelse er nøglen til succes
Noget af det vigtigste ved friktionsild er faktisk det arbejde, der sker inden du begynder at bore.
Sørg for at have rigeligt tørt optændingsmateriale klar, inden du går i gang. Når gløden først er skabt, vil den typisk kunne ulme i flere minutter, men det er stadig en fordel at være klar til næste trin.
Et lille stykke bark, et tørt blad eller en læderlap under brættet gør det lettere at opsamle gløden, når den falder ud af indhakket.
En af de mest tilfredsstillende bushcraft-færdigheder
Der er noget særligt ved at skabe ild med simple materialer og egne hænder.
Dette bow drill kit giver dig en god introduktion til teknikken og kan samtidig være inspiration til senere at fremstille dit eget ildbor-sæt i naturen.
Specifikationer for Bow Drill / Ildbor Kit
Ten
- 260 mm
- 210 mm
Bræt
- 330 mm
Bue
- 400 mm
Håndstøtte
- 67 mm
Du kan se hvad kittet indeholder, hvordan du samler bow drillen og hvordan du bruger den i videoen herunder
LINK


